Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Fil à la Religieuse 225 Filigranarbeide. der, men har den Feil, at det med Alderen let revner og taber sin Farve. Det erholdes navnlig fra Pernambuceo i uregelmæssige Stykker af 1 à 2 Meters Længde og 10—20 Centim. Tykkelse. Fil à la Religieuse kaldes i Frank- rig en Art halvbleget Hørgarn, som forfær- diges i flere Numere i Omegnen af Lille. Filatrice er en fransk Benævnelse for Floretsilke. Fil de Paimpout er en Sort fransk, bleget Hørgarn, som særlig udmærker sig ved en fortrinlig Blegning; det anvendes til fine Strømper, Huer etc. Fil d’épreuve eller Toile fil d’épreuve kaldes i Frankrig en Sort middelflne Lærre- der med røde og hvide eller blaa og hvide Striber eller Tærninger; de væves navnlig i Hep. Øvre-Seine og forsendes i pressede Styk- ker, der ere sammenlagte i Bogform i deres hele Bredde. Fil de Fere* er en Slags fransk, hvid- bleget Hørgarn fra Omegnen af St. Quentin. Fil de Fayette eller Sayetgarn er en Sort af fin Kamuld spundet og undertiden med Silke blandet Garn, som forfærdiges i Maskinspinderierne i flere Numere og ofte til en høi Grad af Finhed. Man skjelner imel- lem haardt, som benyttes til Vævning af for- skjellige Stoffer, og blødt, som anvendes til Possementarbeide, Broderier, Strømper etc. File og Raspe, de bekjendte af hærdet Staal forfærdigede Værktøisredskaber med en ujevn, tandet, skarp Overflade, forekomme i mange Størrelser og af meget forskiellig Godhed. Forskjellen imellem File og Raspe bestaar i, at Overfladens Skarphed hos de første hidrører fra de med brede Meisler og i Regelen paa fri Haand frembragte saakaldte Hug eller Striber, imedens den hos de sidste bestaar i punctformige Indhugninger, der ere foretagne med en spids Meisel; Filene an- vendes især til Metallernes Bearbeidelse, ime- dens Easpen mest bruges til Træ, Ben eller Horn. — File inddeles i mange Sorter, dels efter deres Størrelse, dels efter deres Form og Anvendelse, og dels efter de forskjellig- artede Hug, hvormed de ere forsynede. De største File benævnes efter deres Vægt, som kan stige til over 20 Pd., de mindre efter deres Længde. Deres Form er ligeledes meget forskiellig, og man har dem saaledes baade trekantede, firkantede, runde, halvrunde, flade, ovale, bøiede etc. Med Hensyn til Hugget, inddeles F. i flere Sorter; nogle have ikkun parallele Hug og kaldes F. med enkelt Hug, men i Regelen have File for- uden dette Grundhug tillige et Krydshug, hvorved Overfladen er delt i skarpe Tænder. Huggets Finhed er meget forskiellig efter Størrelsen; ved smaa File er det ofte saa fint, at det ikke kan opdages med det blotte Øie. De saakaldte Bestødfile, som høre til de_ største og grovest huggede og som ofte veie 12 à 16 Pd., bruges af Vognsmeden til Axler; File af Mellemstørrelse benyttes i Jernstøberierne til at glatte og tildanne de støbte Jerngjenstande. De firkantede File ere enten forsynede med Hug paa alle fire J. Hjorth: Varelexikon. Sider eller glatte paa den ene smalle Side og kaldes da Ansatsfile: de halvrunde have undertiden kun Hug paa den flade Side; de saakaldte Spidsringe bestaa af en ringförmig bøiet Staalplade, med Filehug enten paa den indvendige eller udvendige Side, og benyttes dels af Naalemagere og dels til at file Spid- serne paa Brodérnaale. De mindste og fine- ste ere Uhrmagerfile, hvoraf der atter gives mange Sorter; de forfærdiges navnlig i Eng- land, men ogsaa i Schweiz omtrent ligesaa gode. I Nürnberg forfærdiges ligeledes mange smaa File, men af ringere Godhed; dog ere de smaa Naalefile herfra meget bekjendte og finde endogsaa Afsætning til England. Straafile kaldes de store, firkantede File, som forsendes i Bundter paa 1 à 4 Stk. og indpakkede i Straa. — En vigtig Egenskab ved F. er deres Hærdning; jo haardere en Fil er, desto længere vil den kunne vare. En godt hærdet Fil maa kunne gjøre Strøg i haardt Støbejern uden at forandre sig saa- ledes efter nogle Strøg, at det kan ses paa den; den bør bestaa af rent Støbestaal og have en ensartet Farve og et regelmæssigt Hug af behørig Dybde. — Raspen smedes ligesom Filen af Staal i mange forskjellige Former, Størrelser og Finheder; den hugges i Rader med en spids, trekantet Meisel, som ved at flyttes et lille Stykke frem efter hvert Hammerslag frembringer en trekantet Tand. De finest huggede, og mest forskj elligt for- mede, som ere meget vanskelige at forfær- dige, bruges af Billedhuggerne til Marmor- Kunstværker; de mere almindeligt huggede anvendes af Træarbeidere og Kunstdreiere til Træ, Horn og Elfenben, samt af Metalstøbere til Bearbeidelse af Zink, Tin og Bronce, og de største og grovest huggede af Grovsme- den ved Beskoning af Hestehove. — De bed- ste File og Raspe forfærdiges i England, navnlig i Birmingham, Sheffield etc.; men ogsaa i Tyskland findos betydelige Filefabri- ker paa flere Steder, saasom i Steiermark, Westphalen, Solingen, Nürnberg etc., og for- øvrigt findes der Filehuggere i de fleste større Byer i Europa. — I Danmark anlagdes den første Filefabrik i Aaret 1810 paa Raad- vad i Dyrehaven af Englænderen Thomas Naylor efter Opfordring fra den danske Re- gering. Vanskeligheden ved at tilveiebringe godt Staal, som maatte forskrives fra Eng- land, i Forening med den store Concurrence baade fra England og Tyskland, hvorfra der endnu indkommer store Partier færdige File og Raspe her til Landet, bevirkede imidlertid, at Filefabriken paaRaadvad efter nogle Aars Virksomhed blev nedlagt, hvorefter Naylor for egen Regning anlagde en Filefabrik i Kjøbenhavn. Denne vandt efterliaanden me- gen Anseelse og et godt Navn, og har op- lært mange dygtige Elever, som ere etable- rede rundtom i Landet som Filehuggere, imedens der dog i Danmark ikke findes flere virkelige Filefabriker end denne, som nu eies af John Naylor, den sidstlevende af Grund- læggerens Sønner. Filigranarbeide kaldes en Art, sæd- vanlig af fin Sølvtraad, men stundom ogsaa 15