Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Enhjørningshorn. 209 Entianrod. Blomster. Hele Planten optages, førend Blomsterne ere helt udsprungne, med Boden og tørres forsigtig i Skyggen. Stængelen, Bladene og Blomsterne indeholde et gult Farvestof, som giver en livlig, men ikke me- get holdbar Farve paa Tøier, som først im- prægneres med Lerjordmordant; den anvendes baade til Uld, Bomuld og Silke, men er til- dels fortrængt af Quercitronbark. De tynde Stængler indeholde mere Farvestof end de ! tykke og foretrækkes derfor for disse. Enirjørniiigshorn benævnes i Han- delen Stødtanden af den i de nordligste Have, især ved Grønlands og undertiden ved Norges Nordkyster, levende Narhval, Mouodou mono- ceros, der nærmest er beslægtet med den butsnudede Delphin, navnlig Hvidfisken, og som naar en Længde af 4 à 5 Meter (12—15 Fod). Af Narhvalens Tænder komme kun Hjørnetænderne i Overkjæbcn til Udvikling, og hos Hannen voxer den venstre Hjørnetand ud til en indtil 81j.i Meter lang, lige, hori- zontal, spiralfuret og spids Stødtand ; under- tiden udvikles ogsaa den høire Hjørnetand, j men den naar kun sjelden den venstre i Stør- 1 reise. Hunnens Hjørnetænder voxe derimod ikke frem udenfor Kjæben. Hos Grønlæn- derne er den Anskuelse almindelig, at Stød- tanden tjener Dyret til ved Oprodning i Ler- bunden at tilveiebringe Orme til dets Ernæ- ring; efter Andres Mening benytter Narhva- len den dels som et Forsvarsvaaben og dels til at holde Yaagerne aabne i Isen. Grøn- lænderne, for hvem Narhvalsfangsten er af ikke ringe Betydning, drage stor Nytte af disse Tænder ved deraf at forarbeide forskj el- lige Dele af deres Kajakredskaber; Fisken af- giver ligeledes et velsmagende Kjød og 1 å 8 Tdr. Spæk, der skal være af samme God- hed som Sælspæk. Da det især er den spidse, compacte Ende af Tanden, som Grønlænderne have en næsten nødvendig Anvendelse tor, og denne Spids desuden meget ofte paa Grund af det Brug, som Dyret ifølge Foran- staaende antages at gjøre af Tanden, allerede ved Fangsten befindes at være afbrækket, træffes der iblandt de i Handelen forekom- mende Tænder mange uden Spids, hvilken Mangel forringer deres Værdi ikke ubetyde- ligt. I Kjøbenhavn har Salgsprisen i de se- nere Aar for Tænder med Spids været fra 6 til 12 Kroner pr. Pund og for Tænder uden Spids fra 2 til 6 Kr. pr. Pd.; tidligere stode de i høiere Pris, og i et enkelt Aar (1864) betaltes de endogsaa her paa Pladsen med henholdsvis 34 Kr. og 22 Kr. pr. Pd., saa at en feilfri Tand af c. 3% Meters Længde og med en Tykkelse i Bodenden af 8 à 10 Cen- tim. (3 à 4 Tom.), der vil veie c. 20 Pd., altsaa i det nævnte Aar betaltes med c. 680 Kroner. Tænder af denne Størrelse fore- komme imidlertid ikke hyppig, ialfald ikke h'a Grønland; de derfra kommende kunne i Gjennenjsnit antages at veie 9 à 10 Pd. pr. Stk. — Den usædvanlig høie Værdi, som Farhvalstænderne i Begelen have i Sammen- ligning med alle andre til Dreierarbeide tjen- ! lige Bensorter, synes at tale for Bigtigheden i af hvad der almindelig antages, nemlig at de, | J. Hjortb: Varelexikon. netop i deres naturlige Form og fortrinsvis i deres fulde Længde, særlig anvendes til traditionel Udsmykning af Templer i Indien, hvortil saavidt vides ogsaa de fleste forsen- des herfra igjennem engelske Mellemhandlere. Enlevagetryltltede Tniei1 kaldes saadanne først ensfarvede Stoffer, paa hvilke der trykkes Mønstere ved at bortætse Farven paa de paagjældende Steder ved Hjælp af Chlorkalk, Chromsyre etc. Entianrod (Radix Gentianæ) kaldes i Droguerihandelen Boden af forskjellige Arter af Plantefamilien Gentiana; de vigtigste ere følgende; 1) Rød eller gul Entianrod, Radix Gentianæ rubræ eller luteæ, T. Bitterwurzel, Bergfieberwurzel, har udvendig en graabrun, i det gul- eller rødbrune spillende Farve og er indvendig gulbrun; den har en stærk, bit- ter Smag, en krydret, hos den friske Bod modbydelig narkotisk Lugt, og forekommer i bøielige, undertiden snoede Stykker af indtil 32 Cm. Længde og 3 Cm. Tykkelse med ryn- kede Striber paalangs og ringformede Ophøi- ninger paatværs. Den stammer hovedsagelig fra Gentiana lutea men erholdes ogsaa af G. punctata, G. pannonlca og G. purpurea, som alle voxe paa Alperne i Sydtyskland og Schweiz, paa Pyrenæerne, Apenninerne etc., den sidste voxer ogsaa vild i Norge, navnlig i den sydvestlige Del. Den anvendes i Me- dicinen som et mavestyrkende Middel, stundom imod Koldfeber, hvorimod den tidligere næ- sten altid benyttedes, førend Chinabarken blev bekjendt, endvidere imod Gigt, Kirtel- sygdomme samt i Dyrlægepraxis. Den fra Pyrenæerne kaldes sædvanlig fransk Entian. Den benyttes endvidere til Fabrikation af bitter Brændevin (Entianspiritus). De mid- delstore Bødder ere de bedste, og ved Ind- kjøb maa man paasé, at de ere friske, gulag- tige og ikke ormstukne. Et deraf uddraget Bitterstof fremstilles i de chemiske Fabriker under Navn af Gentiøpikrin og danner farve- løse, bittertsmagende Naale, som reagere neu- tralt. Dette Bitterstof, som dog kun sjelden anvendes i Medicinen i isoleret Tilstand, er forskjelligt fra det i Boden indeholdte Farve- stof, Gentianasyren, der danner guldgule Naalekrystaller og ligeledes reagerer neutralt. Bødderne indeholde endvidere Slimsukker, Gummi, fed og ætherisk Olie etc. Ved Ind- samlingen blandes den undertiden med 2 andre Planter, Veratrum album og Lobclianuiu, men disses Kodknolde have kun ringe Lig- hed med fornævnte og kjendes derfor let. — 2) Hvid Entianrod, R. G. albæ, T. Weisse Hirsch- eller Mutterwurzel, kommer af den bredbla- dede Laserpitium latifolium, en Skjærmplante, som voxer paa Kalkbjerge næsten i hele Eu- ropa. Den er udvendig graabrun, indvendig gulhvid, har en bitter, krydret Smag og en svag, aromatisk Lugt. Den er bleven benyt- tet i Dyrlægepraxis istedetfor den ægte Bod som et kraftigt, pirrende Lægemiddel, og indeholder en ætherisk Olie, Harpix og et bittert Extractivstof. — 3) Korsentianrod, R. G. cruciata“, T. Kreuzenzianwurzel, erhol- des af en perennerende Plante, som findes vildvoxende i Mellemeuropa, navnlig i Bøh- 14