Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Fahllæder.
217
Fajence.
bindelse skjelner man mellem Antimon- og
Arsen-Fahlerts, Sølv-Fahlerts og Bly-Fahl-
erts. De forekomme i Bjergene i Tyskland,
England, S verig i Dalsland og Term eland,
og undertiden ogsaa i Norge, saasom paa
Mo dum. De krystallisere hyppigst i Te-
traedre, have en mørk, blygraa indtil jernsort
Farve, en Haardhed af 3—4 og en Vægtfylde
af 4—5,2. De henregnes til Kobberertserne
og Sølvertserne, da de ofte indeholde betyde-
lige Mængder af disse Metaller, som uden
store Vanskeligheder kunne udvindes deraf.
Saaledes indeholde de undertiden indtil 50
pCt. Kobber og indtil 25—30 pCt. Sølv, dog
i Almindelighed kun indtil 2—10 pCt. af
dette sidste.
1’ahllsHit‘r kaldes en Slags garvet,
med Tran eller Talg indsmurt, let bøieligt
Læder af tynde Oxe- og Kohuder; det an-
vendes navnlig som Overlæder til stærkt Fod-
tøi, ligesom ogsaa af Sadelmagere.
Faillîmes* Brilla at ita asse bestaar
af en Legering af 29 Dele Tin og 19 Dele
Bly; ved at neddyppe slebne eller facetterede
Glasstykker i den smeltede Masse, overdrages
de med en lin Hinde, som efter Afkølingen
giver dem en smuk Glans, der dog snart ta-
ber sig ved oftere Berøring.
Fajence var oprindelig Navnet paa en
Art Lervarer, som her i Europa først tilvir-
kedes i Mellemitalien i det 15de og 16de
Aarhundrede (Faenza, della Robbia, Majo-
lika etc.) og derefter forplantedes til flere
Byer i Frankrig, saasom Rouen, Nevers,
Moustiers o. fl., ligesom ogsaa til andre
Lande, navnlig til Delft i Holland. Den be-
staar af en graagul, poreus, kalkholdig Masse,
overfrakken med en hvid, uigjennemsigtig, tin-
holdig Glasur, og har ikke stort technisk
Værd, hvorfor dens Anvendelse til Ilusbrugs-
gjenstande nu kun er sjelden, imedens den
derimod har hævdet sig i de hvide, af større
eller mindre Fliser sammensatte Lerovne. I
en mindre Maalestok fabrikeres disse Ovne
her i Landet ved Kjøbenhavn og ved Guld-
borg paa Lolland. De berømte italienske
Majolika-Varer fra Middelalderen udmærke
sig ved de kunstneriske Tegninger og Male-
rier, hvormed de ere forsynede, og betales
nu af Samlere med meget høie Priser. I
Italien bruges dog endnu stundom Benæv-
nelsen Majolika (s. d.) om finere Fajencevarer
fra Nutiden.
I vore Dage betegner man ved Navnet Fa-
jence (E. Earthen ware, T. Steingut, Svensk
Oäkta porslin) i Regelen en hel anden Ler-
vare, der bestaar af en hvid, haard, noget
poreus Masse, som er brændt ved en høi
Varmegrad og er ■ overfrakken med en gjen-
nemsigtig Glasur, der ikke indeholder Tin,
men egentlig er et Glas, bestaaende fornem-
melig af Kiselsyre, Borsyre, Blyilte, Lerjord
og Natron, imedens selve Massen er sammen-
sat af en plastisk Lerart, Porcellainsjord
(Kaolin), knust Flint og Feldspath. Denne
Art Fajence blev først tilvirket i større
Mængde i forrige Aarhundrede i England
(Wedgewood), hvor Fabrikationen endnu stedse ■
drives i stort Omfang, navnlig i Staffordshire |
i en Mængde næsten sammenhængende Fa-
briker, de saakaldte Potteries, som beskæftige
henved 80,000 Arbeidere. England havde i
lang Tid saa at sige Monopol paa Tilvirk-
ningen af denne Vare paa Grund af Landets
Rigdom paa fortrinlige Materialier dertil; men
senere har Fabrikationen udbredt sig til de
fleste andre Lande i Europa og senest til de
nordamerikanske Fristater. Som en Følge af
den Billighed, hvormed de courante, mere
ordinaire Artikler kunne fremstilles, have de
vundet en overordentlig Udbredelse i alle ci-
Ì viliserede Lande, endogsaa iblandt de lavere
Klasser ; imidlertid tilvirkes der nu ogsaa
meget fine og kostbare Fajenceartikler af for-
trinlig Qvalitet. Decorationen er enten den
samme som den, der anvendes paa Porcellain,
med Farver og Guld indbrændte paa Glasu-
ren, eller den anbringes under Glasuren ved
Maling eller Trykning. Til denne sidste De-
corationsmaade benytter man graverede Kob-
berplader, hvoraf Aftrykkene klæbes paa den
uglaserede Masse, førend den glaseres. Un-
dertiden dækkes den hvide Masse med for-
skj ellige farvede Glasurer, hvorved der kan
opnaas stor Virkning; Bernard Paiissy, som
levede i det 16de Aarhundrede i Frankrig,
behandlede sine genialt modellerede Fade,
Vaser etc. paa denne Maade. — Fajence har
efterhaanden mere og mere fortrængt det
kostbarere Porcellain; i England anvendes det
saaledes nu næsten altid til Bordservicer etc.
For et mindre øvet Øie kan det ogsaa ofte
være vanskeligt at skjelne imellem disse to
Fabrikata; dog kunne følgende Kriterier tjene
som Veiledning dertil: Imedens Porcellainet
besidder en høi Grad af Haardhed, er halvt
gjenncmsigtigt indtil en vis Tykkelse, hal-
en glat Overflade, der ikke ridses ved Bru-
gen, et fmtkornet, glinsende, ikke poreust
Brud, der ikke klæber ved Tungen, og en
klartlydende Klang, er Fajencen derimod
langt blødere saavel i Massen som i Glasu-
ren, aldeles uigjennemsigtigt og har i Brud-
det en mat, noget poreus og ved Tungen
klæbende Overflade.
I Danmark fabrikeres Fajence s1den Aaret
1863 i den ved Kjøbenhavn beliggende Fa-
brik Aluminia, hvis fortrinlige Fabricata i
enhver Henseende kunne maale sig med Ud-
landets. I de senere Aar har dens Produc-
tion havt en Værdi af 6 à 700,000 Kr. aarlig,
hvoraf større Partier ere udførte, hovedsagelig
til Norge. — I Norge findes en mindre Fa-
brik ved Egersund, og i Sverig to ældre Fa-
briker, Gustafsberg og Rørstrand, begge ved
Stockholm. Den største tyske Fabrik eies
af Villoroy & Boch i Mettlach; iblandt de
mange fortrinlige engelske Fabriker kan
nævnes Mintons. Copelands og Wedgewoods
i Staffordshire.
Imedens der til Danmark i Aaret 1876 ind-
førtes over U/s Mill. Pd. Fajence til en Værdi
af c. 263,000 Kr. (hvoraf c. 1 Mill. Pd. fra
England), og i de 2de forudgaaende Aar om-
trent ligesaameget, beløb Indførselen i 1877
sig kun til 719,136 Pd., hvoraf over Halvde-
len fra England, og i 1878 til c. 681,000 Pd.
Derimod er Danmarks Udførsel af F., som