Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Esprits. 212 Estragoneddike. nelse for den af Druebrændevin udvundne Yinaand. s. Cognac, Brændevin, Vinaand. Esprits kaldes i Frankrig forskjellige spirituøse, vellugtende Fluida, som udvindes af kraftigt og behageligt lugtende Blomster, som kun indeholde lidt ætherisk Olie; man har saaledes Esprit de Jasmin, de Jonquille; d’Oeillet etc. De forfærdiges i Mængde navn- lig i Grasse og Montpellier, og benyttes til Parfumerier, fine Likører etc. Esrogim s. Adamsæbler. Essence kaldes i den franske Drogueri- liandel ætherisk Olie, imedens man ved Be- nævnelsen Huile altid forstaar fed Olie. I Italien derimod ligesom ogsaa i Triest, hen- regnes til Essentia kun den ætheriske Ber- gamotolie, den søde og bittre Pomerantsolie, Citronolie og undertiden ogsaa Rosmarinolie ; de øvrige ætheriske Olier opføres under Oleum. S. ogsaa Essentser. Essence de lïirbane s. Nitroben- zin. Essence d’Orient s. Perleessents. Essener Lærreder kaldes de gode og fast vævede Lærreder, som væves i Om- egnen af Byen Essen i Rhinpreussen ; de ere dobbelt sammenlagte og forsendes i Ruller paa c. 100 Alen. De forekomme i 5 Qvali- teter, Nr. 1, 2, 3, 4 og 0; af disse er Nr. 1 den bedste Sort og Nr. 0 den ordinaireste. Essents kaldes specielt den fineste og ædleste Sort Tokayervin; den udvindes af de paa Yinstokken hentørrede Bær. Disse son- dres ved Yinhøsten omhyggelig fra de an- dre Druer og samles i smaa Kar, hvor den bedste Saft flyder ud af dem enten uden eller ved Hjælp af en let Presning. Saften hældes da i Lerkrukker og efter videre Be- handling paa smaa Foustager. Denne Es- sents skal i Fortrinlighed i enhver Retning overgaa alle andre Yine. (S. ogsaa Tokayer- vine). Essentser (Essentia) kaldes de con- centrerede, sædvanlig vinaandige Udtræk af de virksomme Bestanddele af et eller flere Lægestoffer, især Plantedele. De ere sæd- vanlig af en mere eller mindre mørk Farve; naar de ere lysere og gjennemsigtige, kalder man dem Tineturer, og naar de ere tyktfly- dende og næsten uigjennemsigtige, benævnes de Elixirer. Disse Præparater tilberedes af Apothekere og forekomme derfor ikke i Dro- guerihandelen. — Benævnelsen bruges ogsaa undertiden om spirituøse, vellugtende Yæd- sker, som anvendes til Fabrikation af Parfu- merier, fine Likører etc., ligesom ogsaa om de ætheriske Olier af Pomerants-, Orange-, Citron- og Bergamotskaller. Se ogsaa Eau, Esprits og Essence. Essonit eller Hessonit s. Canélsten. Est-Est-Est er en sød, velsmagende Muscatelvin fra Omegnen af Montefiascone i Kirkestaten. Est ilda! er et spansk Længdemaal = 10,654 d. Fod. Estalins kaldes i Spanien og Portugal de sclilesiske, farvede og stivede Lærreder. Estainet eller Estamette er et tykt, ki- pret, sædvanlig mørkegraat Uldtøi, som til- virkes i Frankrig og mest anvendes til Klæ- der for Søfolk. Esteras kaldes i Spanien et Slags Siv- maatter, som især forfærdiges i Kongeriget Valencia af Lyse-Siv (Juneus effusus). De ere enten flettede eller vævede paa dertil særlig indrettede Stole og brogetfarvede. De første kaldes Esteras bastas, de sidste E. finas. De forsendes ofte til Frankrig, hvor de benævnes Tapis d’Espagne. Estopas er den portugisiske Benævnelse paa ordinaire tyske Lærreder af Blaargarn, undertiden blandet med Hørgarn. Estopillas kaldes i Spanien flere ba- tistlignende Lærreder, som væves i Schlesien, Bøhmen og Øvrelausitz, hvor de ofte gaa under samme Navn. De forskjellige Sorter betegnes ved Tillægsord, f. Ex. E. unies, og ere i Regelen tætvævede, blaalig appreterede Slørlærreder, som ogsaa undertiden kaldes Batistes. De bøhmiske forsendes især til Italien under Navn af Bastoncini i Pakker paa 3 Stykker, hvoraf ethvert holder c. 20 Alen; Bredden er sædvanlig 7/4. — E. clai- res eller Clarines ere tynde og løsere væ- vede, men ligne forøvrigt de sidstnævnte med Hensyn til Appretur og Indpakning. — E. à Heurs, à rainages, rayées etc. have ivævede, S hvide Blomster, Ranker eller Striber af Bom- 1 uld. — E. larges ere 7/4 brede og dels glatte, dels mønstrede, og de ivævede Blomster ere undertiden farvede. — E. teintes ere farvede, af forskiellig Qvalitet og 6/4 brede; Stykkerne holde sædvanlig 54 Alen. — Der forekommer ogsaa ublegede Estopillas, men de gaa som oftest under Navn af Silesias. — Den tidli- gere betydelige Afsætning af disse Lærreder til Spanien, Portugal og Amerika er i de se- ; nere Aar meget formindsket ved Concurrence fra England. Est «upiers cordata kaldes i Frank- rig en Slags ordinaire Paklærreder af Blaar; de væves især i det tidligere Dauphiné. Estragon (Artemisia Dracuncnlns) ogsaa kaldet Keisersalat, Dragon, er en Art Bynke, som hører hjemme i Asien, men hyp- pig dyrkes i vore Haver. Den perennerete, 30—50 Cm. liøie Plante har smaa, glatte, glinsende, lancetformede Blade af en skarp» krydret Smag og anvendes tilligemed Stæng- lerne baade friske og tørrede som Kryderi paa Salat, Saucer, Stege, nedlagte Agurker, marinerede Fisk etc. samt til Fabrikation af den bekjendte Estragoneddike (s. d.) Plan- .ten indeholder en gul, ætherisk Olie, hvoraf man med Salpetersyre fremstiller Estragon- syre, af hvilken der atter fremgaar en Række chemiske Forbindelser. Den er identisk med Anissyre og danner tunge, farveløse, men glinsende Krystaller uden Lugt og Smag. Planten har den Egenskab, at man ved at indgnide frisk Kjød dermed kan holde Fluer borte derfra. Estragoneddike {Acetum Dracun- culi) er en Sort aromatisk Eddike med en fremtrædende Smag af Estragon; den benyt- tes til Salat, Saucer etc. Den tilberedes ved at overgyde Estragon enten alene eller til- ligemed flere andre Urter, sædvanlig Sen-