Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Elfenben.
205
Elfenbensnødder.
mere tæt og seigt end det aldeles hvide og
foretrækkes derfor fremfor dette til flere Ar-
beider, navnlig til Kamme. Det svagt grøn-
lige eller olivenfarvede, som stammer fra
unge Tænder, vurderes høit, fordi det ikke
saa let er udsat for at blive gult. — E. for-
arbeides til mangfoldige saavel Brugs- som
Luxusgjenstande, saasom til Billardballer,
hvortil der benyttes de bedste Kjærnestykker,
som til dette Brug ikke kunne erstattes af
nogen anden Benmasse; endvidere til Kniv-
skafter, Haandtag, Plader for Miniaturma-
lere, til forskjellige Dele af Blæseinstrumen-
ter, til Eløiter, Daaser, Stokkeknappe, Kamme,
Schakspil og til mangfoldige andre mindre
eller større Dreierarbejder og udskaarne
Sager. Ofte bliver det farvet, hvilket maa
ske førend det poleres, fordi det ikke godt
senere tager imod Farven; det gulagtige
bleger man enten ved at lægge det i Solen
under et Glas eller ved at koge det i stærkt
Kalkvand eller i Alunvand, eller ved at ud-
sætte det for Dampene af Terpentinolie. Yed
at lægge Elfenben i Saltsyre, udtrækkes den
deri indeholdte phosphorsure Kalk, hvorved
det bliver elastisk og bøieligt, uden dog at
forandres med Hensyn til den Form, som det
er givet. Paa denne Maade kan man forfær-
dige bøielige Kør, Sonder og lignende Gjen-
stande, efterat de ere dreiede; vel blive de
igjen haarde og stive, naar de ere bievne
tørre, men de blive atter bløde og bøielige
ved at befugtes i et vaadt Klæde. Affaldet
og de raspede Spaaner afE. benyttes til Ben-
lim og som Strøsand. Yed at forkulle E. i
lukkede Kar erholdes en smuk sort Farve,
Elfenbensort eller Fløilssort, Ebur ustuin ni-
grum, som benyttes til Maling og Kobber-
trykning, ligesom ogsaa til Polering af Sølv-
gjenstande. Naar det glødes i aabne Kar,
giver det et hvidt Kul, det saakaldte hvid-
brændte E., Ebur ustum album, der ligesom
de hvidbrændte Ben anvendes til Polering af
Metalsager, til Fabrikation af Glasflusser, til
Klaring, i Photographien etc. — I smukt og
fint udskaaret Elfenbensarbeide udmærke navn-
lig Chineserne og Japaneserne sig; men me-
get smukke Artikler forfærdiges ogsaa næsten
i alle større Byer i Europa, i Danmark i Kjø-
benhavn, i Frankrig navnlig i Paris og Dieppe,
i Tyskland i Nürnberg, Fürth etc.
Elfenben, kunstigt, E. Protean stone,
er en Masse, hvormed man i England søger
at eftergjøre ikke alene Elfenben, men ogsaa
Marmor, Granit etc., og hvoraf man forf ær-
diger forskjellige Gjenstande, saasom Brev-
pressere, Skrivetøier, Dørknapper etc. Den
bestaar hovedsagelig af Gips, som man lang-
somt og lidt efter lidt mætter med Yand og
derefter tørrer. De paagjældende Artikler
blive enten udskaarne eller pressede i Forme,
hvorpaa de ophedes i 24 Timer i en Yarme
af 100—140° K.; derefter dyppes de flere
Gange et Øieblik i Yand af 30—35° Yarme,
indtil Massen er fuldstændig mættet dermed;
den bliver derved krystallinsk og haardere
end Alabast. Skal Overfladen være gjennem-
aemskinnende, dyppes Stykkerne efter Bræn-
dingen i en hvid, haard Fernis eller i Oli-
venolie; skulle de derimod farves, lader man
dem før Brændingen gjennemtrækkes af en
vandig Farveopløsning. En Slags imiteret
farvet Elfenben, som har megen ydre Lighed
med det ægte, tilberedes af Mønnie, slemmet
Tungspath, fed Lerjord (let Passauer Kaolin)
kogt Lim og Fuchsin eller et andet rødt
Farvestof. Det er fast og tæt, af en smuk
rød Farve, yderst vanskeligt at bryde itu,
men temmelig let at dreje og bearbejde med
skarpt S taalværktøi; det modtager en udmær-
ket Politur og har en Vægtfylde af 2,09,
imedens ægte E. sædvanlig kun har en spec.
Yægt af 1,85—1,89. Denne Masse taaler
imidlertid ikke Yand og bliver med varmt
Yand let blød, svampet og klæbrig. Dette
kunstige Elfenben har fundet endel Anven-
delse til Billardkugler, Haandgreb til Døre,
Stokke og Knivskafter. — De mange Forsøg,
som man tidligere har anstillet paa at frem-
stille et billigt Surrogat for det saa kostbare
Naturproduct Elfenben, have dog aldrig ført
til noget virkelig tilfredsstillende Resultat.
De Ingredientser, som man sædvanlig har
anvendt som Bindemidler, have været Æg-
hvide, Gelatine eller Guttapercha med Til-
sætning af nogle mineralske Substantser;
men de udvundne Producter have altid mang-
let flere af den naturlige Masses væsentligste
Egenskaber, navnlig dens Elasticitet. I den
nyere Tid er der imidlertid af Amerikaneren
Hyatt opfundet en Art kunstigt Elfenben,
som synes at have en stor Fremtid for sig,
nemlig det saakaldte Celluloid, som fabrikeres
af Skydebomuld og Campher og som findes
nærmere omtalt i en særlig Artikel under C.
ElfenbensnmMer eller Taguanød-
der, Corosos, Carozzanødder, ogsaa kaldet ve-
getabilsk Elfenben, i Frankrig Marfil végétal,
i Peru Piillipunta, i Panama Anta, ere Frug-
terne af Elfenbensnødplanten, Phytelephas
macrocarpa, som hører hjemme i den nord-
ligste Del af Ny-Granada i de varme, fugtige
Dale, som omgive Magdalenafloden i Nærhe-
den af dens Udløb i Havet. Den voxer her
fra Kysten indtil en Høide af 3000 Fod i
smaa Grupper af et eiendommeligt Udseende,
idet Stammen, som har en Længde af 10—20
Fod, ligger henad Jorden, hvortil den er fæ-
stet ved talrige Luftrødder; kun den yderste
Del hæver sig skraat opad med Blade af ind-
til 20 Fods Længde og 4 eller 5 store Frug-
ter, der ligne Negerhoveder, hvorfor de ogsaa
af Landets spanske Beboere kaldes Cabeza de
Negro. Den udvoxede Frugtknude er en Slags
Stenfrugt, som indeholder 7 à 8 næsten
kuglerunde Frø, hvis Kjærne bestaar af et sne-
hvidt og benhaardt Frøhvidelegeme af 3—6
Cm. Gjennemsnit. Saadanne 5 eller 6 Frug-
ter sidde tæt sammen i en kugleformet Frugt-
stand, som er saa stor som et Menneske-
hoved og vejer c. 25 Pund. Dette Træ blom-
strer i April eller Mai og udbreder da en
stærk Yellugt; i October er Frøhviden endnu
en blød Masse, som tjener til Næringsmiddel
baade for Indianerne og de vilde Dyr; de
modne Frøkorn udføres i de sidste Decennier
i hele Skibsladninger fra Magdalenafloden til
Europa og Nordamerika, Denne Plante voxer