Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Fennikeltræ. 221 Fernis. i Bagværk og Confiturer, samt til Fabrika- tion af Parfumerier, Pomader og Likører. Ved Destillation udvinder man saavel af de modne, som af de smaa umodne, med Stilke blandede Frøkorn c. 3 pCt. gul ætherisk Olie, Ætheroleuin Foeniculi, som ved at rec- tificeres bliver farveløs; den smager og lug- ter ligesom Frøet og stivner ved 5° C. til en fast Masse, hvilken Egenskab den dog taber ved at opbevares i længere Tid. Dens Vægtfylde er 0,986. Af Olien, som navnlig erholdes fra Erfurt, Gotha og Halle, fremstiller man Fennikeleampher, en hvid, krystallinsk Masse af samme Haardhed som Sukker og identisk med Aniscampher. De- stinerei- man Fennikelfrø med Vand, er- holdes det hyppig anvendte Fennikelvand, Aqua Foeniculi, som anvendes meget i Medi- cinen som vinddrivende Middel, navnlig til Smaabørn, ligeledes udgjør Fennikel Hoved- bestanddelen af flere Slags Øienvand, som sælges til høj Pris. Ogsaa Bladene og den hvidlige, træagtige Bod af Fennikelplanten, Herba og Radix Foeniculi, finde undertiden Anvendelse som Lægemidler. Fennikeltræ s. Sassafrastræ. Fenonillette er Navnet paa en af Fennikel i Montpellier og Cette tilberedt mavestyrkende Likør, hvoraf der forsendes meget fra disse Byer. Ferment s. Gjær. Fermentolie kaldes saadanne ætheri- ske Olier, som udvikle sig og udvindes ved forskj ellige Planters Gjæringsproces, medens de samme Planter ved en umiddelbar Destil- lation med Vand enten give ingen eller en anden ætherisk Olie; de have sædvanlig en behagelig, aromatisk Lugt. En saadan Olie fremstilles f. Ex. af Bladene af Stenegen, Quercus Robur, Feriuentoleum Querci; den er grønlig og af en brændende Smag. Af Brændeneldens Blade erholdes ligeledes en saadan Olie af en bedøvende Lugt, fremdeles af Tusindgylden, Marube, Følhov, Vinblade, Fermentol. Vitis viniferæ, af Veibred, Pile- bark o. s. v. Disse Olier ere af en eiendom- melig Beskaffenhed og væsentlig forskjellige fra de ved Destillation udvundne Olier; de erholdes ved at lade Bladene henligge i læn- gere Tid i lunket Vand, dcrpaa afdestillere dette og vedblive dermed, indtil Olien udskil- ler sig. Hertil maa ogsaa henregnes de for- skjellige saakaldte Fuselolier (s. d.). Fernambnk s. Rødtræ. Feriiambnklak s. Florentinerlak og Kugellak.^ Fernis kalder man et Fluidum, hvis Hovedbestanddel er Olie eller opløst Harpix og som anvendes til Overstrygning af Gjon- stande af alle Slags for enten at beskytte dem imod Luftens og Veirligets Paavirkning eller for at give dem en varig Farve, denne tilsætter man da Fernissen, eller endelig for at gjøre deres Overflade glinsende og altsaa lakere dem. Man skj einer sædvanlig imellem Oliefernisser og Harpixfernisser. De første bestaa af en allerede af sig selv i Luften tørrende fed Olie, navnlig Linolie, som un- derkastes en hurtig og stærk Ophedning, eller som man koger med 3 à 5 pCt. Sølver- glød eller Blyilte, hvorved den bliver noget tyktflydende og endnu hurtigere tørres i Luften. Linoliefernis er den mest benyttede Fernis og ved dens Tilberedning tilsætter man foruden Sølverglød som oftest Linolien under en Temperatur af c. 1500 C. noget Mønnie, Blysukker, Brunsten, borsurt Man- ganoxydul (c. !/3 pCt.), Borsyre (2pCt,) eller Zinkvitriol, hvorved Slimdelene udskille sig ; den koges da endnu en halv eller hel Time under en Varmegrad af indtil 200°. Olien optager Ilt af Luften og opløser noget Bly- ilte eller Zinkilte, bliver klar og tyktflydende og tørrer let til en gjennemsigtig Masse. Jo rigere Fernissen er paa opløst Metalilte, desto hurtigere tørrer den i Luften. De bly- holdige Fernisser blive i Tidens Løb brune i Luften og maa derfor ikke anvendes sam- men med Zinkhvidt. Oliefernisserne anven- des paa mange Maader; man bruger dem saaledes udrevne med Farver til Anstrygning af Træ, Blik og Jern; sammenæltede med Mønnie, Lér, Gips eller Kalk til en fast, varig Kit; vod Fabrikation af Voxdug, til Bogtrykkeriarve, vandtætte Stoffer etc. — Harpixfernisserne bestaa af forskjellige Har- pixer, som ere opløste enten i en ætherisk Olie, som oftest Terpentinolie, eller i Vinaand, ogsaa i fede Olier, og man skj elner derefter imellem Terpentinoliefernis, spirituøs Fer- nis og fed Harpixfernis. De Harpixarter, som benyttes dertil, ere navnlig Bav, Copal, Dammar, Schellak, Sandarak, Mastix, Colo- phonium, Asphalt, sjeldnere Drageblod, Eleini, Benzoe, Anime etc. Disse Fernisser anven- des mest til Lakering og kaldes derfor ogsaa Lakfernisser; til forskjelligt Brug tilsættes de ofte en eller anden Farve. De bedste af disse Lakfernisser ere Ravfernis og Copai- fernis, der bestaa af Bav og Copal (det saa- kaldte Bav- og Copal-Colophon) smeltet i Linoliefernis og Terpentinolie. De spirituøse F. tørre hurtigere end de fede og egne sig navnlig til Lakering af Bogbinderarbeide og Træarbeide. Ved Snedkerpolitur forstaar man en Opløsning af Schellak i Vinaand, hvormed Meubler gives Glans ved at poleres dermed. Terpentinoliefernisser tørre vel langsommere end de spirituøse, men de ere blødere, springe ikke saa let af og danne et meget glinsende Overtræk. De fleste Lakfernisser forfærdiges paa mange Steder fabrikmæssigt i det Store og forhandles sædvanlig af Droguisterne, hvorimod Haandværkerne ofte selv tilberede de Spiritusfernisser, som de bruge. Den be- rømte chinesiske Lakfernis tilberedes af Melkesaf'ten af et der voxende Træ, Stag- maria verniciflua, som i China kaldes Tsi- chun; den presses gjentagne Gange igjennem Bomuld. Den japanesiske Fernis, som ikke er saa smuk som den sidstnævnte, bestaar af Saften af Fernissumaktræet, Rhus Vernis; efter at være renset, opløses den i ætherisk Olie og anvendes med Tilsætning af Farve, idet hvert paaført Lag først afslibes ganske glat'. Den saakaldte Guldfernis eller engelsk F. er en spirituøs Fernis, som er farvet med Drageblod, Orlean, Safflor etc. og benyttes