Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Filet. 226 Finerer. af Guldtraad bestaaende Smykkesager, der forfærdiges ved at bøie, sno, kruse, udplette og sammenlodde den fine Traad, hvorved man danner Hals- og Armbaand, Diademer, Broscher, Brystsløifer etc., som sælges til en forholdsvis meget billig Pris, naar der sés hen til, at Arbeidet udføres med Haanden. Mestere i denne Kunst ere endnu stedse de orientalske Nationer; men ogsaa i Europa har den paa flere Steder naaet en høi Grad af Fuldkommenhed, saasom i Italien, navnlig i Bom og Genua, i Norge, i Busland samt lige- ledes i Danmark. Filet eller fileret Arbeide kaldtes oprin- delig det simple Haandarbeide, som Fiskerne udføre for at forfærdige deres Net; men saa- ledes benævnes nu ogsaa mange afUld- eller Bomuldsgarn bestaaende Artikler, saasom Tørklæder, Huer, Bordtæpper etc., hvis For- færdigelse er bleven en almindelig Beskæf- tigelse for Damer. Arbeidet har nogen Lig- hed med Strikning, idet det dannes af en enkelt Traad, der føres frem og tilbage, men befæstes ved hver Krydsning med en Knude, saa at Maskerne kunne gjøres saa store, som man ønsker det. Aabningernes Størrelse re- guleres ved at de dannes over en Pind, og ved at benytte en saadan af forskjellig Tyk- kelse paa enkelte Dele af Stoffet danner man Mønstre i dette. I de senere Aar forfærdiges ogsaa mange filerede Arbeider paa Maskiner, navnlig i England. Filoselle kaldes i Frankrig en Slags Floretsilke, der er en Blanding af Udskuddet fra god Silke og fra de ordinaireste Cocons. Filotti kaldes i Livorno en Art af de største Koraller. Fil retors s. Traad. Filt, T. Filz, Fr. Feutre, E. Feit, er et tæt Stof, som bestaar af Uld eller andre Haar, undertiden ogsaa af Blaar, og som forfærdiges uden Spinding eller Væv- ning, men kun ved Varme, Blødgjøring, Ælt- ning, Valkning, Presning etc., hvorved Haa- rene blive saa fast slyngede i hverandre, at de danne en sammenhængende, tæt og stundom endogsaa vandtæt Masse. Enten former man det strax under Forarbeidningen til Hatte, Sko, Huer, Filtrérposer etc., eller man dan- ner det i Plader af forskiellig Størrelse og Tykkelse, hvoraf der da forfærdiges mange Artikler, saasom Hestedækkener, Filtsaaler, Begnkapper, Tæpper etc. Det anvendes og- saa som Underlag af Bogtrykkere og i Pa- pirfabrikationen, samt en finere Sort til Be- klædning af Hamrene i Pianoforter (s. Ham- mercloth); de i Papirfabrikerne benyttede Uldduge, hvorimellem de nyformede Ark før- ste Gang udpresses, bestaa dog som oftest af spundet og vævet, men tæt valket Uldtøi, men benævnes dog Filt. Af opkradsede uldne Klude tilvirker man en Sort Uld, den saa- kaldte Kiadsuld, Kunstuld eller Lumpenuld (s. d.), hvoraf man paa flere Steder ved Filt- ning forfærdiger brogede Tæpper, Sko, He- stedækkener etc. Den fineste Filt dannes af Harehaar og finder navnlig Anvendelse i Hattefabrikationen; mindre fine Sorter fabri- keres i England under Navn af Druggets og benyttes, efter at være farvede, til Løbetæpper over finere Gulvtæpper, ligesom de ogsaa tryk- kes og anvendes til Gardiner og Portiérer i større Localer. Filtplader af grovere Stof benyttes til Tagbedækning, efter at være gjennemtrængt af Tjære, Asphalt eller lig- nende, ligesom ogsaa til Beklædning af Skibe under Kobberforhudningen til Udforing af Dampcylindere og Damprør, som Mellemlag i Træpanél, især ombord i Skibe etc. Filtklæde kaldes en Sort tyndt og blødt Filt, som kan benyttes til Klædningsstykker og som lige- ledes fremstilles uden Spin ding og Vævning ved at underkaste den fra en Uldkartemaskine leverede løse Pels en Filtning og Valkning paa Maskiner, hvorefter Buningen og Over- skæringen foregaar paa samme Maade som ved vævet Klæde. Det saakaldte lakerede Filt, som mest anvendes til Kaskjetskygger, forfærdiges af finere Filt ved at lade det gjennemtrænges af Fernis, og derefter lakere det paa Ydersiden. — England er Hovedstedet for Fabrikationen af Filt, idet Affaldet fra Landets mange andre Fabriker udgjør et godt Baamateriale dertil; de størte Etablissemen- ter findes i Lancashire og Yorkshire, men Forbruget af Filt er nu ikke saa betydeligt som tidligere. Fi«astro er en Sort ordinair Ardassin- silke ira Persien og Lilleasien. Finerer kaldes de til meget tynde Blade af indtil */2 Linies Tykkelse udskaarne finere Træsorter, saasom Mahogni, Jacaranda, Pali- sander, Nøddetræ etc., som anvendes til Be- lægning af Meubler, Pianoforter etc. De Fi- nerer, som forskrives fra Udlandet, ere hoved- sagelig af Mahogni- og Nøddetræ, hvoraf de fineste ere de saakaldte italienske Nøddefine- rer, som dog erholdes af et Træ, der ogsaa voxer i Frankrig og hele det sydlige Europa; det skæres navnlig i Paris og forsendes der- fra til hele Continentet. — Mahognifinerer skæres for største Delen paa Kniv i Hamborg, ligesom ogsaa det saakaldte Slang-Nøddetræs- finér; Mahogni-Pyramider af masret Tri» skæres sammesteds med Saug. — Jacaranda- finerer skæres ligeledes med Saug, da de tabe deres Farve ved Uddampningen, naar de skæres med Kniv; de erholdes sædvanlig fra Frankrig, men ere i de senere Aar til- dels fortrængte af Nøddefinerer. Farvede Finerer, navnlig sortfarvede, erholdes bedst fra Paris; til farvede, ikke sorte F. bruges meget det amerikanske Ahorn under Navn af Maple- eller Fugleøiefinér, der undertiden skæres ligesaa tyndt som Papir og anvendes til Galanterivarer og Bogbinderar beide. — Foruden de ovennævnte Sorter indføres og- saa undertiden fra Hamborg F. af Roseniræ, Ibenholt etc., dog kun i ubetydelige Qvanti- teter, da disse Træsorter kun benyttes til Indlægning af de fineste Meubler og Decou- peursager. En Slags F., de saakaldte SkO- magerspaan, indførtes tidligere i Mængde fra Tyskland, især fra Sachsen, og anvendtes til den saakaldte Blindfinering som Underlag for finere Finerer, men er i de senere Aar fortrængt af de simplere, knivskaarne og bil- ligere Nøddefinerer. — I Danmark er Fabri-