Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

ten tilbereder man i Apotliekerne Ferskenvand. Frugterne, som komme i Handelen i frisk Til- stand, ogsaa ituskaarne og tørrede, ere bedæk- kede med en tyk, fløilsagtig Hud med en Fure paalangs paa den ene Side ; de have en noget syrlig, men behagelig aromatisk Smag og høre til de sundeste Frugter, men holde sig ikke længe. Ferskenen er den største af alle Stenfrugter; de bedste voxe i det sydlige Frankrig, Spanien og Portugal. De anvendes til Conflturer, som Compot etc., ligesom man ogsaa tilbereder Brændevin deraf. De bittre, flade, mandellignende Kjærner, Seinen Per- sica;, Nuclei eller Nuces Persicorum, kunne benyttes ligesom bittre Mandler og til Frem- stilling af blaasyreholdige Præparater ; med Tilsætning af Kryderier tilbereder man en Slags Likør deraf, som kaldes Persico. Lige- ledes udpresses en fedOlie afKjærnerne, Fer- skenolie, der har megen Lighed med Mandelolie og benyttes som denne, og da den er billigere end denne, anvendes den i temmelig stor Maalestok til Forfalskning deraf. Af de brændte Kj ærners Skaller erholdes ogsaa en sort Malerfarve. Man forskriver dem mest fra Triest eller Marseille; ved Opbevaringen maa der tages Hensyn til, at de ere let ud- satte for at blive ormstukne. — Ferskenes- sents s. Frugtætlier. Ferskentræ s. Rødtræ. Fernla Asa foetida s. Dyvelsdræk. Feta brun er en Art Bregner, som voxe paa Malta og som bære en Uld, der ved at blandes med Bomuld kan spindes. Fetisgulcl kaldes undertiden det fra Guldkysten i det vestlige Afrika kommende Guld. Fez (Fr. Bonnets de Turquie) ere runde, mere eller mindre liøie Huer uden Skygger, som i Tyrkiet udgjøre den almindelige Ho- vedbedækning saavel for Mænd som for Qvin- der. De ere sædvanlig røde, men ogsaa stundom hvide, hvilke sidste navnlig bæres af Qvinderne; de ere vævede af Faareuld, ofte blandet mod Floretsilke, og ere sta^rkt valkede, saa at de ere meget tykke og tætte. Gammeltyrkerne danne deres Turbaner af disse Huer ved at omvikle dem med et langt Stykke hvidt eller farvet Musselin, og Qvin- dernes hvide Fez ere ofte broderede med Guld, Sølv eller Perler. De bleve først for- færdigede i den marokkanske By Fez, men fabrikeres nu især i Tunis og Constantinopel, hvorfra de forsendes over hele Levanten, hvor de udgjøre en vigtig Handelsartikel. I den nyere Tid forfærdiges der ogsaa mange af disse Huer i Italien, navnlig i Genua, Li- vorno og Neapel, og maaské endnu flere i Frankrig, saasom i Marseille og Orleans, lige- som der ogsaa i Østerrig Andes flere Fa- briker for denne Artikel. Figen (Caricæ) ere de kjødfulde Frug- ter eller rettere Frugtbullen af det i det sydlige Asien hjemmehørende, men i hele Sydeuropa samt i Lilleasien, Persien, det nordlige Afrika hyppig voxende almindelige Figentræ, Ficus Carica. Ogsaa i Sydtysk- land kan dette Træ voxe i fri Land, naar det behørig tildækkes om Vinteren, dog mest kun som et buskagtigt Træ, imedens det i især til at give Messing og Tin et guldlig- nende Udseende. De sorte Fernisser tilbere- des mest af Asphalt med Tilsætning af Ter- pentinolie eller Benzin; men man har dem ogsaa af Ravcolophonium til Lakering afBlik- arbeide og af Stenkulstjære til Jern. Ogsaa i Photographien benyttes flere Slags fine og godt tilberedte Fernisser. Fra England, navn- lig fra Hull, erholdes en lysere og en mør- kere Sort Fernis under Navn af Bright og Black Varnish; den førstnævnte bestaar ho- vedsagelig af Harpix og Tjærenaphta og an- vendes sædvanlig til Overstrygning af Skibs- master, Plankeværker etc., imedens den mør- kere bestaar af Beg, Tjære og Naphta og mest benyttes til Skibsbunde, Træskur, Planke- værker etc. — Som nyere Opløsningsmidler istedetfor Terpentin benyttes især de mere flygtige Destillationsproducter af Petroleum, ligesom ogsaa af Stenkulstjære og Brunkuls- tjære, som altid have en stærk opløsende Virkning paa Harpix, hvad enten de bestaa i Benzin, Photogen eller lignende Stoffer. Som andre Opløsningsmidler anbefales ogsaa Chlo- roform, Træspiritus og Svovlkulstof. Fernissten s. Rav. Fernis, tør, kaldes en Sort Harpix, som flyder ud af den i Sverig voxende træagtige Enebærbusk. Feroletrse s. Atlastræ. Ferridcyankalmml modludsait Ferro cyankalium / s‘ Bl0fllut,8alt- Ferro Kali su S pini ci c rini s. Jern- iltekali, svovlsur. Ferronerie kaldes i Frankrig alle Slags Jernvarer. Ferrum s. Jern. — F. carbonicum sac- charatuiu s. Jern, kulsurt. — F. chloratum s. Jernchlorür. — F. citrieum s. Jernilte. — F. hydrocyanieum s. Berlinorblaat. — F. joda- tum saccharatum s. Jodjern, sukkerholdigt. — F. lacticum s. Jernoxydul, melkcsurt. — F. limatimi s. Jernfilspaan. — F. muriaticuiu oxydatum s. Chlorjern og Jernchlorid. — F. muriaticuiu oxydulatum s. Jernchlorür. — F. oxydatuiu fusami s. Jerniltehydrat. — F. oxy- datum saccharatum solubile s. Jernsukker. — F. oxydulatum carbonicum s. Jernoxydul, kul- surt. — F. oxydulatum nigrum s. Jernmoor. — F. pyrophosphorieum eum Ammonio citrico s. Jernilte, pyrophosphorsurt. — F. sesquichlo- ratum s. Jernchlorid. — F. sulphuratum s. Svovljern. — F. sulplmricum s. Vitriol og Jernoxydul, svovlsurt. — F. sul pini ri eum oxy- datum aiumoniatum s. Jernilte-Ammonium, svovlsur. Ferskentræet (Persica vulgaris) ei- et paa Grund af dets velsmagende Frugter i Mellem- og Sydeuropa hyppig frit voxende og hos os under heldige Forhold som Espa- liertræ dyrket Træ, hvoraf baade Frugterne og Kjærnerne af disse forekomme i Hande- len. De lyserøde Blomster, Flores Persicorum, som have en krydret Lugt og en bitter Smag, anvendtes tidligere imod Hudsygdomme, hvor- til man ogsaa benyttede de smalle, lancet- formede, takkede Blade, som have en bitter- mandelagtig Smag. Af Kjærnerne af Frug-