Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Forfatter: , J. Hjorth

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 1022

UDK: 620.1(03) Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000101

indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1036 Forrige Næste
Elfenben. 205 Elfenbensnødder. mere tæt og seigt end det aldeles hvide og foretrækkes derfor fremfor dette til flere Ar- beider, navnlig til Kamme. Det svagt grøn- lige eller olivenfarvede, som stammer fra unge Tænder, vurderes høit, fordi det ikke saa let er udsat for at blive gult. — E. for- arbeides til mangfoldige saavel Brugs- som Luxusgjenstande, saasom til Billardballer, hvortil der benyttes de bedste Kjærnestykker, som til dette Brug ikke kunne erstattes af nogen anden Benmasse; endvidere til Kniv- skafter, Haandtag, Plader for Miniaturma- lere, til forskjellige Dele af Blæseinstrumen- ter, til Eløiter, Daaser, Stokkeknappe, Kamme, Schakspil og til mangfoldige andre mindre eller større Dreierarbejder og udskaarne Sager. Ofte bliver det farvet, hvilket maa ske førend det poleres, fordi det ikke godt senere tager imod Farven; det gulagtige bleger man enten ved at lægge det i Solen under et Glas eller ved at koge det i stærkt Kalkvand eller i Alunvand, eller ved at ud- sætte det for Dampene af Terpentinolie. Yed at lægge Elfenben i Saltsyre, udtrækkes den deri indeholdte phosphorsure Kalk, hvorved det bliver elastisk og bøieligt, uden dog at forandres med Hensyn til den Form, som det er givet. Paa denne Maade kan man forfær- dige bøielige Kør, Sonder og lignende Gjen- stande, efterat de ere dreiede; vel blive de igjen haarde og stive, naar de ere bievne tørre, men de blive atter bløde og bøielige ved at befugtes i et vaadt Klæde. Affaldet og de raspede Spaaner afE. benyttes til Ben- lim og som Strøsand. Yed at forkulle E. i lukkede Kar erholdes en smuk sort Farve, Elfenbensort eller Fløilssort, Ebur ustuin ni- grum, som benyttes til Maling og Kobber- trykning, ligesom ogsaa til Polering af Sølv- gjenstande. Naar det glødes i aabne Kar, giver det et hvidt Kul, det saakaldte hvid- brændte E., Ebur ustum album, der ligesom de hvidbrændte Ben anvendes til Polering af Metalsager, til Fabrikation af Glasflusser, til Klaring, i Photographien etc. — I smukt og fint udskaaret Elfenbensarbeide udmærke navn- lig Chineserne og Japaneserne sig; men me- get smukke Artikler forfærdiges ogsaa næsten i alle større Byer i Europa, i Danmark i Kjø- benhavn, i Frankrig navnlig i Paris og Dieppe, i Tyskland i Nürnberg, Fürth etc. Elfenben, kunstigt, E. Protean stone, er en Masse, hvormed man i England søger at eftergjøre ikke alene Elfenben, men ogsaa Marmor, Granit etc., og hvoraf man forf ær- diger forskjellige Gjenstande, saasom Brev- pressere, Skrivetøier, Dørknapper etc. Den bestaar hovedsagelig af Gips, som man lang- somt og lidt efter lidt mætter med Yand og derefter tørrer. De paagjældende Artikler blive enten udskaarne eller pressede i Forme, hvorpaa de ophedes i 24 Timer i en Yarme af 100—140° K.; derefter dyppes de flere Gange et Øieblik i Yand af 30—35° Yarme, indtil Massen er fuldstændig mættet dermed; den bliver derved krystallinsk og haardere end Alabast. Skal Overfladen være gjennem- aemskinnende, dyppes Stykkerne efter Bræn- dingen i en hvid, haard Fernis eller i Oli- venolie; skulle de derimod farves, lader man dem før Brændingen gjennemtrækkes af en vandig Farveopløsning. En Slags imiteret farvet Elfenben, som har megen ydre Lighed med det ægte, tilberedes af Mønnie, slemmet Tungspath, fed Lerjord (let Passauer Kaolin) kogt Lim og Fuchsin eller et andet rødt Farvestof. Det er fast og tæt, af en smuk rød Farve, yderst vanskeligt at bryde itu, men temmelig let at dreje og bearbejde med skarpt S taalværktøi; det modtager en udmær- ket Politur og har en Vægtfylde af 2,09, imedens ægte E. sædvanlig kun har en spec. Yægt af 1,85—1,89. Denne Masse taaler imidlertid ikke Yand og bliver med varmt Yand let blød, svampet og klæbrig. Dette kunstige Elfenben har fundet endel Anven- delse til Billardkugler, Haandgreb til Døre, Stokke og Knivskafter. — De mange Forsøg, som man tidligere har anstillet paa at frem- stille et billigt Surrogat for det saa kostbare Naturproduct Elfenben, have dog aldrig ført til noget virkelig tilfredsstillende Resultat. De Ingredientser, som man sædvanlig har anvendt som Bindemidler, have været Æg- hvide, Gelatine eller Guttapercha med Til- sætning af nogle mineralske Substantser; men de udvundne Producter have altid mang- let flere af den naturlige Masses væsentligste Egenskaber, navnlig dens Elasticitet. I den nyere Tid er der imidlertid af Amerikaneren Hyatt opfundet en Art kunstigt Elfenben, som synes at have en stor Fremtid for sig, nemlig det saakaldte Celluloid, som fabrikeres af Skydebomuld og Campher og som findes nærmere omtalt i en særlig Artikel under C. ElfenbensnmMer eller Taguanød- der, Corosos, Carozzanødder, ogsaa kaldet ve- getabilsk Elfenben, i Frankrig Marfil végétal, i Peru Piillipunta, i Panama Anta, ere Frug- terne af Elfenbensnødplanten, Phytelephas macrocarpa, som hører hjemme i den nord- ligste Del af Ny-Granada i de varme, fugtige Dale, som omgive Magdalenafloden i Nærhe- den af dens Udløb i Havet. Den voxer her fra Kysten indtil en Høide af 3000 Fod i smaa Grupper af et eiendommeligt Udseende, idet Stammen, som har en Længde af 10—20 Fod, ligger henad Jorden, hvortil den er fæ- stet ved talrige Luftrødder; kun den yderste Del hæver sig skraat opad med Blade af ind- til 20 Fods Længde og 4 eller 5 store Frug- ter, der ligne Negerhoveder, hvorfor de ogsaa af Landets spanske Beboere kaldes Cabeza de Negro. Den udvoxede Frugtknude er en Slags Stenfrugt, som indeholder 7 à 8 næsten kuglerunde Frø, hvis Kjærne bestaar af et sne- hvidt og benhaardt Frøhvidelegeme af 3—6 Cm. Gjennemsnit. Saadanne 5 eller 6 Frug- ter sidde tæt sammen i en kugleformet Frugt- stand, som er saa stor som et Menneske- hoved og vejer c. 25 Pund. Dette Træ blom- strer i April eller Mai og udbreder da en stærk Yellugt; i October er Frøhviden endnu en blød Masse, som tjener til Næringsmiddel baade for Indianerne og de vilde Dyr; de modne Frøkorn udføres i de sidste Decennier i hele Skibsladninger fra Magdalenafloden til Europa og Nordamerika, Denne Plante voxer