Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Figen. 223 Figen. Orienten naar en Høide af 8—10 Meter og har en mangegrenet, men ikke tæt Krone. Navnlig dyrkes der i Landene omkring Mid- delhavet en Mængde Varieteter, som imid- lertid kunne samles i to Hovedklasser, nem- lig Træer med lysfarvede (hvide, gulagtige eller grønlige) og med mørkfarvede (rødlige, violette eller brunlige) Frugter. Som oven- for berørt er Figenen ikke en egentlig Frugt, men kun den Beholder, i hvis Indre først Blomsterne og senere Frøene udvikle sig; de virkelige Frugter ere saaledes de smaa Korn eller Gryn, der findes indeni Figenen, imedens den kjødfulde og frugtlignende Del er Frugtstandens Axe. De smaa énkjønnede Blomster skyde frem enkeltvis i Bladhjør- nerne, men i stor Mængde og i runde eller aflange Blomsterkager, som naar de mod- nes, blive bløde og kjødfulde og forandre deres grønne Farve, imedens den skarpe, bittre Melkesaft, hvormed hele Planten er fyldt, i dem bliver sukkersød og velsmagende. Figener henhøre til de sundeste og behage- ligste Frugter, og i mange af de sydlige Lande, hvor de voxe i Mængde, udgjøre de et fortrinligt og næsten uundværligt Nærings- middel for Befolkningen; i nogle Lande, navnlig i Marokko og paa de canariske Øer, brænder man ogsaa Brændevin deraf, og af de simpleste Sorter tilberedes Eddike. Tør- rede Figen anvendes i Medicinen som Bryst- middel, ligesom man ogsaa deraf fabrikerer FigenkafFe (s. d.); de finere Sorter, som kal- des Confect- eller Taffelfigen, benyttes som Dessertspiser. I Medicinen anvendes de og- saa som et mildt nærende Middel samt lige- ledes til Blødgjøring og Bensning af Bylder. I Spanien og Portugal presser man af de bedste Figen den saakaldte Figenost (s. d.), — Imedens det vilde Figentræ sætter Frug- ter tre Gange om Aar et, skér dette kun to Gange med det dyrkede, nemlig om Foraaret og midtsommers ; da Frugterne imidlertid ikke vise sig samtidig, har Træet næsten hele Sommeren igjennem baade modne og umodne Frugter. For at fremskynde Figenens Mod- ning og gjøre den mere sød anvender man i Orienten, paa Sicilien og flere Steder i Syd- europa den saakaldte Capricationsmaade, som bestaar i at man ophænger Grene med Frug- ter af det vilde Figentræ (Omus eller Ca- pri ficus), som er beboet af en Galhvepse, Blastophaga Psenes, i de dyrkede Figentræer, Og naar det vingede Insekt har udviklet sig i disse, forlader det Frugten igjennem den skjælbedækkede lille Aabning, som danner Navlen paa enhver Figen, og idet do med deres Læggebraad gjennembore de umodne dyrkede Figenfrugter, bevirke de ved en for største Delen undertrykt Frødannelse en større Tilstrømning af Saft og derved en Forøgelse af Frugtens Størrelse i et kortere Tidsrum; men for at Æggene af Yespen, som paa denne Maade ere . indførte i Figenen, ikke skulle udvikles, maa saadanne caprifice- rede Figner hurtigt tørres i Ovne, medens de ikke caprificerede blive tørrede i Skyggen. I Lande, hvor Insekterne mangle, har man ogsaa forsøgt at erstatte disses Virksomhed ved at prikke Frugterne med fine Naale. I Handelen forekomme Figener kun tørrede, og da de næsten udføres fra alle de Steder, hvor de produceres, gives der en Mængde Sorter, som i Qvalitet ere mere eller mindre forskjellige fra hverandre. De vigtigste Sor- ter ere følgende: 1) Smyrnafigen fra Lille- asien og de fleste Øer i Archipelagus ere de bedste og forsendes sædvanlig over Smyrna; de ere store, runde, fladtrykte, gule, meget søde og have den blødeste Skal. Man skjel- ner der imellem tre Sorter; de bedste kaldes Torba indjeri, Mellemsorten Tabet Indjeri og den tredie Sort Taban Indjeri, som er større, men mere tykskallet end de andre. Forsen- delsen skér dels i Kister paa c. 70 Pd. og dels i runde Æsker paa c. 10 Pd. ; de ordi- naire komme ogsaa i Foustager. F. fra Cy- pern og Aleppo sælges ogsaa sædvanlig under Navn af smyrnaiske. 2) Kransfigen fra Kalamata paa Morea ere ligeledes store, men have en meget tyk Skal og ere mere tørre og mindre søde og velsmagende; de ere i Antal af 100 trukne paa en Sivsnor og derfor gjennemborede i Midten, saa at de som en Følge af Sammentrykningen have Form af runde Skiver ; begge Enderne af Snoren ere sammenbundne, saa at de danne en Krans (resto), hvorefter de forsendes ned- pakkede i Foustager. Paa Morea noteres Prisen pr. 1000 Kranse. 3) Malteserfigen eller Johannesfigen henhøre til de største og forekomme i fire Sorter, af hvilke den bedste, Baitra de Saa Juan, som allerede modnes ved St. Hansdag, er meget stor, men ikke saa velsmagende som de tre andre, sildigere modnende Sorter, hvoraf den ene er hvid og de to mørkerøde eller mørk violetagtige. 4) Calabreser- og Pugliafigen, som forsendes i Kurve og derfor ogsaa kaldes Kurvefigen, ere af Mellemstørrelse, velsmagende og holde sig godt. 5) Genueserfigen ere en af de bedre Sorter, de ere store, gule, aflange, ikke saa fladtrykte som Smyrnafigenen og have en sød, behagelig Smag; de saakaldte sorte, af en mørk, purpurrød Farve, foroven meget tykke, og med gult, lidt bittert Kjød ere ikke saa velsmagende. 7) Sicilianske ere smaa, men ligne i Form og Smag de calabriske. 7) Istriske og Dalmatinerfigen, som efter Ud- skibningspladserne ogsaa kaldes Venetianske og Triesterfigen, deles i gule og graa; begge Sorter ere betydelig mindre end Smyrnafigen, aflangt runde og velsmagende men ikke meget holdbare. De forsendes i smaa Foustager paa 10—50 Pd. og sælges i Triest og Fiume med 10 pCt. Thara. Fra Øen Korfu kommer undertiden en meget god og sød Sort, hvoraf de bedste kaldes Fraccasini. 8) Marseille eller Provencefigen ere de bedste fra det sydlige Frankrig, hvor der i det Hele taget dyrkes mange Figener. De ere smaa, runde, gule og meget søde, men holde sig neppe et Aar; en anden aflang Art, som er udvendig hvid og indvendig rødlig, foretrækkes ofte for dem. En anden meget god Sort har Navn af Figues royales. 9) Comtatske eller Candatfigen fra Omegnen af Avignon og Ve- naissin komme hyppig til Nordeuropa over