Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Extrait. 215 Faar. tages for selv at udkoge Materialet. Disse saakaldte Farvetræextracter indføres navnlig i stor Mængde fra Newyork og fra Frankrig; de forsendes alle i fast Tilstand efter at være tilberedte ved Damp. Nogle af dem vare allerede tidligere bekjendte, saasom Catechu og det ogsaa i techniske Øiemed benyttede Kino; som nyere Artikler maa derimod nævnes Extraeterne af Blaatræ, Egetræ, Fernambuk, Gultræ, Quercitron, Rødtræ og Safflor, med Hensyn til hvilke vi ligeledes henvise til de særlige Artikler desangaaende. Naar disse Udtræk af Farvetræ imidlertid indkoges un- der Luftens Tilstrømning, fremkommer der mange uopløselige Producter, saa at det faste Extract kun ufuldstændigt og ofte vanskeligt igjen lader sig opløse, og man har derfor i den nyere Tid begyndt at foretage Inddamp- ningen af Udtrækkene i Vacuumapparater og kun til en Consistents som en meget tyk Sirup, som da med Lethed kan opløses igjen i Vand. Saadanne flydende Farveextractor fremstilles navnlig i Paris og Berlin, og ud- gjøre en betydelig Handelsartikel. — Drogui- sternes Priscouranter indeholde forskjellige Betegnelser, saasom: e Succo (af Saften) ø: saadanne, som ere vundne ved Udpresning af de friske Planter; aleoholisatum eller spirituosum ere Extractor, som ere tilberedte ved et vinaandigt Udtræk, og aquosum, naar de ere Produetet af et vandigt Udtræk. Ex- tractor, som ere inddampede til Tørhed, gives Tillægsordet slccum, og de med Æther frem- stillede æthereum. — Ordet Extract anvendes ogsaa undertiden kun for at betegne en kraf- tigere, mere sammentrængt Substants, som ved at fortyndes giver det, man vil bruge, f. Ex. Punschextract, Blyextract (s. Blyed- dike) etc. Extrait betyder i Frankrig det Samme, som vi hos os forstaa ved Ordet Extract (s. d.) ; men desuden bruges denne Benæv- nelse om de concentrerede Parfumer, som i stor Mængde og af udmærket Qvalitet frem- stilles navnlig af franske Parfumeurer i Pa- ris, Grasse osv. Som saadanne skulle vi her kun nævne: Extrait au bouquet, E. mille- fleurs, E. fleurs dTtalie, E. Jockey-club, E. Violette, E. Reseda osv. — Fremdeles be- nævnes Extrait en Sort fint Creaslærred, samt en Sort extrafin linned Traad, der navnlig tilvirkes i Landerneau i Dep. Finisterre. Extra jern kaldes den bedste Sort svensk Stangjern, hvoraf 7 eller 8 Stænger veie et svensk Skippund. Eyburgei* er Navnet paa en fortrinlig Neckarvin fra Omegnen af Eyburg og Heil- bronn i Baden. F. Faar (Ovis Aries), det almindelige eller tamme, findes udbredt over hele Jorden og holdes og forædles i alle civiliserede Lande paa Grund af dets Uld ogKjød, imedens man dog ogsaa benytter dets Skind, Fedt, Ben, Tarme, Sener og Melk. Det skal nedstamme fra det vilde Faar, Muflon eller Argali, som endnu findes i tørre Bjergegne i nogle Egne af Asien og Sydeuropa, og som har en kort og grov Uld. Vigtigst er Faaret selvfølgelig paa Grund af dets Uld, hvis Erhvervelse er Hovedøiemedet med dets Forædling, og med Hensyn til hvilken vi henvise til Artiklen Uld. * Forædlingen har navnlig fundet Sted ved Krydsning med det spanske Merinosfaar, som vil findes nøiore omtalt under Artiklen Merinos og herved er ogsaa Qvaliteten af Ulden i Almindelighed bleven bedre og bedre. I Danmark, Norge, Tyskland, Polen etc. ud- gjør det almindelige eller Landfaaret Stam- racen; men denne er nu næsten overalt for- ædlet og findes kun sjelden ublandet; disse Faar ere temmelig smaa, korthalede oggrov- uldede. Det frisiske og Eiderstädter F. ere større, fordre en fed Græsgang og give en 12—15 Cm. lang, temmelig ordinair, tæt, fed og krøllet Uld; et saadant Faar veier i fed Tilstand 80—90 Pd., føder sædvanlig to Lam og giver aarlig c. 5 Pd. Uld. Det dithmar- ske F. er lidt mindre end det sidstnævnte, føder stundom tre Lam og giver aarlig c. 6 Pd. Uld, som er middelfin, ikke meget krøl- let og 12—16 Cm. lang. Geestfaaret eller Marskfaaret i Slesvig og Holsten klippes to Gange om Aaret, føder to Lam og giver 5 à 6 Pd. god Uld, som ofte benævnes jydsk Uld; dette Faar er ligeledes godt anvendeligt som Slagtefaar. Hedefaaret er meget lille og le- ver paa Hederne i Jylland, Tyskland, Frank- rig og England; det er nøisomt og haardført og giver kun 2—3 Pd. ordinair Uld, der kun benyttes til grove Tøier samt til Hatte. Det gothlandske F. har en temmelig fin, glat og glinsende Uld, hvoraf der forfærdiges gode Tøier. Det ungarske eller Zackelfaaret har en lang, glat, men grov Uld, som kun an- vendes til ordinaire Tæpper, hvorimod dets Skind benyttes meget til Pelse. Af de en- gelske Racer maa navnlig anføres Dishley-, Leicester-, Southdown- og Cheviot-F., som alle give en blød, fin og glinsende Uld af 20—80 Cm. Længde. Endnu maa nævnes