Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Fingerbølurt. 227 Fiskeben. kationen af F. aftagen meget i de sidste 10 —15 Aar, dels som en Følge af Udlandets lettere Adgang til de finere Træsorter, og dels paa Grund af nogle i de senere Aar op- fundne udmærkede Maskiner, hvormed F. kunne skæres ligesom med en Høvl uden at der gaar noget Affald tilspilde. Saavidt vi- des ere ingen saadanne Maskiner endnu an- skaffede her til Landet, hvortil Grunden maa søges dels i deres Kostbarhed og dels i det forholdsvis ringe Forbrug af Productet, lige- som ogsaa vort Klima ikke egner sig til den nødvendige Lufttørring af de finere Finerer. I Kjøbenhavn findes for Tiden 6Finérskære- rier, som vel ere forsynede med meget fine Sauge, men som dog hovedsagelig kun til- virke sværere Plader til Snedkerbrug, saasom til Spiseborde, Diske, Vognfyldinger etc. Fingerbnlurt (Herba Digitalis pur- purea) forekommer i hele det vestlige Eu- ropa fra Sardinien til England, ogsaa i Norge og en Del af Sverig, medens den er sjelden i Danmark og det sydlige Sverig. Den voxer paa hjergagtige og skovbevoxede Steder, men dyrkes ogsaa i Haver paa Grund af dens smukke, klokkeformede, purpurrøde, indvendig rød- og hvidplettede Blomster. I Skandina- vien er den navnlig hyppig i Norge ved Ky- sterne, især i Bergens og Trondhjems Stifter, og kaldes der Rævebjælde eller Rævehandske. Bens temmelig store, spidse, takkede, netfor- met rynkede, ovenpaa brungrønne og under- neden graahvide, filtede Blade, anvendes i Medicinen imod Hjertesygdomme, Epilepsi, Vattersot og begyndende Lungesvind mt ; det or imidlertid kun Bladene af den vildvoxende Plante, som samles og komme i Handelen tørrede, medens de ikke filtede Blade af den dyrkede Plante ansés for ikke virksomme. I frisk Tilstand have de en modbydelig, nar- kotisk Lugt; naar de ere tørrede, have de on ubehagelig, bitter og skarp Smag og be- virke en heftig Kradsen i Munden og Maven. Man tilbereder deraf et grønt Extract, lige- som de ogsaa benyttes til Tinetur og til Fabrikation af en Slags Eddike af rødlig Parve. Planten indeholder en stærk, narko- tisk Gift, der udtrækkes deraf som et eien- dommeligt Bitterstof under Navn af Digitalin ; det danner en hvidgul, krystallinsk, meget Witter og giftig Masse, som ikke indeholder Qvælstof og som ligeledes anvendes i Medi- cinen som et virksomt Middel til at mindske Hjerte- og Pulsslagene. Finger-Bugs kaldes en Sort afpassede Gulvtæpper af Uld, som ikke væves, men flettes med Hænderne; de ere en Imitation af tyrkiske Tæpper og forarbeides mest i de samme Mønstre som disse. Glasgow og Kid- derminster i England er Hovedsædet for denne Industri, som dog ikke er meget stor, da disse Yarer, som vel ere meget holdbare, tillige ere forholdsvis dyre. Finhvalen eller Rørhvalen (Balænop- tera) henhører til Bardehvalerne, men har Paa Ryggen en Finne og Bugen furet af dybe Rynker. De ere slanke af Bygning, flieget hurtige i deres Bevægelser og kunne flaa en Længde af 30Meter; men da de kun afgive lidet Spæk, efterstræbes de ikke me- get. Af de ved Grønlands og Norges Kyster forekommende Arter maa navnlig mærkes : 1) Sildehvalen, B. physalus, som bliver 15—20 Meter lang og har sorte Barder; 2) Tuehva- len, ogsaa kaldet den langhaandede eller Pukkelhvalen, B. Boops, er 20—30 Meter lang, har hvide Barder og er mere spækhol- dig end de andre Arter, men forekommer sjeldnere; 3) Vaagehvalen, B. rostrata, naar kun en Længde af 8—10 Meter og har lige- ledes hvide Barder; dens Kjød spises af Kyst- beboerne. Finkenvin er en fortrinlig hvid Vin fra Omegnen af Molsheim i Nedre-Elsas ; den henregnes til Rhinskvinene af 2den Klasse. Fin trait kaldes en Sort fransk Seildug, som forfærdiges i og omkring Abbeville. Firkin er et engelsk Maal for Smør = 56 Pd., for Sæbe = 64 Pd. og for 01 = 42 d. Potter. Firmamentsten s. Elementsten. Firne vine kaldes i Sydtyskland gamle, aflagrede Vine. Fisettræ s. Gultræ. Fisk ere som et sundt Næringsmiddel for Mennesker en betydelig Handelsartikel; men da de ere lettere udsatte for at fordær- ves end andet Kjød, blive de til Forsendelse bestemte Fisk sædvanlig enten saltede, tørrede, røgede eller marinerede, hvilket sidste sæd- vanlig sker ved først at stege dem paa en Rist, og derpaa nedlægge dem i en Lage af Eddike, Salt, Kryderier etc. Ligeledes for- sendes mange Fisk under hermetisk Lukke og i den nyere Tid paa Is. De vigtigste i Handelen forekommende Fiskearter ville fin- des omhandlede i særlige Artikler. Udførse- len af fersk Fisk fra Danmark tiltager Aar for Aar; i 1876 udgjorde den saaledes (excl. Østers) 4,4 Mill. Pd. til en Værdi af 658,000 Kr., i 1877 c. 5,5 Mill. Pd. til en Værdi af c. 827,000 Kr., og i 1878 c. 6,7 Mill. Pd. — Af hvilken Betydning Udførselen af Fisk er for Norge vil fremgaa af følgende Data: I Aaret 1876 udførtes af fersk Fisk henved 3 Mill. Pd. Makrel til en Værdi af 315,000 Kr. og over V2 Mill. Pd. fersk Lax af Værdi c. 394,000 Kr. Udførselen af Tørfisk fra Norge udgjorde i samme Aar c. 40 Mill. Pd. af over 7 Mill. Kr. Værdi; af saltet Klipfisk c. 66 Mill. Pd. værd c. 14 Mill. Kr., af Sild c. 180 Mill. Pd. værd henved 20 Mill. Kr. og af anden saltet Fisk henved 2 Mill. Pd. af Værdi c. 1 Mill. Kr. Af alle Slags Fisk ind- førtes i samme Aar til Norge kun henved 2 Mill. Pd. — England indførte i 1876 c. 268,000 Cwts. fersk Fisk, af Værdi c. 291,000 £, hvoraf c. 197 Tusinde Cwts. fra Holland, 28 T. fra Norge og 25 T. fra Nordamerika, samt c. 698,400 Cwts. saltet og nedlagt Fisk til Værdi c. lx/c Million £, hvoraf c. 408 T. fra Nordamerika, 145 T. fra Norge, 83 T. fra Frankrig og 32 T. fra Danmark. — I samme Aar udførte England c. 427,000 Tdr. Sild til en Værdi af c. 733,000 £, mest til Tysk- land. Fiskeben, hvidt, s. Blæksprutteben. Fiskeben, sort eller almindeligt (La- 15*