Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Entoilages. 210 Ertser. men, samt i Sibérien. Tidligere anvendtes baade Roden og Urten meget i Medicinen, navnlig imod Hundegalskab; den ligner den røde E., men er tyndere, og har en slimet, bitter Smag. — 4) Sort Entianrod, R. G. ni- græ eller Cervariæ, T. Schwarze Hirschwur- | zel, stammer fra Cervaria Athaniaiita eller Ri- • vini, som er en i hele Europa udbredt peren- nerende Plante. Den anvendtes tidligere som j et mavestyrkende Middel, men har nu kun j Betydning, fordi den ofte forvexles med Bjørnefennikel, R. Mei eller Aiietlii ursini, som benyttes som Dyrlægemiddel, men hvor- fra den adskiller sig ved sin mørkere, sorte- brune Parve og fastere, rødgule Marv. Entoilages kaldes i Frankrig bobinet- vævede Strimler eller Kniplinger af indtil 6 Tom. Bredde ; de vævedes oprindelig af Traad og Neldegarn, men forekomme nu ogsaa af Silke og Bomuld. Entre deux niers kaldes især i det nordlige Frankrig de i Omegnen af Bordeaux imellem Garonne og Dordogne avlede Yine (s. Bordeauxvine). Entre fins kaldes i Frankrig middelfint Klæde. Entrelardes s. Demi-Cents. Enveloppe kaldes i Lærredshandelen det Stykke ordinaire Lærred, hvori Creaslær- rederne ere indviklede, naar de forsendes i Kister; sædvanlig er det et halvt Stykke af c. 35 Meters Længde. — Benævnelsen bruges ogsaa om Brevconvoluter af Papir. Ephen eller Vedbende (Heclera helix) er en navnlig i Mellem- og Sydeuropa, men ogsaa hyppig hos os voxende altid grøn og ved Hjælp af Hefterødder klattrende Busk- væxt med tre- eller femlappede Blade, som have en ubehagelig bitter Smag. Saavel disse som de sortagtige, syrlige Bær og det lette, svampede Yed benyttedes tidligere i Medicinen; nu anvendes kun Eplieuharpixen, G ii mini resina Heder«, men ogsaa denne kom- mer kun sj elden i Handelen. Den udsveder af Barken i de varme Lande, enten af sig selv eller efter Indsnit i samme, og forsendes i kantede, skjøre Stykker af indtil et Ægs Størrelse og af rødbrun eller grønlig Farve; de bestaa af gjennemskinnende Korn og ere sædvanlig blandede med Barkstumper og an- dre Urenligheder. Yed at gnides eller op- varmes lugte de noget krydret, og have en bitter, lidt kradsende Smag. Epidot eller Pisiacit, Delphinit, Aren- dalit, Akanthikon, er et af kiselsur Kalk, Lerjord og Jerntveilte bestaaende, monokli- nisk krystalliserende, grønligt Mineral, som har en Haardlied af 6,5 og en Yægtfylde af 3,3; det findes ved Arendal i Norge, ved St. Gotthard og i Tyrol. Det har Lighed med Chrysolith, men har en mere gulbrun Farve og anvendes ligesom dette; paa enkelte Ste- der findes dette Mineral i store Qvantiteter og benyttes da ogsaa som Tilsætning ved J ernudsmeltni ng. Epsomsalt s. Bittersalt. Equisetum s. Skavgræs. Erba ©ricetta er det italienske Navn for Orseille. Ergotin s. Meldrøie. Erlangerblaat s. Berlinerblaat. Erlanger Læder kaldes en Sort fint, glinsende, hvidgarvet Læder af unge Gede- eller Lammeskind; i Erlangen forarbeides der navnlig meget fine Handsker deraf. Erlauer Vine ere fyldige, kraftige og dog milde, sædvanlig røde Bordvine af en behagelig, krydret Smag; de ligne den fran- ske Côte rotie og anbefales af Læger til Blodets Erstatning og som en mavestyrkende Drik. De voxe i Øvre-Ungarn i Omegnen af Byen Erlau ved Floden af samme Navn; Productionen udgjør aarlig c. 25,000 Hecto- liter (à 103 Va d. Potter). Ermechino eller Ermesino s. Armoi- sin. Ermelaiidsk Garn kaldes det i det saakaldte Ermeland i den preussiske Regeringskreds Königsberg spundne ordinaire og mellemfine Hørgarn, som udføres over Königsberg og de andre Havne ved Østersøen, især til Holland og England. Ermelandske Lærreder ere hvid- blegede Lærreder af forskjellig Qvalitet, som væves i Ermelandet og ligeledes udføres over Königsberg, ofte under Navn af Königsberger Lærreder. De forsendes sædvanlig i Ruller af c. 26 Meters Længde; 3 saadanne Ruller kaldes en Skok. Ermines kaldes nogle fine engelske Uldtøier af forskjellig Farve. Ermitagevine eller Hermitagevine ere fortrinlige, røde og hvide Vine, som dyr- kes paa Høiderne af den saakaldte Eremitage i Omegnen af Byen Tain ved Rhonefloden 1 Dep. Drôme. De forskj ellige Vinbjerge kal- des her Mas og hæve sig amphitheatralsk høit over Floden; Vinen dyrkes mest paa de imod Syd vendende Skraaninger, som ofte ere saa steile, at Jordsmonnet maa fastholdes ved terrasseformige Mure. Noget ringere Sorter voxe i Kløfterne imellem Høiene, hvor de ikke have saameget Sol. Af de røde Sorter ere følgende de bedste : Méal, Gréfier, Beaunie, Raucoule, Muret, les Basses, les Bourges og' les Louds, hvilke sidste voxe i en Jordbund' som mest bestaar af Sand og Kis; alle disse Vine ere fyrige, have en smuk rød Farve, o11 behagelig krydret Smag og en fin Bouket Iblandt de hvide Vine af første Klasse, som ere ligesaa fortrinlige, ere de fra Raucoule ogMercurol de bedste. Disse Vine consume- res dog ikke meget i Frankrig, men forsen- det i Mængde til Nordamerika; mange af d® røde gaa til Bordeaux, hvor de anvendes tu at forbedre andre svagere Vine. Af de hvide Eremitagedruer avles der paa nogle Stede1' en udmærket, guldfarvet Straavin, som s ta»1 i høi Pris. — Den aarlige Production af Er®' mitagevine udgjør c. 1200 Barriques (à 23’ d. Potter). Erter s. Ærter. Ertser kaldes i Almindelighed,saatlaum Mineralier og Bjergarter, som indeholde e eller flere Metaller i en saa stor Qvantit® og i en saadan chemisk Forbindelse, at m med Fordel kunne udskilles deraf. Benævneis® Erts bruges ogsaa om Mineralier, som iud®