Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Elfenbensort. 206 Emaille. ogsaa i Peru og Brasilien, og i de bota- niske Haver ved Wien og London findes der Exemplarer deraf, som have blomstret. Frøene ere omgivne af en brun Skal med en lille vorteagtig Opliøining, der senere løs- ner sig og falder af som et Laag og efter- lader et Mærke paa Frøene. Ogsaa den indre Kjærne er omgiven af en brun Hinde og er i frisk Tilstand graalig eller melkehvid; men ved at tørres trækker den sig sammen og bliver hvid og stenliaard, om ogsaa dens Farve spiller lidt i det Gulblaa. Dens Over- flade er noget mattere og mere voxagtig end Elfenben og lidt gjennemskinnende ; men selve Massen er meget fin, ensartet og fri for Prikker eller Kidser; den stemmer i det Hele taget saa nøie overens med ægte Elfen- ben, at kun et meget øvet Øie vil være istand til at adskille den derfra. Til forskjel- lige mindre Arbeider foretrækkes den endog- saa for Elfenben, og mangfoldige af de smaa Gjenstande, som gaa i Handelen som forar- beidcde af det sidstnævnte, hidrøre fra de her beskrevne Frø. Ligeledes leverer Manicaria saceifera i Guinea nogle Frø, de saakaldte Stennødder, der finde lignende Anvendelse som ovennævnte. Elfenføensort s. Elfenben. Elfenl»enspapir kaldes en Sort me- get fast og fint Pappapir af elfenbensagtigt Udseende; det er opfundet i England og be- nyttes navnlig af Miniaturmalere istedetfor det langt dyrere Elfenben, for hvilket det ogsaa har det Fortrin, at det ikke bliver gult og at det kan forfærdiges i større Stykker. Det bestaar af flere Blade fint Yelinpapir, som ere klæbede sammen med en af i Vand kogte Pergamentspaaner tilberedt Lim, hvor- efter det er overdraget med en Masse af fint malet Gips eller Alabast og Tinilte og der- paa slebet giat paa Overfiaden. Benævnelsen bruges ogsaa om andre Sorter krideret Papir, der anvendes til Tegning, Visitkort etc. Ellinger er en af de bedste Neckarvine ; den dyrkes i Omegnen af Maulbronn. Elg s. Elsdyr. Elixir acitlum Haller! s. Hallers Elixir. Ellens ere en Sort norske Tagsparrer, som ere 6 à 8 Meter lange og noget tykkere end de saakaldte Juffers. Elletræ s. EI. Elm s. Aim. Elritse (Phoxinus aphya) er en 8 à 10 Ctm. lang Fisk, som er almindelig i Eu- ropa og ogsaa findes i Danmark og Norge; den anvendes meget som Madding for Fersk- vandsfisk. — Elritsen kaldes ogsaa i Tyskland Atlasbær. Elsasser Vine ere hvide og røde Vine af en behagelig Smag, navnlig de fra Øvre Elsas, som i Frankrig kaldes Gentils. De røde sælges ikke sjelden for Burgunder. Ved Colmar og flere Steder i Elsas produceres ogsaa fortrinlige Straavine (s. d.), som efter 6 à 8 Aars Lagring komme til at ligne To- kayer; med Hensyn til Farve og Bouket ere de dog ganske forskj ellige derfra. Elsdyret, ogsaa kaldet Elg (Cervus Alces) T. Elenthier, er et til Hjorteslægten hørende Dyr, som lever i de sumpige Skove i det nordlige Europa og Amerika; det er omtrent saa stort som en Hest, har meget høie Ben, er mørkebrunt om Sommeren, men lysere og mere graaligt om Vinteren og har store, skovlformede, 6—12-takkede Horn, der kunne veie indtil 60 Pund. De raspede Takker og Klove førtes tidligere i Apothe- kerne som Middel imod Krampe, Kopper og Mæslinger; nu anvendes de kun til Dreierar- beide ligesom Hjortetakker. Af Benene, som have Lighed med Elfenben og dertil have det Fortrin, at de ikke blive gule, forfærdi- ges ligeledes forskj eilige Dreierarbeider. Den meget tykke Hud kommer undertiden sems- garvet i Handelen fra Kusland, Sverig og Nordamerika og anvendes til Skindtrøier, Kaardegehæng etc.; den er meget blød og bliver ikke haard og stiv, naar den bliver vaad. De nordamerikanske kaldes ogsaa undertiden Mosdyrehuder. ElæoiitSi eller Pinguit, T. ogsaa Fett- stem, Oelstein, Fr. Pierre grasse, er en Va- rietet at Nephelin, har en Haardhed af 5,5— 6, en Vægtfylde af 2,6, er gjennemskinnende og stærkt fedtglinsende. Den findes flere Steder, paa Vesuv, i Norge, saasom blaagrøn ved Laurvig og rødlig ved Frederiksværn ; begge Sorter forekomme ogsaa ved Ural. Emaille, Fr. Email, E. Enamel, er en Glasflus, hvis Hovedbestanddel er en letfly- dende, gjennemsigtig, glasagtig Masse af Ki- sel, Blyilte og Natron, kulsurt Kali eller Kogsalt, og hvis Farve fremkommer ved Til- sætning af forskjellige Metalilter. Sædvanlig er den melkehvid og uigjennemsigtig, men den fremstilles ogsaa farvet og gjennemsig- tig. Den anvendes navnlig til Beklædning (Emaillering) af Metalgjenstande; men da Metallet maa være mere tungt smelteligt end Emaillen, er det kun Guld, Sølv, Messing, Kobber og Jern, som egner sig dertil. Den bedste E. skal komme fra Murano i det Ve- netianske; desuden forfærdiges den paa flere Steder i Frankrig, Bøhmen etc., enten i smaa, runde, flade Kager eller i tynde Tavler, hvil- ken sidstnævnte Form er almindelig for det farvede. For at anvendes til Emaillering, knuses den først paa en haard Sten til fint Pulver, renses derpaa ved Hjælp af Skede- vand for tilstedeværende Urenligheder, blan- des med Gummi eller Qvædekjærneslim og paaføres nu Metallet med en Pensel. Den paagjældende Gjenstand udsættes nu for Ilden i en Muffelo vn, indtil Emaillen smelter ; dette gjentages nogle Gange, og der fremkommer da en glat og glinsende, porcellainagtig Over- flade. Ved Tilsætning af Brunsten bliver E. brun eller rødlig, af Kobber- eller Jernilte grøn, af Smalte blaa, af Svovlantimon gul etc. Ofte males der paa E., hvilket ligesom ved Porcellain sker med metalliske Farver, som indbrændes og som først komme tilsyne efter Brændingen. Emaillering anvendes navnlig paa Urskiver, Ordensdecorationer etc., undertiden ogsaa paa Daaser og lignende Bi- jouterisager, hvilket dog nu ikke er saa hyp- pigt som tidligere. Man forfærdiger ogsaa