Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Falkefjer. 218 Faverge. i 1874 og 1875 kun udgjorde c. 75,000 Pd. I aarlig til en Værdi af c. 14,700 Kr., i 1876 I og 1877 stegen til c. 125,000 Pd. aarlig til i en Værdi af over 25,000 Kr. og i 1878 til c. ! 187.000 Pd. ; heraf gik i 1877 c. 48,000 j Pd. til Norge og over 10,000 Pd. til Sverig. — Norges Indførsel udgjorde i 1876 lienved IV2 Mül- Pd. til en cale ule rot Værdi af c. 414.000 Kr., og Udførselen henved 11,000 Pd., hvoraf omtrent Halvdelen af Landets Fabri- cata. — Sverig indførte i 1876 kun 312,412 Pd., imedens Udførselen i samme Aar ud- gjorde c. 256,400 Pd. Falkefjer ere de line, bløde, meget elastiske Dunfjer, som erholdes af Brystet J>aa Ædelfalken, Jagtfalken eller den islandske Falk, som især forekommer paa Island, i Lap- land etc. De komme i Handelen fra Grøn- land, Island, Sverig og Norge, og finde An- vendelse som Damepynt; de grønlandske og islandske af hvid Grundfarve have høiest Værdi, medens de norske og svenske, der ere graalige, ere af ringere Kvalitet. Famis kaldes nogle svære Silkestoffer med ivævede Guldmønstre, som tilvirkes i Italien og mest forsendes til Levanten. Fancynet s. Bobinet. Fanega ei et spansk Kommaal; 100 F. = c. 40 d. Tdr. — I Portugal regnes 15 F. = 1 Mo jo = 6 d. Tdr. Fan sa er en Slags let Silketøi, som væ- ves paa Halvøen Korea. Fantaisie kalder man i Frankrig Flok- silke eller Bourre de Soie, der er spunden som Bomnid og forarbeides til Tricotage, Strømper, Shawler etc. Fantasiblomster kaldes saadanne kunstige Blomster, som ikke ere Efterlignin- ger af virkelige Blomster, men som ere givne en vilkaarlig Form eller Farve. Fargues, en god hvid Bordeauxvin af 2den Klasse, dyrkes i Omegnen af Langon i Dep. Gironde. Farin s. Sukker. Farina er Mel. — F. Ainygdalaruin s. Mandelklid. — F. Hordei jiræparata er Bryst- mel, tillavet af Byg. Faro eller Pharo er en god hvid Vin fra den portugisiske Provins Algarbien; den for- sendes især til England, undertiden ogsaa til det nordlige Europa. Under samme Navn forekommer ogsaa en meget god, fyrig og be- hagelig, rød, siciliansk Vin, som dyrkes paa Kysterne imellem Messina og Melazzo. Farvelader, smaa, flade, firkantede Kasser af hvidt, malet eller poleret Træ, indeholde forskjellige Vandfarver enten i Styk- ker eller revne i Skaller. Som oftest bruges de kun af Børn til Kolerering af Billeder; de erholdes navnlig fra Nürnberg og Fürth af meget forskj ellig Størrelse og Kvalitet, sædvanlig til billige Priser. Farvelav s. Orseille. Farver-Egebark s. Quercitronbark. Farverkamille (Anthémis tinetoria) er en til de Kurvblomstredes Familie henhø- rende Plante, som voxer paa solrige Marker og Enge, især i leret Jordbund i Mellem- og Syd-Europa; dens gule Straalekroner inde- holde et Farvestof, som giver en varig gul Farve. Farverlak s. Lak-Dye. Farvermorbærtræ s. Fustiktræ. Farver-Oxetnnge s.-Alkannarod. Farver-Pileurt (Polygonum tineto- rium) T. Färberknöterich, en til Skedeknæ- familien henhørende Plante, dyrkes i China og flere Egne af Asien, hvor den benyttes til Farvning af Blaat og Grønt. Bladene inde- holde et blaat Farvestof, hvoraf der kan til- beredes en Slags Indigo, som angives at skulle kunne maale sig med den sædvanlig forekommende. Man har forsøgt paa at over- føre Planten til Europa; men det viste sig, at den deraf udvundne Farveurt blev for kost- bar i Forhold til den billigere ostindiske Vare. Farvestoffet indeholdes kun i Bladene, som give c. 2 pCt. Farverroilt s. Krap. Farverskjær s. Engeskjær. Farvervisse (Genista tinetoria) T. Färberginster, Pfriemenkraut eller gelbe Scharte, Fr. Gênet des teinturiers, E. Dyers broom, voxer hyppig i sandede Skovegne i Europa og Asien og henhører til de ærte- blomstrede Bælleplanters Familie ; den bliver 3/4—1 Meter høi og bærer gule Blomster, som indeholde et gult Farvestof. Man tørrer ogsaa hele Planten og anvender den til Gul- farvning; med Urin og Potaske erholder man en varig, pomerantsgul Farve, og ved at koge denne med Kalkvand og derefter ined Kridt og Alun, fremkommer det saakaldte Skytgult, som benyttes af Malere. Af Blomsterne med eller uden Alun farve Bogbinderne Papir ly- sere eller mørkere gult; ligeledes erholder man af Blomsterbladene en smuk gul Lak, som blandet med Fernis egner sig godt til Tapettrykning. Planten anvendes dog nu ikke meget, da den tildels er fortrængt af Quercitronbark. — Tidligere benyttedes den ogsaa i Medicinen under Navn af Herba Ge- nista;. Farvetræ kaldes Vedet af forskjellige Træsorter, som indeholde meget Farvestof og derfor benyttes til Farvning af Garn, Tøier etc. I Handelen pleier man at skjelne imel- lem Blaatræ, Gultræ, Rødtræ og Sandeltræ o. s. v. (s. disse Artikler) ; men af disse fore- kommer der igjen mange Sorter, som benæv- nes enten efter Produktionsstederne eller efter Udførselshavnene, saasom Campeche-, Fernambuk-, Honduras-, Brasilie-, Calabartræ etc. Farvetræ kommer sædvanlig til Europa i Blokke og Stykiver, som paa forskjellige Steder igjen deles til Spaaner, raspes eller males, hvorpaa de afsættes til Farverierne, Trykkerierne eller Handlende; for at gjøre Farverne mere livlige, befugtes de ofte med Vand, samles i Bunker og henligge nogle Uger i mørke, men luftige Localer. Farvetræextract s. Extact. Fat eller Am er et svensk Vinmaal = 162 d. Potter. Fauvil kaldes i Marseille en Slags Sumak. Faverge er en af de bedste Sorter baade røde og hvide Vine fra Schweizerkan- tonet Neufchatel.