Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Embavigummi. 207 Enebærbrændevin. af E. kunstige Glaspusterarbeider, og de rin- gere Sorter anvendes til fine Glasurer. — Til Emaillering af støbte Jernkogekar benyttes en særegen Masse, som ikke maa indeholde Blyilte, da dette let opløses af Syrer og kan være skadeligt for Sundheden; denne Masse bestaar sædvanlig af stødt Qvarts, der, efter at være sammensmeltet med Borax og blan- det med slemmet, jernfrit Ler og pulveri- seret Feldspath, udrøres med Yand til en Vælling. — Emaillefarver kalder man dels letflydende, til meget fint Pulver malet Emaille, som anvendes til Porcellain eller Glasmaleri, og dels de ovenomtalte Farver, der benyttes til Maling af Emaille. Embavigummi s. Gum. arab. Finibili er Navnet paa en brasiliansk Træsort, der navnlig anvendes til Skibsmaster. Embolit er en i Mexicos og Chilis Gru- ber forekommende Sølverts, som bestaar af 07 pCt. Sølv, 20 Brom og 13 Chlor. Embossdells eller Serafins ere en Slags engelske uldne Tøier med brogede, op- høiede Blomster paa hvid Grund. — Embos- sed kaldes almindelig i England Tøier med ophævede indtrykkede Mønstre, der frem- komme ved at lade det af Appreturen endnu fugtige Tøi passere imellem 2 ophedede Me- talvalser; paa den ene af disse er Mønsteret graveret ophøiet, imedens den anden har til- svarende Fordybninger. Emeraldm er Navnet paa en uopløse- lig grøn Farve, som anvendes til Trykning af Tøier og Söm ikke udkræver nogen forud- gaaende Beitse af Æghvide eller lignende Stoffer, men fremstilles directe paa Tøiet ved Iltning af surt Anilinsalt. Ved at behandle denne grønne Farve med Alkalier bliver den blaa. Emt1 ril s. Smergel. Fluid i si er et giftigt Alkaloid, som navnlig findes i Brækrod (Ipecacuanha). I ren Tilstand danner det et hvidt Pulver af en svag, bitter Smag, hvoraf allerede 1/2 Cen- tigram fremkalder Brækning. Det smelter allerede ved henved 50°. I koldt Yand er det meget tungt opløseligt, lettere i varmt; ligeledes opløses det let i Alkohol, men næ- sten slet ikke i Æther. Med fortyndet Sal- petersyre samt med Yinstensyre og Oxalsyre danner det opløselige Salte. Emilian er Navnet paa en Slags fint, porcellainagtigt Stentøi, som forfærdiges i Elgersburg ved Ilmenau. Emmenthaler Ost s. Ost. Em plastrum s. Plaster. fi. angllcum s. Engelsk Plaster. Encaustique balder man i Frankrig en Slags Gulvfernis, som bestaar af en Blan- ding af gult Yox og en Opløsning af kulsurt Natron; den paaføres Gulvet med en Pensel, hvorefter det poleres med en Børste. Encaustiske Fliser s. Fliser. Encloistre, en hvid fransk Yin fra det tidligere Poitou, har Lighed med de mere ordinaire Sorter Rhinskvin. Endivie (Cichorium Endivia) er en i Orienten hjemmehørende Urt, som oftere dyr- kes i vore Haver og hvis Blade anvendes af Mange som Salat. Enebær (Baccæ Juniperi) T. Wach- holderbeeren eller Kaddig-, Krammet-, Kra- newitt-, Kronabetbeeren, Fr. Baies de ge- nièvre, E. Juniperberries, ere de runde, i det første Aar grønne, i det andet glinsende blaasorte og i tørret Tilstand sortebrune Bær af den over hele den nordlige Halvkugle, dog især i Europa i sandede og stenede Egne voxendo og undertiden som et Træ af indtil 35 Fods Høide fremtrædende Enebusk, Juni- perus communis, som i Danmark findes vildt- voxende, navnlig paa Jyllands Heder, i det nordlige Sjælland og paa Bornholm. Under den tynde, læderagtige Skal indeholde disse Bær en seig, harpixagtig, rødlig Marv af en bittersød Smag og en behagelig, balsamisk Lugt, som især mærkes, naar de kastes paa glødendc Kul, samt tre aflange, kantede, sten- iiaarde Frøkjærner. De indeholde endvidere en ætherisk Olie (s. Enebærolie), en Slags graat, skjørt Yox, en svagt lugtende, ved Kanterne gjennemskinnende Harpix uden stærk Smag og en eiendonnnelig, tungt krystallserbar, let smeltende, honningfarvet Sukkersubstants, som har mindre Sødme end Stivelsesukker, men som kan bringes til at gjære, hvorfor man ogsaa af Bærrene kan tilberede en stærk Brændevin (s. Enebær- brændevin). Yed Indkogning kan man end- videre udvinde en tyk, siruplignende Saft (s. Enebærmost), ligesom man ogsaa kan benytte Bærrene til Eddikefabrikation. Desuden an- vendes de som Kryderi paa Spisevarer, til Bøgelse samt i Medicinen som et urin- og sveddrivende Middel. De endnu ikke ganske modne, grønne Bær have en langt stærkere og mere bitter Smag end de sorte. Yed at opbevares i Sække blive de brune; de sorte blive med Tiden rødbrune og tørre hen, saa at man kan smuldre dem imellem Fingrene og tabe omsider ganske baade Lugt og Smag. — Enebær komme i Handelen fra Tyskland, navnlig fra Fichtelbjergene, Thüringerwald, Rhinegnene etc., samt fra Italien, Sverig og Norge. — Det er navnlig de bedste Sorter, nemlig de italienske, franske og de norske Enebær, som indføres til Danmark, de første i Baller paa c. 100 Pd., de sidste i Tønde- sække. Yed Indkjøb bør man paase, at Bær- rene ere friske og fyldige; de maa ikke være fugtige, skimlede eller sorte, hvilket tyder paa, at de ere flere Aar gamle. Opbevarin- gen bør ske paa et tørt Sted. Enebærbrændevin eller Genever (egentlig Genièvre) er en af Byg- og Rug- malt og Enebær ved Gjæring tilberedt Sort Brændevin; den brændes navnlig i Holland i Byerne Schiedam og Weesp, men ogsaa i England, Ungarn, Westphalen og Sieben- bürgen. Aromaen i Genever er Enebærolien (s. d.). I Holland produceres og udføres be- tydelige Qvantiter af denne Drik, som især er meget yndet af Søfolk. Sædvanlig anven- des til Fabrikationen to Dele Rug til én Del Byg. Genever holder i Regelen 49° Tralles,