Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Fahllæder. 217 Fajence. bindelse skjelner man mellem Antimon- og Arsen-Fahlerts, Sølv-Fahlerts og Bly-Fahl- erts. De forekomme i Bjergene i Tyskland, England, S verig i Dalsland og Term eland, og undertiden ogsaa i Norge, saasom paa Mo dum. De krystallisere hyppigst i Te- traedre, have en mørk, blygraa indtil jernsort Farve, en Haardhed af 3—4 og en Vægtfylde af 4—5,2. De henregnes til Kobberertserne og Sølvertserne, da de ofte indeholde betyde- lige Mængder af disse Metaller, som uden store Vanskeligheder kunne udvindes deraf. Saaledes indeholde de undertiden indtil 50 pCt. Kobber og indtil 25—30 pCt. Sølv, dog i Almindelighed kun indtil 2—10 pCt. af dette sidste. 1’ahllsHit‘r kaldes en Slags garvet, med Tran eller Talg indsmurt, let bøieligt Læder af tynde Oxe- og Kohuder; det an- vendes navnlig som Overlæder til stærkt Fod- tøi, ligesom ogsaa af Sadelmagere. Faillîmes* Brilla at ita asse bestaar af en Legering af 29 Dele Tin og 19 Dele Bly; ved at neddyppe slebne eller facetterede Glasstykker i den smeltede Masse, overdrages de med en lin Hinde, som efter Afkølingen giver dem en smuk Glans, der dog snart ta- ber sig ved oftere Berøring. Fajence var oprindelig Navnet paa en Art Lervarer, som her i Europa først tilvir- kedes i Mellemitalien i det 15de og 16de Aarhundrede (Faenza, della Robbia, Majo- lika etc.) og derefter forplantedes til flere Byer i Frankrig, saasom Rouen, Nevers, Moustiers o. fl., ligesom ogsaa til andre Lande, navnlig til Delft i Holland. Den be- staar af en graagul, poreus, kalkholdig Masse, overfrakken med en hvid, uigjennemsigtig, tin- holdig Glasur, og har ikke stort technisk Værd, hvorfor dens Anvendelse til Ilusbrugs- gjenstande nu kun er sjelden, imedens den derimod har hævdet sig i de hvide, af større eller mindre Fliser sammensatte Lerovne. I en mindre Maalestok fabrikeres disse Ovne her i Landet ved Kjøbenhavn og ved Guld- borg paa Lolland. De berømte italienske Majolika-Varer fra Middelalderen udmærke sig ved de kunstneriske Tegninger og Male- rier, hvormed de ere forsynede, og betales nu af Samlere med meget høie Priser. I Italien bruges dog endnu stundom Benæv- nelsen Majolika (s. d.) om finere Fajencevarer fra Nutiden. I vore Dage betegner man ved Navnet Fa- jence (E. Earthen ware, T. Steingut, Svensk Oäkta porslin) i Regelen en hel anden Ler- vare, der bestaar af en hvid, haard, noget poreus Masse, som er brændt ved en høi Varmegrad og er ■ overfrakken med en gjen- nemsigtig Glasur, der ikke indeholder Tin, men egentlig er et Glas, bestaaende fornem- melig af Kiselsyre, Borsyre, Blyilte, Lerjord og Natron, imedens selve Massen er sammen- sat af en plastisk Lerart, Porcellainsjord (Kaolin), knust Flint og Feldspath. Denne Art Fajence blev først tilvirket i større Mængde i forrige Aarhundrede i England (Wedgewood), hvor Fabrikationen endnu stedse ■ drives i stort Omfang, navnlig i Staffordshire | i en Mængde næsten sammenhængende Fa- briker, de saakaldte Potteries, som beskæftige henved 80,000 Arbeidere. England havde i lang Tid saa at sige Monopol paa Tilvirk- ningen af denne Vare paa Grund af Landets Rigdom paa fortrinlige Materialier dertil; men senere har Fabrikationen udbredt sig til de fleste andre Lande i Europa og senest til de nordamerikanske Fristater. Som en Følge af den Billighed, hvormed de courante, mere ordinaire Artikler kunne fremstilles, have de vundet en overordentlig Udbredelse i alle ci- Ì viliserede Lande, endogsaa iblandt de lavere Klasser ; imidlertid tilvirkes der nu ogsaa meget fine og kostbare Fajenceartikler af for- trinlig Qvalitet. Decorationen er enten den samme som den, der anvendes paa Porcellain, med Farver og Guld indbrændte paa Glasu- ren, eller den anbringes under Glasuren ved Maling eller Trykning. Til denne sidste De- corationsmaade benytter man graverede Kob- berplader, hvoraf Aftrykkene klæbes paa den uglaserede Masse, førend den glaseres. Un- dertiden dækkes den hvide Masse med for- skj ellige farvede Glasurer, hvorved der kan opnaas stor Virkning; Bernard Paiissy, som levede i det 16de Aarhundrede i Frankrig, behandlede sine genialt modellerede Fade, Vaser etc. paa denne Maade. — Fajence har efterhaanden mere og mere fortrængt det kostbarere Porcellain; i England anvendes det saaledes nu næsten altid til Bordservicer etc. For et mindre øvet Øie kan det ogsaa ofte være vanskeligt at skjelne imellem disse to Fabrikata; dog kunne følgende Kriterier tjene som Veiledning dertil: Imedens Porcellainet besidder en høi Grad af Haardhed, er halvt gjenncmsigtigt indtil en vis Tykkelse, hal- en glat Overflade, der ikke ridses ved Bru- gen, et fmtkornet, glinsende, ikke poreust Brud, der ikke klæber ved Tungen, og en klartlydende Klang, er Fajencen derimod langt blødere saavel i Massen som i Glasu- ren, aldeles uigjennemsigtigt og har i Brud- det en mat, noget poreus og ved Tungen klæbende Overflade. I Danmark fabrikeres Fajence s1den Aaret 1863 i den ved Kjøbenhavn beliggende Fa- brik Aluminia, hvis fortrinlige Fabricata i enhver Henseende kunne maale sig med Ud- landets. I de senere Aar har dens Produc- tion havt en Værdi af 6 à 700,000 Kr. aarlig, hvoraf større Partier ere udførte, hovedsagelig til Norge. — I Norge findes en mindre Fa- brik ved Egersund, og i Sverig to ældre Fa- briker, Gustafsberg og Rørstrand, begge ved Stockholm. Den største tyske Fabrik eies af Villoroy & Boch i Mettlach; iblandt de mange fortrinlige engelske Fabriker kan nævnes Mintons. Copelands og Wedgewoods i Staffordshire. Imedens der til Danmark i Aaret 1876 ind- førtes over U/s Mill. Pd. Fajence til en Værdi af c. 263,000 Kr. (hvoraf c. 1 Mill. Pd. fra England), og i de 2de forudgaaende Aar om- trent ligesaameget, beløb Indførselen i 1877 sig kun til 719,136 Pd., hvoraf over Halvde- len fra England, og i 1878 til c. 681,000 Pd. Derimod er Danmarks Udførsel af F., som