Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Fayalvin. 219 Feldspath. Fayalvin er Navnet paa en god hvid Vin fra de azoriske Øer. Man skjelner imel- lem Malvasier og Sekt; den sidste, som er mørkere, kaldes ogsaa Fayal-Madeira. Fearnought eller Nothingfear-Stuff er en Sort tykt, langhaaret engelsk TJldtøi, som ligner Dyffel. Feberbark s. Chinabark. Feberbark, graa, s. Cascarille. Feberklover s. Bukkeblade. Fedt er et saa vel i Dyre- som Planteri- get, ved den animalske eller vegetabilske Livsproces dannet, hyppig forekommende Stof, der er af stor Vigtighed dels som Nærings- og Lægemiddel, og dels i technisk Henseende til Fremstilling af Sæbe, i Uldspindcrier, Farverier, Garverier, til Belysning etc. Fedt- stofferne ere baade flydende og faste, i sidste Tilfælde smeltelige, farveløse, gul- eller brun- farvede, brændbare, i ren Tilstand lugt- og smagløse, ikke dygtige; paa Papir frembringe J de en Plet, som ikke forsvinder ved Opvarm- ning; de opløses ikke i Vand og kold Vin- aand, men let i Æther og ætheriske Olier. Deres Vægtfylde er ringere end Vandets, men større end absolut Alkohols og varierer mel- lem 0,89—0,99. Efter deres Consistents ad- skiller man: Olie, Fedt, Talg; de flydende Fedtstoffer af Dyreriget kaldes Tran (s. d.). Med Alkalier forbinde de sig mere eller min- dre let til Sæber. Det naturlig forekommende Fedt er altid en Blanding af forskj ellige Fedtstoffer, hovedsagelig Forbindelser af Stea- rinsyre, Margarinsyre, Palmitinsyre og Olie- syre med Radikalet af Glycerin, Glyceryl. Hos Planterne findes det navnlig i Frøhvi- den, hos Dyrene i Cellevævet; det udvindes af dyriske Væv ved Udsmeltning, af Planter- nes Frø enten ved kold eller varm Udpres- ning. De Kager, som blive tilbage efter Udpresningen, anvendes enten til Qvægfoder eller udtrækkes yderligere med Benzol, Svovl- kulstof, Canadol etc., hvorefter de kun ere anvendelige til Gjødning. — Ved at henstaa i Luften i længere Tid blive de fleste Fedt- arter, og navnlig de fede Olier, let harske, idet de optage Luftens Ilt; ofte kan der her- ved opstaa en saadan Temperaturforhøielse, at slette Varineledere, f. Ex. Uld og Bomuld, der ere gjennem trængte af Fedt eller Olie og saaledes frembyde en stor Overflade for Luftens Paavirkning, let blive selvantænde- lige, hvilken Omstændighed især kan have Betydning ved Jernbanetransporter. De for- skj ellige Fedtsorters eiendommelige Lugt hidrører stedse fra Tilstedeværelsen af en eller anden flygtig Fedtsyre, saasom Smør- og Capronsyren, der ere de hyppigst fore- kommende. — Fedtarterne ere af stor Vig- tighed for Menneskene som varmende og aandedrætsnærende Bestanddel af Nærings- midlerne, hvorfor ogsaa Beboerne af det høie Norden nyde dem i Mængde. Med Hensyn til deres Anvendelse danne Fedtarterne føl- gende Grupper. Som Næringsmidler benyt- tes : Olivenolie, Valmueolie, Valnødolie, Smør, Svinefedt, Talg etc., som Brændemateriale: Roolje, Hampolie, Tran, Talg etc.; til Sæbe- fabrikation: Bomolie, Roolie, Hampolie, Pal- meolie. Cocosolie, Talg, Tran etc.; til Pla- stere: Bomolie og Svinefedt, og til Fernis og Oliefarver: Linolie og Valnødolie; med Hensyn til alle disse Fedtarter henvise vi til de særlige Artikler desangaaende. — Fedtet i Dyrenes Cellevæv kaldes efter dets forskjel- lige Consistents enten Talg, som hovedsage- lig faas af de planteædende Dyr, Ister, som især hidrører fra de kjødædende, eller Tran og Spæk (s. d.), som faas af Fiskene og de i Havet levende Pattedyr, Hvalen, Hvalros- sen, Sælhunden etc. — Af Fedt og Ister indførtes til Danmark i 1877 over 6 Millioner Pd., hovedsagelig fra Tyskland, Belgien, Nordamerika og England; Udførselen beløb sig til c. 1,350,000 Pd., som næsten alt gik i til S verig. — I Aaret 1878 indførtes her til Landet af Svinefedt 15,572 Fade à c. 300 Pund; der udførtes i samme Aar 4,813Fade. Fedtsten (Talcum, Steatitis vulgaris eller Lapis baptistæ) ogsaa kaldet Spæksten eller Sæbesten, T. Speckstein, Taufstein, Seifenthon, Kreuzstein eller Steatit, er et af Kiselsyre og Magnesia bestaaende Mineral, som findes indsprængt i Bjergmasserne, ofte sammen med Serpentin, i Schweiz, Tyrol, Salzburg, de sachsiske Erzbjerge, Fichtelbjer- gene, i Piemont, Sverig, Frankrig, Italien, England, China, Grønland etc. Den forekom- mer i perlemorglinsende, rhombiske (eller klinorhombiske) bladede, i én Retning meget fuldkommen spaltelige, bøielige, men ikke elastiske Masser, der ere fedtede at føle paa og af mat og sædvanlig hvid, i det Graa, Grønlige eller Rødbrune spillende Farve ; den har en Haardhed af 1—2 og en Vægtfylde af 2,6 til 2,7. Den er usmeltelig for Blæse- røret og bliver ikke angreben afSyrer. Den engelske kaldes Sæbesten og bruges i Por- cellainsfabrikationen til ildfaste Smeltedigler. En af Nikkelilte grøntfarvet Sort, som fore- kommer ved Frankenstein i Schlesien, kaldes Pimelith, og en hvid, let affarvende Art kommer i Handelen under Navn af vene- tiansk, spansk og Briançoner-Kridt og be- nyttes til at tegne paa Klæde, Silketøi etc. samt af Miniaturmalere. Desuden anvendes F. til Forfærdigelse af smaa Figurer, Skrive- tøier, Pibehoveder, til Gasbrændere, i Porcei- lainsfabrikationen, til ildfaste Smeltedigler etc. Fint pulveriseret bruges den blandet : med Olie eller Fedt til Maskinsmørelse for ! at formindske Frictionen, til at bestrø Støv- ! 1er og Handsker indvendig for at de lettere ! kunne glide paa, ligesom ogsaa til at strø i paa Hør, førend den spindes, hvorved Træv- lerne lettere skilles ad. Den chinesiske F. kaldes ogsaa Pagodit (s. Billedsten). Fell eller Fehwan s. Egernskind. Feldspath er et meget udbredt Mine- I ral, som enten forekommer krystalliseret som I skjæve, firsidede Søiler med forskjellige Bi- fonner eller tæt i store Masser og ofte ind- ; sprængt som Bestanddel af Granit, Porphyr, Gneis, Glimmerskifer, Sienit, Basalt etc. Det er som oftest kjødrødt, men stundom ogsaa farveløst, hvidt, gult, graat, grønligt eller af blandet Farve og opaliserende, med bladet, ! straalet Textur og en perlemoragtig eller