Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Drap. 193 Druesukker. Hammercloth (s. cl.), væves i Frankrig af fortrinlig Qvalitet; det er et meget stærkt og tæt vævet og valket klædeagtigt Stof, som anvendes til Beklædning af Hamrene i Fortepianoer. Det forfærdiges ogsaa flere Steder i Tyskland, navnlig i Aachen. Draps croisés kaldes nogle ordinaire, tætte, kiprede uldne Stoffer, som ere temme- lig almindelige i Frankrig; de finere benæv- nes double croisés. Draps Zephyr ere nogle fine, bløde og glinsende Halvtøier af spansk Uld; de væves baade i Frankrig, Belgien og Tysk- land. Draw Boys er Navnet paa nogle en- gelske kiprede eller mønstrede uldne Tøier, som ligne Lastings og som især forfærdiges i Bristol, Norwich og Halifax. Dr eil, T. Drill eller Zwillich, er Navnet paa nogle kiprede, tætte, i forskjellige ret- linede Mønstre vævede Hør- eller Hanrpe- garnstøier, i hvilke Kjeden over Bredden vexelvis hæves og sænkes over og under Islætten. Vævningen udføres ved Fodarbeide uden Hjælp af Jacquardmaskinen, som benyt- tes til at frembringe de krumlinede Mønstre i Damast (s. d.). Dreil forekommer af for- skjellig Qvalitet og væves mest af bleget Garn, men ogsaa af ubleget; det er imidler- tid meget ofte blandet med Bomuld. Det anvendes til Dækketøi, Benklædetøi, Haand- klæder, Dynevaar, Sække, Madrasbetræk, etc. efter dets Bonitet, og benævnes derefter. I Frankrig kaldes Senge- og Madrasdreil Cou- tils (s. d.). En tæt, fin Sort, som grænser nær til Damast, kaldes Dobbeltdreil. De finere Sorter Dreil væves navnlig i Sachsen i Omegnen af Zittau, ligesom ogsaa i flere bøhmiske og schlesiske Fabrikbyer; de rin- gere Sorter ligeledes samme Steder, samt i Rhinpreussen, Westphalen, Gotha etc. Dretssiger kaldes i den tyske Tøm- merhandel en Træstamme af forskj ellig Længde og Tykkelse. I Baioni bruges denne Benævnelse om etKornmaal = l'/5 d. Potter. Drésery er en rød Languedocvin af 1ste Klasse fra Omegnen af Montpellier; den er fyrig, velsmagende og fyldig, men noget tør og ikke meget mørk. Den drikkes enten ublandet eller anvendes til at forbedre de lettere Vine fra det nordlige Frankrig. Droguer eller Vroguerier kaldes dels alle Raastoffer og halvt forarbeidede Artikler til medicinsk Brug, og dels flere chemiske Stoffer, der anvendes i forskjellige Haand- , teringer, saasom i Farverierne, Sæbe-, Par- fume- og Likørfabrikationen etc. — Drogue- rihandlerne eller Droguisterne, som ogsaa ofte kaldes Materialister, handle dog sædvanlig ogsaa med alle Sorter raa og tilberedte Far- ver, Kryderier, The etc. Drop blue er Navnet paa en smuk, mørk, indigoblaa Farve, som tilberedes iEng- [ land. Droisin er en Sort ordinairt Uldtøi, som væves i Holland, hvor det mest benyttes til ; Klædningsstykker af Landbefolkningen; det kaldes sædvanlig der Klütgenstoff eller Monk. Drueaslte eller Vinbærmeaske, T. Dru- J. Hjorth: Varelexikon. senasche, Fr. Cendres gravelées, er en Slags Potaske, som tilberedes af Drueskallerne og af den Bærme, som afsætter sig ved Mostens Gjæring. Den indeholder meget kulsur Kali og tilberedes navnlig i Frankrigs vindyrkende Egne og bedst i Burgund. Naar alt Fly- dende er fjernet fra Vinbærmen, formes denne i Kager, som man der paa tørrer, forbrænder og calcinerei- paa aaben Mark i Fordybninger i Jorden. Den danner en tør, haard Masse af graalig Farve med grønne eller blaa Plet- ter og af en saltagtig bitter, sammensnær- pende Smag; den tiltrækker let Fugtighed af Luften, bliver da hvid og tiltager i Vo- lumen. Den maa være saa frisk tilberedt som muligt, tør og ikke blandet med Sand eller jordagtige Dele, og den bør derfor lade sig let og næsten ganske opløse i Vand. Den er noget skarpere end almindelig Pot- aske og benyttes i Frankrig i Farverierne og Sæbefabrikerne ligesom denne; dog forekom- mer den nu sjeldnere i Handelen, fordi man med større Fordel kan benytte Druebær- men til Fremstilling af Vinsyre. Dritebregiie s. Kongebregne. Dmebræiulevin s. Brændevin og Cognac. Druemimk s. Actæarod. Druesort s. Frankfurtersort. Druesukker (Saccharum TJvarum) ogsaa ofte kaldet Stivelsesukker, T. Trauben- zucker, Krümelzucker, Dextrose etc., Fr. Glu- cose, findes opløst i Saften af Vindruer og andre søde Frugter og er isomert med Frugtsukkeret, der findes i de syrlige Frug- ter og blandet med Druesukkeret i Honning. I Vindruer findes det i en Mængde af 14— 15 pCt., i Kirsebær 8—11 pCt., i Pærer c. 9 pCt. og i Æbler c. 8 pCt.; det forekommer endvidere i Urinen hos Sukkersyge (Urinsuk- ker). Det fremstilles imidlertid sædvanlig kunstigt ved Kogning af Stivelse med meget fortyndet coneentreret Svovlsyre eller med et Maltafkog, og det første Omdannelsespro- dukt er da Dextrin (s. d.), som senere for- vandles til Sukker. Den største Del af fa- brikmæssig fremstillet Druesukker er Kar- toffelsukker, som er tilberedt af Kartoffelsti- velse. Ved at koge Stivelsen i Vand, som er tilsat omtrent 2 pCt. Svovlsyre, dannes der en Sirup, som derpaa udrøres med Kridt (kulsur Kalk) for at bortskaffe Svovlsyren; under Udvikling af Kulsyre danner der sig da tungtopløselig svovlsur Kalk, som næsten ganske udskiller sig ligesom det tilsatte uop- løselige Kridt. Sirupen tappes fra Bundfal- det, inddampes til en tykkere Consistents og affarves med Benkul; ved en fortsat Inddamp- ning udskiller Sukkeret sig da i hvide, kry- stallinske Masser og kommer i Handelen dels formet som Toppe eller flade Kager, men ogsaa som et hvidt Pulver eller som en fast, noget klæbrig Masse, det saakaldte Kiste- eller Bloksukker, der sædvanlig kun indehol- der o. 60 pCt. Stivelsesukker og forøvrigt Dextrin, Vand og fremmede Stoffer. Dette Druesukker har langt mindre Sødme end al- mindeligt Rørsukker, og en Iblanding deraf i almindeligt Sukker maa derfor anses som 18