Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Estras. 213 Euphorbium. nep, noget Majoran, Thimian, Krusemynte, Chalotter etc. og nogle Kryderier, saasom Nelliker, Cassia, Muskatblomme etc. mod god, ægte Vineddike, som man derefter lader di- gerere i Solen i 14 Dage i en let tilproppet Klaske, hyorpaa Eddiken afhældes og Urterne udpresses. Estras er en Sort ordinair fransk Silke, som kun kan benyttes til Halvsilke-Tapeter, Etairs kaldes en Slags belgiske, damast- agtige Lærreder, som anvendes til Dækketøi. Etamine kaldes i Almindelighed en Sort let, glat, ukipret Tøi, sædvanlig af fin Kamuld, men ogsaa af Uld blandet med Silke. Man indbefatter derfor under denne Benæv- nelse fiere forskj eilige, dels klædeagtig val- kede og dels tyndere Stoffer, som vel endnu forfærdiges, men dog sjelden forekomme un- der dette Navn her i Landet. Det saakaldte Damis eller Tam is, et tæt, glinsende Stof af haardt Kamgarn, der tidligere brugtes meget, ligesom ogsaa det nu almindelige Uldmusse- lin, henhører til denne Klasse Tøier. I Frank- rig bruges Navnet Etamine endnu om flere Slags, tildels mønstrede eller stribede Tøier af Uld, Silke eller blandet Materiale, ligesom ogsaa om Sigtedug; det aabnc Tøi, som be- nyttes til Uldbroderi, har deraf faaet Navnet Stamin, Stramin eller Stramei. Slør-Eta- min, Étamine à voiles, er et fint, løst, glat Uldtøi, som Nonnerne benytte til Slør; det er som oftest sort, men forekommer ogsaa med Uldens naturlige, gulagtige Farve. Etramée er Navnet paa en Sort fransk raat Hampelærred, som forfærdiges i og om- kring Abbeville og senere enten bleges eller farves. Eudialyt er et sjeldent, hovedsagelig af Kiselsyre bestaaende, rødligt Mineral, som navnlig findes i Grønland. Eiigonin eller Eugeninsyre er Nellike- syre. Enükalyptustrseet er et i Australien hjemmehørende og i de senere Aar til Algier, Cap, Cuba etc. forplantet, kæmpemæssigt Træ, der i Australien skal kunne naa en Høide af indtil 350 Fod. Det voxer med en forbau- sende Hurtighed; i en Alder af 12 Aar har det allerede en Høide af 90 Fod og 3 Fod fra Jorden et Omfang af 7 Fod; i 50 Aar naar det en Høide af 200 Fod og har ved Jorden et Omfang af 50 Fod. Dets Ved, det saa- kaldte «Blaa Gummitræ», er haardt og seigt, frit for Knaster, taaler godt baade Vand og Luft, og angribes ikke af Insekter; det bru- ges til Jernbanesveller, Telegraphstænger og Skibstømmer, samt afHjulmænd, Dreiere, til Brændsel etc. Dets tykke, trævlede Bark forarbeides til Beb, Maatter, et Slags Filt, som aldrig raadner, til Garvning og delvis ogsaa til Papir. Et 10 Aar gammelt Træ skal give ligesaa meget Tømmer som en Eg paa 100 Aar. I Sumpstrækninger, hvor Be- folkningen hjemsøges af Febersygdomme, skal en Plantning af disse Træer kunne gjøre hele Egnen sund ved at udtørre Sumpene, ligesaavel som ved sine Uddunstninger. Bla- dene indeholde megen ætherisk Olie, som ■blandet med andre ætheriske Olier i den se- nere Tid er bleven benyttet som Parfume og som luftrensende Middel i Værelser, og her- til anvendes navnlig den æther. Olie af E. citriodora, der besidder en meget behagelig rosmarin- og citronagtig Lugt; ligeledes til Sæbers Parfumering finder den megen An- vendelse; ogsaa som Opløsningsmiddel for Harpixer til Fernis bliver den benyttet i den senere Tid. Olien er af nogle Arter blaa, af andre gul, men de blive alle farveløse ved Kectification. Asken af Træet er meget kaliholdig (21 pCt.) og der fremstilles megen Potaske deraf. Af Træet udflyder ved Indsnit en blodrød Saft, der i Luften stivner til en mørkerød glin- sende Masse, som er bekjendt under Navn af australsk Kino (Botanybay Kino, Eucalyptus Kino), og som bruges til Garvning og Farv- ning (s. Kino). Af Bladene tilberedes i frisk Tilstand en Tinetur og et Extrakt, som bliver anvendt i Medicinen som feberstillende Middel, og de tørrede Blade benyttes som antiseptisk Forbindingsmiddel istedetfor Charpi. De tør- rede og skaarne Blade røges ogsaa i Cigaret- ter mod Astma. Af Eucalyptus mannifera paa Vandiemensland udvindes Sukker, som ligner Kørsukker, uden dog at besidde dettes Sødme; det krystalliserer i fine Naale, bliver gult ved at ophedes og giver da en Art Ca- ramel. Ogsaa af Bladene af E. dumosa, som ligeledes voxer i Australien, udsveder en Slags Manna, hvoraf de Indfødte tilberede Sukker. Enklas s. Smaragd. Eupliorbinm er den i Luften størknede, gulbrune Melkesaft, som erholdes ved Indsnit i kaktusagtige Stammer af liere i Afrika og Ostindien voxende tornede Planter af Vorte- melkfamilien, navnlig af Euphorbium officina- rum i Mellem- og Sydafrika, E. canadensis paa de canariske Øer, E. Antiquorum, E. teta- gona, E. resinifera i Marokko og maaské endnu fiere Arter; den hyppigst forekom- mende er dog den fra de canariske Øer. Denne harpixagtige Substants kommer i Han- delen i matte, rundagtig kantede eller snoede Stykker af forskjellig Størrelse, som sædvan- lig ere iblandede Træsplinter og andre Plante- dele og som enten sidde paa to smaa sammenvoxede Torne, eller have to eller tre Huller af disse Torne. Den er let, tør, me- get skjør, udvendig gulbrun, indvendig hvid, næsten uden Lugt og kun tildels opløselig i Vand og Vinaand. Smagen er i Begyndelsen ikke stærk, men strax efter yderst skarp og brændende, saa at der fremkommer Betæn- delse, hvilket endogsaa kan indtræffe, naar den i længere Tid er i Berøring med den ydre Hud paa Legemet. Den er ofte udven- dig bedækket med fint Støv, som fremkalder en stærk og vedholdende Nysen og endogsaa ved Indaanding kan foraarsagc Blodspytning, og Indsamlingen foretages derfor sædvanlig med tilbunden Næse og Mund. Ved Pulve- riseringen maa man derfor ligeledes iagttage stor Forsigtighed. I Hede smelter den kun ufuldstændigt, men brænder med en blus- sende Flamme ved at antændes. Paa Grund af dens heftige Virkninger anvendes den i