Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Faareskind, 216 Fahlerts. det isiandske F-, som ogsaa findes paa Fær- øerne; det liar en temmelig kort, men fin Uld, der bestaar af 3 forskj ellige Slags Haar, der dog kun sjelden skilles fra hverandre, naar de komme i Handelen; endvidere Gui- neafaaret fra Senegal og Guinea, med et glat, rødligt Haarlag uden egentlig Uld; tscherkessiske F., neapolitanske og sardin- ske Faar etc. — Fra Danmark udføres aar- lig mange Faar; i 1876 beløb Udførselen sig : saaledes til c. 62,000 Stk., imedens der ind- førtes c. 17,300 Stk., næsten alle fra Sverig; i 1877 udførtes der 71,393 Stk., hvoraf c. 55,200 til England og 14,500 til Tyskland; Indførselen i samme Aar udgjorde 5,267 Stk., hovedsagelig fra Sverig. I 1878 beløb Ud- førselen sig til 68,000 Stk. — Til Norge ind- førtes i 1875 c. 1800 Stk., imedens der ingen ; udførtes. — Sverigs Udførsel var i 1876 c. 18,500 Stk., næsten alle til Danmark, ime- dens der kun indførtes 540 Stk. Faareskind komme i Handelen i i Mængde saavel med, som uden Uld, og an- des dels som Pelsværk, og dels til Læder. Til førstnævnte Brug benyttes hovedsagelig Skindene af saadanne Faar, som kun give en ordinair Sort Uld; de ere ogsaa sædvanlig sorte, brune eller graa. Der sættes mest Pris paa do fint krusede Lammeskind, som gaa i Handelen under Navn af Baranker (s. j cl.). Desuden udføres der en Mængde Faare- I og Lammeskind fra Ungarn, Polen, Busland, Tyskland, Danmark etc., dels af det alminde- lige Landfaar og dels ogsaa af forskj ellige bedre Kacer; navnlig erholdes fra Ungarn de saakaldte Zackelskind, som benyttes meget til ordinaire Skindpelse, Fodposer etc. Fra Sydamerika, Caplandet og Australien komme ligeledes mange Faare- og Lammeskind i Handelen, især over England; alene fra Bue- nos Ayres udføres der aarlig over 5 Millio- ner Skind af nyfødte Lam under Navn af Smasker; disse skulle dog i Værdi være rin- gere end de russiske. De engelske og hol- landske Lammeskind, som have en meget kort, fintkrøllct Uld, farves sædvanlig sorte og anvendes til Huer, Besætninger etc. De fineste Sorter Lammeskind til Pelsvarebrug erholdes dog fra Asien; saaledes kommer fra Omegnen af Floden Karakul i Persien de saakaldte Persianer, af hvilke hvert Skind betales med fralO—30 Kroner. Fra den per- siske Provins Farsistan erholdes en noget lignende Sort, som benævnes Halvpersianer; fra Omegnen af det kaspiske Hav komme mere ordinaire, sædvanlig saltede Skind. De buehariske, kirgisiske og andre paa Stepperne baade i det europæiske og det asiatiske Bus- land levende Faarehjorde afgive de bekjendte Astrakanskinil eller Baranker (s. d.),< som ere de eneste Lammeskind, der indføres til Danmark ; alene i Leipzig beløber den aarlige Omsætning af disse Skind sig til over 1 Mil- lion Stykker. — Som Læder komme Faare- skind i Handelen garvede og enten hvide eller farvede gule, brune ete., og anvendes til Sadelmagerarbeide, Handsker, Damesko og deslige. De tilberedes ogsaa ofte som Saffian og forarbeides da til Brevtasker, Etuier, lette Sko etc.; hertil hører det saa- kaldte franske eller Provencelæder af for- skjellige Farver, ligesom ogsaa en mere or- dinair Sort, som kommer i Handelen under Navn af schlesisk L, (s. ogsaa Læder). — Danske Faareskind inddeles i: Knæblinger, som erholdes om Foraaret af nyfødte Lam og som kun veie c. 1 Pd. pr. Stk. ; alminde- lige Faare- og Lammeskind af en Vægt af 3—5 Pd. komme i Handelen om Sommeren; Studsinger ere éngang klippede paa Faaret. og saakaldte skaldede Skind, som ere klip- pede, efterat Faaret er slagtet. Faareuld s. Uld. Fa hu er det latinske Ord for Bønner: med denne Betegnelse forekomme i Drogue- rihandelen navnlig følgende Artikler: F. Ca- labar s. Calabarbønner. — F. Dividivi eller libidibi s. Dividivi. — F. Pichurim s. Pichu- rimbønner. — F. marines s. Søbønner. — F. Sancti iynatii s. Ignatiusbønner. — F. Toncæ s. Tonkabønner. Fabrikguld kaldes det Guld, som forarbei- des 1 Bijouterifabrikerne, ligesom ogsaa en Art Bladguld (s. d.). Fabrikolie benævnes i Handelen en Sort ordinair, mere eller mindre uklar Bom- olie, som navnlig erholdes fra Malaga, Corfu, Messina, ligesom ogsaa fra Tunis og Tripo- lis under Navn af Og lio lavato; den anven- des til Sæbefabrikation, til at indgnide Uld med samt til Maskinsmørelse, og er ofte for- falsket med Boolie. Fabriksalt anvendes i techniske Øie- med og bestaar af Salt, som er tilsat Tran og Colcothar eller Tran og Kønrøg, ligesom ogsaa Brunsten, Smalte, Mønnie, pulveriseret Kul og andre lignende Stoffer. Façonjerii s. Formjern. Fac©nnerede Toier kalder man Tøier med ivævede, især smaa Mønstre. Faconimdler s. Nudler. Fati er et dansk Vinmaal = 936 Potter; i Tyskland bruges Benævnelsen om et Qvan- tum = 1 Hectoliter eller 100 Liter. Fade eller Foustager af Egetræ og flere andre haarde Træsorter forfærdiges fabrik- mæssig i Mængde paa flere Steder i Frank- rig, navnlig i Stenay ved Maasfloden, ligesom ogsaa i Glasgow i England etc. Brugte Vin- Olie- og Spiritusfade komme ligeledes ofte i Handelen og betales med en forholdsvis lavere Pris. Oliefade kjøbes især af Hvalfangerne for at fyldes med Tran, og Bomoliefade sen- des i Mængde fra Marseille til Levanten, hvorfra de atter vende tilbage fyldte med Olie. Fagotter kaldes Brændeved, som ikke er bestemt til at kløves før Benyttelsen, og som derfor sælges, efter blot at være over- sauget paatværs i de almindelige Længder; Tykkelsen er sædvanlig fra 2 til 7 Tom. De erholdes enten af Grenene af ældre Træer eller af Stammerne af unge Træer, hvilken sidste Sort selvfølgelig er den bedste. Fahlerts er en af Kobber, Jern, Arse- nik, Antimon og som oftest ogsaa Sølv, Zink og Bly i Forbindelse med Svovl bestaaende Malm. Efter den fremherskende Svovlfor-