Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Erucin. 211 Esprit de vin. holde andre anvendelige Bestanddele end Me- taller, t. Ex. Alunerts, Svovlerts, Yitriolerts etc. E. forekommer sædvanlig i de middel- høie Bjerge, som henhøre til Overgangsfor- mationen, men sjeldnere i høie Urbjerge af Granit og deslige. Som oftest bestaa de af en andenStenart end selve Bjerget, hyppigst af Qvarts eller Syenit, og denne kaldes da Gangart eller Gangsten; denne sidste er igjen ofte skilt fra Bjergarten ved en tredie Bjerg- eller Jordart. Metallernes Udskillelse af Ertserne foretages paa forskjellig Maade i de saakaldte Hytter. — I Mineralogien er Erts sædvanlig ensbetydende med Malm. Erucin, Erucasyre s, Sennop. Krythrsea Centaurium s. Tusind- gyldenurt. Erythrin syre s. Orseille. Erythro litmin kaldes Hovedmassen af det i Lakmos indeholdte Farvestof s. Lak- mos. Erythroretin er et i Khabarberroden forekoinmende harpixagtigt Legeme, som ved at knuses danner et gult Pulver, der repræ- senterer Kodens Pigment; det er næsten uden Smag, er vanskelig opløseligt i Yand, Æther og Eddikesyre, men let i Alkohol; vandige Alkalier opløse det med en smuk rød Farve. Det har nogen Betydning for Farverierne, ligesom det ogsaa anvendes i flere techniske Øieined. Escaleniherg s, Bjergbomuld. Escami» eller Eseamit er Navnet paa et tæt, kipret, barchentagtigt Bomuldstøi, der væves paa Morea, Scio og andre af de græ- ske Øer og mest forsendes til Tyrkiet. Escandal er et i Marseille endnu stundom brugeligt Kummaal for Vin og Olie = 15,925 Liter. Escarcelles eller Crevellis kaldes i Frankrig de smaa Elefanttænder, som veie ander 14 Pund. Eschel s. Smalte. Ercoline» er en rød, velsmagende Bur- gundervin af 3dic Klasse, som dyrkes ved Auxerre i Dep. Yonne. Escots, en Sort tint kiprede, dels hvid- svovlede og dels sortfarvede uldne Tøier, som væves paa flere Steder i Frankrig af tvundet Garn og især udføres over Montpellier til Spanien og Portugal; de forfærdiges ogsaa i Tyskland under Navn af Scotts. Esp s. Asp. Espagnol eller Spaniol s. Tobak. Espagnolette er en Sort lærredsagtig v*vet, farvet eller sort, langhaaret Uldtøi, som først forfærdigedes i flere franske Byer, saasom Beauvais, Rouen, Chalons etc., sæd- vmdig af spansk Uld. men som nu ogsaa fa- brikeres i Bøhmen og Sachsen. — Benævnel- sen bruges ogsaa om Jernstænger til Luk- ning af indadgaaende Yinduer uden Vindues- post. Espanille kaldes undertiden en Slags i Handelen forekommende Citrontræ. Esparagossa er en Sort middelfin spansk Faareuld, som især forsendes fra Ara- gonien til Holland og Belgien. Esparsette (Hedysårum Onobrychis eller O. satira) T. ogsaa Süssklee, er en pe- rennerende Foderplante med en urteagtig, c. 2 Fod høi Stængel og smukke røde Blomster. Den kan blive 10 à 15 Aar gammel og afgi- ver et meget nærende Foder for alle Kreatu- rer, i hvilken Henseende den ikke overgaas af nogen anden Fodervæxt; men da den kun voxer i en tør, kalkholdig og ufrugtbar Jord- bund, dyrkes den kun sjelden her i Landet. I Frankrig, Spanien og Sydtyskland tindes den vildvoxende paa Hederne, ligesom den ogsaa flere Steder dyrkes; dens brune Frø, som er indesluttet i halvrunde, tornede Bæl- ler, kommer især i Handelen fra Thüringen og kaldes stundom rødt spansk Kløverfrø. Esparto eller Sparto (Macrochloa, Stipa tenacissima eller Spartum tenacissimum) T. ogsaa zähes Pfriemengras, er en i det nord- lige Afrika, Spanien og andre Egne i Syd- europa paa tørre, sandede, solbeskinnede Høider vildt voxende Græsart af indtil 3 à 4 Meters Høide. Det er en Plante med stive, smalle, sammenrullede Blade, som besidde en høi Grad af Seighed og Styrke og benyttes til mange Slags næsten uop- slidelige Flettearbeider, saasom Tougværk, Net, Kurve, Maatter, Tæpper, Sko, Sække, Stolesæder, Pidske etc., med hvis Tilvirkning en stor Del af den fattigere Befolkning i Plantens Hjemlande beskæftiger sig; navnlig dyrkes den af denne Grund hyppig i Spanien, hvorfra der udføres store Partier af de nævnte Fabricata. Det af Espartogræs forfærdigede Tougværk behøver ikke at tjæres, er saa let, at det flyder paa Vandet, og er baade vari- gere og billigere end Tougværk af Hamp. I Papirfabrikerne benyttes ofte Snore af dette Græs til Papirets Tørring, da de ikke lide ved Indsugning af Fugtighed. Til Forsen- delse af Aske, Soda, Sæbe etc, anvendes ofte Kurve, som ere flettede af E., og i Italien gives der Fabriker, hvor saadanne brugte Kurve igjen sønderdeles og anvendes til Snore og Garn, der navnlig bruges af Fiskere. — Indsamlingen af Planten finder Sted om Foraaret, og der tages da sædvanlig kun de étaarige Blade; disse lægges i Yand, helst i Saltvand, tørres og bleges i Solen, hvorved de blive mere seige og elastiske; derpaa be- handles de ligesom Hør og Hamp. Græsset forsendes ogsaa fra Spanien i uforarbeidet Tilstand, især fra Alicante til det sydlige Frankrig, hvor det anvendes til Forfærdigelse af lignende Gjenstande som foranført. — I den nyere Tid anvender man med Held i England og Frankrig Espartogræs til Papir- fabrikation, hvortil det særlig egner sig paa Grund af Fibrenes store Seighed. Fra Mo- gador i Marokko udskibes der uhyre Qvanti- teter, og en stor Del af det, der kommer til Eng- land, forarbeides af de Fabriker, som forsyne Bladet Times med Papir; det betales for Ti- den med £ 5 pr. Ton. Espira de la Gly eller Spira ei- en rød, velsmagende Koussillonvin af 2den Klasse; den har en smuk Farve, ligner Port- vin og dyrkes i Omegnen af Perpignan i Dep. Østpyrenæerne. Esprit fle vin er den franske Benæv- 14*