Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Figen, indianske. 224 Fikatintræ. Amsterdam, Hamborg, Bremen etc.; de have Lighed med de gule Marseillefigen, men ere ikke saa gode, have en tyk, seig Hud og gaa let i Gjæring. Af andre franske Sorter kan endnu anføres Peloises og Sålernes fra Om- egnen af Toulon og Salerno; de kaldes ogsaa Fignes de Cners, ere runde, temmelig store, ikke saa velsmagende som Provencefigen, men derfor ogsaa endel billigere; fremdeles de tyndskallede Moissonnes, som ere runde, ind- vendig røde, udvendig hlaa eller violette; ringere Sorter, dels hvide og dels violette, ere Mestisses, Montigasses, Bellounes, Ilarni- sottes etc. 10) Spanske Figen komme mest fra Malaga, dog ogsaa fra Sevilla, Alicante og Valencia, dels i smaa Foustager paa 80 —100 Pd. og dels i Kurve paa c. 80 Pd. ; de ere smaa, langagtigrunde og velsmagende, men have ofte en tyk, seig Hud og ere der- for ikke meget yndede ; en finere, meget god Sort kaldes Brebas. 11) Portugisiske F. komme fra Faro og Lagos i Provinsen Al- garbien og forsendes i Kurve af Palmeblade paa c. 25 Pd. ; de forekomme baade røde og livide, af hvilke de første ere de bedste. 12) Canariske F. fra Øerne af samme Navn ere af fortrinlig Qvalitet og forsendes enten i Kister paa c. 30 Pd. eller i Foustager paa 100—150 Pd. 13) Tyroler F. fra Omegnen af Trient og Boveredo forekomme kun sjel- den i Handelen; de ere temmelig ordinaire og have sædvanlig en eiendommelig Bismag af de Kosmarin- eller Laurbærblade, hvori de ere indpakkede og hvorefter de enten benæv- nes Rosmarin- eller Løvfigen. — Ligesom de fleste andre tørrede Frugter have Figen den mindre gode Egenskab, at de ikke holde sig længe, i Regelen ikke over et Aar. Ved Ind- kjøb maa man derfor agte paa, at de baade ere friske og saa tørre som muligt, men dog bløde og kjødfulde, og at de ikke have nogen syrlig Lugt eller Smag, hvilket vil være Tegn paa en begyndende Gjæring; de bør opbevares paa et tørt, men køligt Sted og ikke udpakkes eller skilles ad førend det er nødvendigt. Det hvide Lag, som de sæd- vanlig ere bedækkede med udvendig, hidrører som oftest fra Sukker, der er trængt frem fra Frugternes Indre og er isaafald ingen Feil; kun maa det nøie paaagtes, at dette Lag ikke indeholder Midder, hvilket sikkrest kan opdages ved Hjælp af et Forstørrelses- glas. Undertiden bestaar Laget dog hoved- sagelig af Kastaniemél, hvormed Frugterne ere bestrøede for lettere at tørres, hvilket ofte er Tilfældet med de italienske Figen; men denne Fremgangsmaade forringer baade Varens Smag og dens Holdbarhed. — Indfør- selen af Figen til Danmark udgjorde i 1876 c. 788,000 Pd. og i 1877 c. 604,000 Pd., af hvilke Qvantiteter over Halvdelen kom di- recte fra Spanien. Udførselen fra Landet i de nævnte 2 Aar beløb henholdsvis c. 73,000 og 83,500 Pd., hvoraf omtrent Halvdelen forsendtes til Sverig og næsten hele Resten til Island, Grønland og Færøerne. — Sverig indførte i 1876 c. 617,000 Pd., og Norge i 1876^c. 258,000 Pd. Figen, indianske eller Cactusfiøen kaldes de figenagtige, gjenneiurøde, _ meget søde Frugter af en i Sydamerika hjemme- hørende Cactusart, den saakaldte Figentidsel, Opuntia vulgaris, der hyppig dyrkes i det sydligere Europa, især Sicilien og det sydlige Spanien; de spises i deres Hjemland i frisk Tilstand og endel forsendes til Frankrig, hvor de blive godt betalte, idet man der an- sér dem som en Délicatesse; til os i Norden naa de neppe. Figenkaffe kaldes forskj eilige Kaffe- surrogater og Kaffetilsætninger, som væsent- lig bestaa af brændte, pulveriserede og stundom bruntfarvede Figen. Det er navnlig i Østerrig, at denne Artikel forekommer hyppig, og den østerrigske Kaffes Renommée for Velsmag skal navnlig skyldes denne Til- sætning; der findes i dette Land store Fa- briker, som ene beskæftige sig med Tilvirk- ning deraf. I ublandet Tilstand bestaa de brændte Figen af en mere eller mindre sam- menhængende Masse af mørkebrun Farve og af en rén, sødlig branket Smag; blan- det med brændte Kornsorter, Bønner eller ogsaa med brændte Kaffebønner udgjøre de en ikke uvigtig Handelsartikel; de sælges sædvanlig i aflange, firkantede Papirspakker. Figenost tilberedes i Spanien og Por- tugal af de bedste og modneste Figen ved at skære dem itu og blande dem med afskallede Mandler, Hasselnødder, Pinier, Pistacier samt nogle Urter og Kryderier og derefter presse dem sammen i Form af en Ost; den forsen- des nedpakket i Kurve. Figen, Paradis s. Bananer. Figen trae, «let almm«lelige (Fi- cus Carica) er allerede omtalt under Artiklen Figen. Af andre Arter ere følgende de mær- keligste: Morbærfigentræet, Ficu* Sycomorus, voxer i Orienten, bærer spiselige Figen og har et meget let, men overordentlig varigt Ved, hvoraf Ægypterne forfærdigede Kisterne til deres Mumier. — Baniantræet, Ficus In- dica, er et i Ostindien voxende Træ af be- tydelig Størrelse og med stedsegrønne Blade; paa de unge Grene af disse Træer lever Lak- skjoldlusen, Coccus Lacca, som ernærer sig af deres Melkesaft, hvorved der udsveder en rød, harpixagtig Saft, der stivner i Luften til den bekjendte Gummilak (s. d.) — Ficus elastica, der hos os dyrkes i Miniatur som Potteplante, hører hjemme i flere Egne af Asien og er der et indtil 55 Meter hoit Træ med en Krone, der kan have et Gjen- nemsnit af 170 Meter; den af dette Træ ligelig udflydende, tykke Mclkesaft stivner i Luften til en rødbrun Masse, Kautschuk (s. d.). — Ficus ceriflua voxer i Mængde paa Java; dets Melkesaft giver ved Indkog- ning en Slags Vox, som benyttes meget paa denne 0. Fikatintræ, ogsaa kaldet Kongetræ eller sort Ibentræ, er et meget smukt, vio- let eller rødgult stribet eller marmoreret Ved fra Sydamerika og erholdes sandsynligvis at Kbeimm cretieum; det er ualmindelig haardt, men lader sig dog let forarbeide og anven- des derfor til finere Snedker og Dreierarbei-