Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Dusan. 195 Døgling. og dels som Foder til Fjerkræ; af Bladrib- berne forfærdiges de italienske Biskoste. — Den saakaldte Sukker-Durra, Sorghum sacha- ratuiii, hvis Marv er meget sukkerholdig, dyrkes af denne Grund hyppig i Frankrig og Nordamerika. Dusan er Navnet paa en fransk Yin af 4de Klasse fra Dep. Lot; .den er enten hvid eller meget mørkerød og sælges i sidste Til- fælde sædvanlig for Cahorsvin. Dussemond, en af de bedste Sorter Moselvine, er hvid, klar, tør og har en be- hagelig Smag og Aroma; den nærmer sig i Godhed de hvide Bordeauxvine af 2den Klasse. Dvalebær ellerGalnebær s. Belladonna. Dvaeljt' er en Slags grovt, sædvanlig ubleget Hør- eller Hampelærred, som er sti- vet med Limvand og som anvendes som Ind- læg i Klædningsstykker ; en finere Sort bie- get, farvet og glittet D. kaldes Glanslærred. Dyffel er et tæt, langhaaret, fast valket, stærkt appreteret, sædvanlig firskaftet og en- ten glat eller kipret Uldstof med noget kor- tere Luv end Kalmuk og heller ikke saa tykt som dette. Det anvendtes tidligere meget til Vinter-Overklæder, men forekommer nu sædvanlig under andre Navne. Dykker kaldes Søm med smaa Hoveder, som "hankes ind i Træet tilligemed selve Sømmet; de anvendes sædvanlig til Gjen- stande, som skulle males, idet de paagjæl- dende Steder tilkittes og overmales. Dylta Svovl er en fortrinlig Sort fra Svovlværket af samme Navn i Nerike i Sve- rig, hvor der samtidig produceres meget god Vitriol og Bødfarve. Dynamit, det bekjendte Sprængstof, er et mechanisk Blandingsproduct af Nitrogly- cerin og et eller andet Opsugningsstof, hvortil sædvanlig anvendes don saakaldte Kiselguhr eller Infusoriejord, som ligner fint, hvidt Sand, og bestaar af Fortidens Infusionsdyr. Iste- detfor denne kan dog ogsaa benyttes andre porøse Legemer, saasom malet Gips, Kulaske etc., men imedens Kiselguhren er istand til at opsuge c. 75 pCt. Nitroglycerin, kunne de andre Stoffer kun optage c. 50 pCt., hvorfor den af disse dannede D. er af langt ringere Qvalitet. D. er et fint, som oftest brunligt Pulver, hvis Farve dog afhænger af det an- vendte Opsugningsstof; det paavirkes ikke af Stød eller Slag, men exploderer ved Hjælp af Knaldkviksølv, som antændes ved en Sats eller ved Electricitet. Det fryser ved 80 C. ; indesluttet i en stærk Beholder exploderer det, naar det opvarmes til 180°, men ved at antændes med en Gnist eller Glød forbræn- der det kun rask uden Explosion eller Fare. Det taber ikke i Kraft ved at udsættes i kort Tid for Vand, men bliver virkningsløst ved at henligge længere Tid deri, hvorfor det maa indesluttes i Beholdere af Zink eller Kautschuk, naar det skal benyttes til Spræng- ninger under Vand. Paa Grund af dets vold- somme og øieblikkelige Explosionsevne kan det ikke benyttes istedetfor Krudt som Lad- ning i Skydevaaben, hvorimod det har vun- det meget stor Betydning som Sprængstof saavel i Krigskunstens som i Industriens Tjeneste; det anvendes saaledes til Klippe- sprængninger , ved Boringen af artesiske Brønde, til Sprængning af gammelt Murværk og større Metalgjenstande, til Fjernelse af Yrag, Bortrydning af Pæleværk og store Træstubbe etc., ligesom ogsaa til at sønder- dele Isen for at danne Seilløb. Det fabrike- res i Mængde i Tyskland, Belgien, Frankrig, S verig etc., og leveres fra Fabrikerne afveiet i Tønder, Pakker eller i Form af Patroner, som sædvanlig ere af Pergamentpapir og som kunne erholdes af enhver opgiven Dimension. Productionen af Dynamit i Europa udgjør flere Millioner Pund om Aaret. Dyvelsdrsek (Gummi-resina Asa foe- tida) T. Teufelsdreck eller Stinkasant, er den i Luften tørrede Gummiharpix af en i Per- sien og det nordligste Ostindien voxende Skjærmplante, Ferula Asa l'oelida eller Scoro- dosiua foctiduiu. Ved at gjøre Indsnit i Stæn- gelen tæt ovenfor Boden eller ganske afskære den, flyder denne Gummi ud som en hvid Melkesaft, der i Luften størkner til en fast, fedtagtig glinsende Masse med et musklet Brud og en Vægtfylde af 1,327. I frisk Til- stand er den hvid, men denne Farve gaar snart over i det Bosenrøde og senere i det Gulbrune; den hyppigst forekommende Sort er blandet med smaa hvide Stykker, der ligne afskallede Mandler, hvorfor den ogsaa kaldes Mandeldyvelsdræk; den forsendes i uregelmæs- sige Klumper eller Stykker, af hvilke de rosen- røde eller kjødrøde ere de hedste. En finere Sort, der kun sjeldon kommer i Handelen, bestaar af en fast, kornet Masse med melke- hvidt, musklet Brud; den ringeste Sort er blandet med Sand, Smaasten etc. D. har en modbydelig, hvidløgagtig Lugt, som er langt stærkere, naar den er frisk end naar den er tørret, idet den taber meget baade i Lugt og Kraft, jo ældre den bliver. Den har en ube- hagelig skarp og bitter Smag, kan let blød- gjøres i Varmen og lader sig kun pulverisere i Kulden, er tildels opløselig i Vand og Vin- aand og danner med det første en hvidlig, grumset, og med den sidste en klar, rødgui Opløsning. Den erholdés dels over Smyrna og dels fra Ostindien, navnlig over Bombay, i Kister paa 4 à 500 Pd. og anvendes i Me- dicinen saavel indvortes imod Krampe etc., som udvortes til Plastere; i Persien og det sydlige Europa benyttes den som Kryderi paa Spisevarer, og den bruges endvidere til at afholde Harer og andet Vildt fra at af- gnave Barken af unge Træer etc. Ved De- stillation udvinder man deraf en bleggul, meget ildelugtende, svovlholdig Olie. I Han- delen forekommer undertiden en forfalsket Sort, som bestaar af en Blanding af hvid Harpix og Hvidløgsaft; denne har kun en svag Lugt og lader sig ganske opløse i Vin- aand. — Da den ætheriske Olie, som giver D. dets ejendommelige Lugt, let forflygtiger, maa denne ikke udsættes for Lys eller Luft, men opbevares i tættillukkede Kar. Dæggerolie s. Birketjære. Dogling eller Andehval (Ryperoodon 13*