Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Druesyre. 194 Durra. en Forfalskning. — Yed Fabrikationen af 01 og Brændevin af Kartofler og Korn om- dannes den i disse Raastoffer indeholdte Sti- velse til Druesukker under Paavirkning af den saakaldte Diastas, som udvikler sig i Kornet under Spiringen (som Malt), og dette Sukker spaltes under Gjæringen i Kulsyre, som gaar bort i Luftform, og iVinaand, som opløser sig i Vædsken; det benyttes derfor som Tilsætning ved Fabrikationen af 01, Yin og Brændevin for at gjøre disse Produkter stærkere. Hertil anvendes dog navnlig det af Stivelse ved Hjælp af Malt dannede Drue- sukker, da det ved Svovlsyre fremstillede hal- en mindre god Smag og ofte ikke er aldeles befriet fra Syre eller Gips. Forøvrigt anven- des Druesukker til Fabrikation af kunstige Yine og Forbedring af de ordinaire natur- lige Yine, til Caramel (s. d.) og Sukkercou- leur, til Confiturer, Kager, Likører, i Sen- nopsfabrikationen etc.: den ved Fremstillin- gen af D. fremkommende Sirup (Stivelsesirup) benyttes navnlig i Ølbryggerierne. — D. er under alle Forhold opløseligt i kogende Yand og ved almindelig Temperatur i omtrent en lige Vægt Yand, imedens det i Vinaand er mindre let opløseligt end Rørsukker, fra hvil- ket det i chemisk Henseende er forskjelligt og let adskilleligt. Godt Druesukker bør være farveløst, have en ren Smag og i op- løst Tilstand være klart og ikke indeholde Gips- eller Kridtpartikler. — D. lader sig ogsaa fremstille af andre Stoffer, saasom Mosstivelsen i Lavarter, f. Ex. i Rensdyrlav og Cellulose, og da sidstnævnte danner Ho- vedbestanddelen af Træ og Straa, vilde man ogsaa kunne fremstille Vinaand heraf. Drue syre (Acidum uvicum) danner sig i Vinen sammen med Yinsyre, hvormed den har megen Lighed i flere Henseender, imedens den i andre er forskiellig derfra; i varm Luft henfalder den saaledes til et hvidt Pulver. Ligesom Yinsyren udvindes den af dobbeldruesur Kali og krystalliserer i vand- klare, skjævtrhombiske Prismer; den er uden Lugt, men har en meget sur Smag. Ved tør Destillation deraf danner der sig en tyk Sirup, Branddruesyre, Acidum pyiouvicuiu. Begge de nævnte Syrer danne med Baser- Salte, men have hidtil kun havt chemisk In- teresse. Drueurt, mexikansk eller vellugtende Gaasefod (Clienopodium ambrosioides) er en i Mexico og Sydamerika hjemmehørende Plante, som dyrkes i Haverne og ligeledes flere Steder er forvildet i Syd- og Mellemeu- ropa. De kortstilkede, lancetformede, spidse . og tandede, paa Underfladen med gule Har- pixkjertier forsynede Blade, som have en stærk, behagelig Lugt og en aromatisk, canr- pheragtig Smag, forekomme i Handelen under Navn af Druethé eller iesuiterthé, Herba Chenopodi! aiubrosiaci eller Herba Oo- tryos mexicanæ, og anvendes i Medicinen som et mavestyrkende Middel og imod Epilepsi, ligesom de ogsaa bruges til at udrydde Møl; Frøet er ormfordrivende. Hovedbestand- delene af Bladene ere ætherisk Olie, Har- pix og forskjellige Salte. De trække Fug- tighed til sig og maa derfor omhyggelig be- skyttes derimod. Drujaner Hamp s. Hamp. Dschedda Grillimi s. Gum. arab. Dschinscliau s. Indiske Fuglereder. Dualin s. Nitroglycerin. Dueurt (Epilobium) er en i de nordlige Lande hjemmehørende urteagtig Plante med lange, smalle, firklappede, linieformede Kap- sler med en Mængde smaa Frø, der ere omgivne af Frøuld. Hos os forekomme for- skjellige Arter, saasom smalbladet D. eller Gederams (E. angustifolium), en c. 4 Fod høi Plante med rødviolette Blomster i en lang Klase i Toppen af Stængelen; heraf kan Frøulden, blandet med Bomuld, forarbei- des til Huer, Strømper etc., og i Island an- vendes den ublandet til Lampevæger, ligesom ogsaa dens Blade stundom, navnlig i Rus- land, bruges som The. Dulcamara s. Bittersød. Dun s. Fjer. Dunhammei* eller Dunnemos (Typha angustifolia og latifolia) T. Rohrkolbe eller Teichkolbe, er en i vore Sumpe og Damme voxende sivagtig Vandplante, hvis Hunblom- ster paa Spidsen af Stængelen danne en i Begyndelsen grøn og senere sortebrun, tom- metyk og af tætte, fine Haar bestaaende Kolbe. Roden indeholder meget Stivelsemel og Sukker, og spises undertiden nedlagt i Eddike. De tørrede Blade anvendes af Bød- kere til at tætte Foustager og Kar, og i Un- garn forfærdiger man Maatter deraf, der og- saa benyttes som Regnkapper. Ulden af Kol- berne kan benyttes ligesom Bomuld til tørre Omslag ved Forbrændinger, ligesom ogsaa til Udstopning af Madrasser og lignende. Duulterquer Snustobak er be- kjendt for sin Godhed og fabrikeres i Byen af samme Navn, men eftergjøres i flere tyske Tobaksfabriker, saasom i Berlin, Leipzig etc. Dunsters kaldes en Sort engelsk Klæde, som navnlig forfærdiges i Grevskabet Som- merset. Duperrier- Chatéau- JLivrou er en god rød Bordeauxvin af 4de Klasse fra Omegnen af St. Germain i Nedre-Medoc. Durances kaldes nogle ensfarvede, ki- prede, uldne Tøier, som væves i England og mest gaa til Spanien. Durant s. Kalmank. Duretort, en fin rød Bordeauxvin af 1ste Klasse, har en smuk, livlig Farve og en aromatisk Bouket. Durias s. Doreas. Durra eller Dura, T. Moorhirse, Neger- korn, kaldes Frøkornene af en i det nordlige Afrika, Arabien, China etc. voxende, 5 à 8 Fod høi Græsart, Sorghum vulgare, som i disse Lande dyrkes i Mængde og navnlig har stor Betydning i Afrika, hvor den alminde- ligt anvendes til Brødbagning, ligesom der ogsaa brygges 01 deraf; de hvide eller brun- lige Frøkorn have Lighed med Hirse, men ere større og lidt sammentrykkede i Spid- serne. Denne Plante dyrkes ogsaa i Vest- indien, Ungarn og enkelte Steder i Italien, hvor den dels anvendes til en Slags Macaroni