Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Fiskeben. 228 Fiskerogn. minæ corneæ) T. Fischbein, Fr. Baleine, E. "Whalebones, kaldes de smalle, hornagtige, elastiske Plader eller Strænge, som erholdes af den i Sydhavet og ved Grønlands Kyster levende Grønlandshval eller Bardehval (Ba- læna mysticetus). Af disse Barder har Hvalen i sit Gab 4—500, hvoraf imidlertid kun lidt over Halvdelen sædvanlig er brugelig til Fi- skeben; de i Midten siddende ere de største og kunne naa en Længde af 4—5 Meter og en Bredde ved Koden af x/3 Meter. Barderne komme i Handelen sorterede i Pakker paa 10 à 12 Stykker og sælges efter Yægt til Fiskebensfabrikanterne, som først udkoge dem i langagtige, dertil indrettede Metalkjedler, og derefter spalte og tildanne dem yderligere paa særegne Maskiner til flade eller firkantede Stænger, Strimler eller Spaaner efter deres forskjellige Bestemmelse, saasom til Para- pluier, Stokke, Pidskeskafter etc., de flade til Blanchotter, de tyndere og smallere til Snør- liv, og de ganske tynde, som skrabes runde i Form af lange Snore, til Indlæg i Dame- hatte, Damekjoler, Kaskjetter etc. En enkelt af de større Barder kan veie 5 à 6 Pd. og af en Hval erholdes sædvanlig 800 à 1000 Pd. Fiskeben, af de fuldvoxne grønlandske Hvaler endogsaa indtil 1500 Pd. Af de gamle Hvaler ere Barderne sorte, af de unge mere blaalige og ikke saa faste og stærke. I)e bedste Barder ere de grønlandske, som ere sabelagtig krummede og tættere og fa- stere end de fra Sydhavet, som ere næsten ganske lige og noget tykkere ved Koden, ligesom ogsaa det af disse erholdte Fiskeben er mindre bøieligt og ikke saa let lige spal- teligt som det grønlandske. Af den grøn- landske Handel i Kjøbenhavn inddeles Bar- derne i Maalsbarder af 2 à 3 Meters Længde og 2—6 Punds Yægt, og Undermaalsbarder, som veie under 1 Pd. pr. Stk. De grønland- ske Hvaler ere i de sidste Aar bievne mere og mere sjeldne, hvorfor Fiskeben er steget meget i Pris; der betales for Tiden i Kjø- benhavn for Barder c. 16 Kr. pr. Pd., ime- dens Prisen for en halv Snes Aar siden kun var 3—4 Kr. — Hovedmarkedet for Hvalbar- der er Newyork, hvorfra der udføres store Qvantiteter i Bundter paa 20—25 Stk. af forskjellig Længde og Yægt; desuden hjem- bringes der mange til de forskjellige Lande med Hvalfangerskibene. Til England ind- førtes der saaledes i 1876 af raa Hvalbarder (Wlialefins) 927 Cwts. fra aaben Sø, 127 Cwts. fra Nordamerika og 745 Cwts. fra an- dre Lande, til en samlet Værdi af e. 47,000 £. Udførselen fra England i samme Aar ud- gjorde 130 Cwts. Til Hamborg indførtes i 1871 c. 150,000 Pd og i 1873 c. 70,000 Pd., til Bremen i de to nævnte Aar resp. c. 206,000 Pd. og 29,000 Pd., hvoraf ingen fra Grønland. — Ved at ophedes i Vanddampe eller i Sandbad kan Fiskeben gjøres saa blødt, at det kan presses i Forme, og det forarbeides da stundom til Daaser, Knivskaf- ter og lignende Gjenstande. Trævlerne og de afskrabede Spaaner benytter man istedet- for Krølhaar til Udpolstring af Meubler. Flere Steder i Tyskland, saasom i Meissen, Køln etc. forfærdiger man en Slags kunstigt I i- skeben af presset Spanskrør ved at gjennem- trænge dette med opløst Kautschuk; det kal- des Walosin og anvendes mest til billige Parapluiestel. Fiskefrø s. Kokkelskorn. Fiskegalle, navnlig af Karper, Gjeder og Aal, brugtes tidligere i Medicinen og anvendes endnu undertiden af Malere til deraf at tilberede en grøn Farve, ligesom ogsaa til Overføring af Kobberstik paa Glas. Fiskegarn. Medens det tidligere var det Almindelige, at Fiskerne selv ved Hjælp af Kone og Børn knyttede deres Net, har Industrien nu ogsaa taget denne Gren af den huslige Virksomhed i Besiddelse og ved Con- structionen af Maskiner, der kunne knytte Knuder, ovorfløiet Haandens Kunstfærdighed. I Musselburgh nær ved Edinburg bleve de første Fabriker oprettede til at knytte Fiske- net; men Knuderne vare fra første Begyn- delse ikke faste til begge Sider, en Mangel, som nu er hævet. — Garnene væves af Bom- ulds- saavelsom af Linnedgarn med hvilken- somlielst Aabning af Maskerne og i alle Længder og Dybder. Da Bomuldsgarn til dette Brug tvindes specielt i alle Tykkelser fra 3—4, é og 8 op til 24 og 32-løbigt og i alle Numere af Garn, kan de stærkeste Net leveres, og disse foretrækkes, baade paa Grund af Lethed, Billighed og Varighed, fremfor de af Linnedgarn tilvirkede. For- uden i Skotland findes nu ogsaa paa Konti- nentet Fabriker for Fiskenet; saaledes er navnlig Fabriken Boulogne sur mer og dens Affødning i Itzehoe bekjendte her i Norden for deres gode Fabricata. I Bergen, Chri- stiania og Stockholm findes ogsaa Fabriker for Fiskegarn. Fiskeguano er en meget god Sort kunstig Gjødning, som fremstilles i store Fabriker i Norge, Østpreussen, paaNeAvfomid- land, ligesom ogsaa paa de engelske og fran- ske Kyster. Den bestaar af Hovederne, ind- voldene og andet Affald af Sild, Kabliau og andre Fisk, Kjødet af Hvalfisk etc. og inde- holder sædvanlig c. 8 pCt. Kvælstof, 12—14 pCt. Pliosphorsyre og 2 pCt. kulsur Kalk- Norge udførte i Aaret 1876 c. 10 Millioner Pund Fiskeguano til en Værdi af c. 900,000 Kroner, imedens Udførselen i 1875 udgjorde c. 7,6, 1874 c. 5,5, 1873 c. 3,9 og i 1872 c; 2,3 Mill. Pd. — Prisen er i Juli 1879 i Kjøbenhavn 11 Kr. pr. 100 Pd. nt. i Sække paa 200 Pd. (se ogsaa Gjødning og Guano)- Fiskelim s. Husblas. Fiskem a ver ere de nedsaltede og derefter i Solen tørrede Maver af Haifiskene; de tilberedes især paa denne Maade paa Ko- romandelkysten og paa Ceylon og forsendes i Mængde til China, hvor man sætter megen Pris paa dem som en mavestyrkendo og ph' rende Delikatesse. (Se iøvrigt under Siuide- maver.) Fiske o elder skiml s. Odderskind. Fiskerøgii kommer i Handelen ned- saltet eller tørret og anvendes dels som Næ- ringsmiddel (s. Caviar) og dels som Lokke- mad ved Fangsten af Sardeller og Anchiovis,