Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Enebærmost. 208 Engeskjær. imedens almindeligt Brændevin holder 35— 45, raa Sprit 80—85 og Bum indtil 78°. Enebærmost eller Enebærsaft (Roob Juniperi) er den indkogte, sortagtige, tykke Saft af Enebær, som ere kogte bløde i Vand og derpaa udpressede. Den anvendes i Medici- nen som et mavestyrkende og urindrivende Middel, dog især af Dyrlæger, ligesom den ogsaa ofte benyttes som Husmiddel og i Koge- kunsten til Saucer. Den tilberedes i de fleste tyske Skovegne, men den i Handelen fore- kommende Saft er sædvanlig for flydende og ikke ren. Ene bærolie (Æther oleum Juniperi) udvindes bedst ved Destillation af ikke alde- les modne Bær ; den er vandklar og tyndtfly- dende, stivner i Kulden, liar en intensiv aro- matisk Enebærlugt og Smag og en Vægtfylde af 0,91. Den anvendes undertiden i Medici- nen, men hovedsagelig til Fabrikation af Li- kør og Brændevin, navnlig til det hollandske Genever og det engelske Gin. Ogsaa af Ene- bærbuskens Eødder kan en lignende Olie, den saakaldte Ætheroleuiu ligni Juniperi, fremstil- les ved Destillation; denne Olie staar i Be- skaffenhed nær Terpentinolien, anvendes kun udvortes til Indgnidninger samt i Dyrlæge- praxis, og er betydelig billigere end den af Bærrene udvundne Olie. Begge Sorter maa omhyggelig beskyttes imod Luftens Paavirk- ning, da de ellers blive harske. Enelbærsaft s. Enebærmost. Enebærspiritiis (Spiritus Juniperi) udvindes ved Destillation af Enebær med Vinaand; den er vandklar, har en stærk Lugt af Bærrene og anvendes i Medicinen mest til udvortes Brug. Elletræ (Lignum Juniperi) er det fint- trævlede, tætte, faste, under Barken hvide og indvendig rødgule Ved af de i Løbet af For- aaret indsamlede Bødder af Enebusken; det har en bitter, harpixagtig Smag og en be- hagelig balsamisk Lugt, som især fremtræ- der, naar det brændes. Det anvendes under- tiden i Medicinen som blodrensende og urin- drivende Middel, hyppigere som Bygemiddel imod smitsomme Sygdomme. Vedet af selve Busken, især af den træagtige svenske Ene- busk, benyttes til Stokke, Piberør og andre Dreierarbeider. Imellem Vedet og den ofte endnu vedhængende sortegraa eller rødbrune Bark findes der sædvanlig udsvedet en har- pixagtig Substants, hyppigt i Form af Korn eller Taarer, som tidligere var officinel under Navn af tysk Sandarak, Besina Juniperi eller Sandaraca germanica. Af Vedet og Boden udvindes endvidere ved tør Destillation og ved Milebrænding en tyk, sort Olie af en stærkog ubehagelig Lugt, der anvendes imod Hudsygdomme samt i Dyrlægepraxis (s. Ca- dinolie). Engelrod s. Angelicarod. Engelskblaat kaldes en Sort fintNy- blaat, som sælges i flere Earvefabriker under dette Navn; undertiden forstaar man ogsaa derved Berlinerblaat (s. d.) Engelskbrunt s. Brunrødt. Engelskgront s. Schweinfurtergrønt. Engelsk Jord, g raa, (Terra anglica) kaldes en Slags Trippelse, som navnlig er- holdes fra Wales i brungraa, uformede Styk- ker; den anvendes til Polering af Messing og andre Metaller. Engelsk Jord, rød, s. Engelskrødt. Benævnelsen bruges ogsaa om en Slags fin Bolus. Engelsk Eæder er et stærkt, tætvæ- vet, kipret Bomuldstøi med en atlasagtig Overflade, som tilvirkes i England og flere Steder i Tyskland; det kommer sædvanlig i Stykker paa 24 Yards og anvendes til Ben- klæder, Snørliv etc. Man har det saavel hvidt som ensfarvet. Islætten ligger flot paa Betten og er meget tættere end den grovere Kjede; naar den gaar over fem Kjedetraade, kaldes Stoffet i England Satin, imedens det benævnes Satinet, naar den kun gaar over tre. Engelsk Plaster (Emplastrum ang- licani) kalder man sort, lyserødt eller hvidt Silketaft, som paa den ene Side flere Gange er bestrøget med i stærkt fortyndet Vinaand opløst Husblas; sædvanlig gjøres det vellug- tende ved en Tilsætning af Benzoetinctur. Det tilberedes af Apothekere og Droguister, og anvendes som Hefteplaster paa mindre Saar for at holde Saarrandene sammen og be- skytte dem imod Luftens Paavirkning. Engelskrodt, Brunrødt, Polérrødt eller Vitriolrødt er en Slags Colcothar (s. d.) af en smuk, livlig, brunligrød Farve ; det ud- vindes ved Fabrikationen af Svovlsyre af Jernvitriol og anvendes baade som en ordi- nair Malerfarve og til Polering af Guld, Sølv, Staal etc. Engelsk Stilt s. Bittersalt. Engelsk Svovlsyre s. Svovlsyre, concentreret. Engelsk 01 s. Ale og Porter. Engelsodrod (Radix Polypodii) T. Kropf-, Korallen-, Siissfarrenwurzel eller Stein- lakrits, er den rensede Bodstok af Polypodium vulgare, en til Bregneslægten henhørende Plante, som findes vildtvoxende i hele Europa i Skovegne, ved Stengjærder og i Moser. Den forekommer i tynde, lidt sammentrykkede og stundom bøiede Stykker med mange smaa vorteformede Ophøininger, hvor Bodtrævlerne have siddet; udvendig er den gulbrun indtil sortladen og i frisk Tilstand ofte bedækket med mørke, glinsende Skjæl, indvendig er den gulgrøn eller brunlig med en mørkere Kjærne. Den er hornagtig sprød med et glat, lidt fladmusklet Brud, har on ubehagelig Lugt som harsk Olie og en i Begyndelsen sød, men senere bitter Smag. Den blev tidligere anvendt i Medicinen ved Bryst- og Blærefor- sliminger og som Purgérmiddel, og bliver endnu benyttet som Tilsætning til nogle Øl- sorter. Engeskjær (Serratala tinetoria) T. Blaue Scharte eller Färberscharte, Fr. Sarette, E. Sawwort, er en i det nordlige Europa paa Bjergenge og i Kratskove voxende og under- tiden ogsaa dyrket Plante med henved 60 Cm. høie, brune, tynde og træagtige Stæng- ler, ovale, fjersnitdelte Blade og rød-violette