Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Fiskeben.
228
Fiskerogn.
minæ corneæ) T. Fischbein, Fr. Baleine, E.
"Whalebones, kaldes de smalle, hornagtige,
elastiske Plader eller Strænge, som erholdes
af den i Sydhavet og ved Grønlands Kyster
levende Grønlandshval eller Bardehval (Ba-
læna mysticetus). Af disse Barder har Hvalen
i sit Gab 4—500, hvoraf imidlertid kun lidt
over Halvdelen sædvanlig er brugelig til Fi-
skeben; de i Midten siddende ere de største
og kunne naa en Længde af 4—5 Meter og
en Bredde ved Koden af x/3 Meter. Barderne
komme i Handelen sorterede i Pakker paa
10 à 12 Stykker og sælges efter Yægt til
Fiskebensfabrikanterne, som først udkoge dem
i langagtige, dertil indrettede Metalkjedler,
og derefter spalte og tildanne dem yderligere
paa særegne Maskiner til flade eller firkantede
Stænger, Strimler eller Spaaner efter deres
forskjellige Bestemmelse, saasom til Para-
pluier, Stokke, Pidskeskafter etc., de flade til
Blanchotter, de tyndere og smallere til Snør-
liv, og de ganske tynde, som skrabes runde
i Form af lange Snore, til Indlæg i Dame-
hatte, Damekjoler, Kaskjetter etc. En enkelt
af de større Barder kan veie 5 à 6 Pd. og
af en Hval erholdes sædvanlig 800 à 1000
Pd. Fiskeben, af de fuldvoxne grønlandske
Hvaler endogsaa indtil 1500 Pd. Af de
gamle Hvaler ere Barderne sorte, af de unge
mere blaalige og ikke saa faste og stærke.
I)e bedste Barder ere de grønlandske, som
ere sabelagtig krummede og tættere og fa-
stere end de fra Sydhavet, som ere næsten
ganske lige og noget tykkere ved Koden,
ligesom ogsaa det af disse erholdte Fiskeben
er mindre bøieligt og ikke saa let lige spal-
teligt som det grønlandske. Af den grøn-
landske Handel i Kjøbenhavn inddeles Bar-
derne i Maalsbarder af 2 à 3 Meters Længde
og 2—6 Punds Yægt, og Undermaalsbarder,
som veie under 1 Pd. pr. Stk. De grønland-
ske Hvaler ere i de sidste Aar bievne mere
og mere sjeldne, hvorfor Fiskeben er steget
meget i Pris; der betales for Tiden i Kjø-
benhavn for Barder c. 16 Kr. pr. Pd., ime-
dens Prisen for en halv Snes Aar siden kun
var 3—4 Kr. — Hovedmarkedet for Hvalbar-
der er Newyork, hvorfra der udføres store
Qvantiteter i Bundter paa 20—25 Stk. af
forskjellig Længde og Yægt; desuden hjem-
bringes der mange til de forskjellige Lande
med Hvalfangerskibene. Til England ind-
førtes der saaledes i 1876 af raa Hvalbarder
(Wlialefins) 927 Cwts. fra aaben Sø, 127
Cwts. fra Nordamerika og 745 Cwts. fra an-
dre Lande, til en samlet Værdi af e. 47,000
£. Udførselen fra England i samme Aar ud-
gjorde 130 Cwts. Til Hamborg indførtes i
1871 c. 150,000 Pd og i 1873 c. 70,000 Pd.,
til Bremen i de to nævnte Aar resp. c.
206,000 Pd. og 29,000 Pd., hvoraf ingen fra
Grønland. — Ved at ophedes i Vanddampe
eller i Sandbad kan Fiskeben gjøres saa
blødt, at det kan presses i Forme, og det
forarbeides da stundom til Daaser, Knivskaf-
ter og lignende Gjenstande. Trævlerne og
de afskrabede Spaaner benytter man istedet-
for Krølhaar til Udpolstring af Meubler. Flere
Steder i Tyskland, saasom i Meissen, Køln
etc. forfærdiger man en Slags kunstigt I i-
skeben af presset Spanskrør ved at gjennem-
trænge dette med opløst Kautschuk; det kal-
des Walosin og anvendes mest til billige
Parapluiestel.
Fiskefrø s. Kokkelskorn.
Fiskegalle, navnlig af Karper, Gjeder
og Aal, brugtes tidligere i Medicinen og
anvendes endnu undertiden af Malere til deraf
at tilberede en grøn Farve, ligesom ogsaa til
Overføring af Kobberstik paa Glas.
Fiskegarn. Medens det tidligere var
det Almindelige, at Fiskerne selv ved Hjælp
af Kone og Børn knyttede deres Net, har
Industrien nu ogsaa taget denne Gren af den
huslige Virksomhed i Besiddelse og ved Con-
structionen af Maskiner, der kunne knytte
Knuder, ovorfløiet Haandens Kunstfærdighed.
I Musselburgh nær ved Edinburg bleve de
første Fabriker oprettede til at knytte Fiske-
net; men Knuderne vare fra første Begyn-
delse ikke faste til begge Sider, en Mangel,
som nu er hævet. — Garnene væves af Bom-
ulds- saavelsom af Linnedgarn med hvilken-
somlielst Aabning af Maskerne og i alle
Længder og Dybder. Da Bomuldsgarn til
dette Brug tvindes specielt i alle Tykkelser
fra 3—4, é og 8 op til 24 og 32-løbigt og i
alle Numere af Garn, kan de stærkeste Net
leveres, og disse foretrækkes, baade paa
Grund af Lethed, Billighed og Varighed,
fremfor de af Linnedgarn tilvirkede. For-
uden i Skotland findes nu ogsaa paa Konti-
nentet Fabriker for Fiskenet; saaledes er
navnlig Fabriken Boulogne sur mer og dens
Affødning i Itzehoe bekjendte her i Norden
for deres gode Fabricata. I Bergen, Chri-
stiania og Stockholm findes ogsaa Fabriker
for Fiskegarn.
Fiskeguano er en meget god Sort
kunstig Gjødning, som fremstilles i store
Fabriker i Norge, Østpreussen, paaNeAvfomid-
land, ligesom ogsaa paa de engelske og fran-
ske Kyster. Den bestaar af Hovederne, ind-
voldene og andet Affald af Sild, Kabliau og
andre Fisk, Kjødet af Hvalfisk etc. og inde-
holder sædvanlig c. 8 pCt. Kvælstof, 12—14
pCt. Pliosphorsyre og 2 pCt. kulsur Kalk-
Norge udførte i Aaret 1876 c. 10 Millioner
Pund Fiskeguano til en Værdi af c. 900,000
Kroner, imedens Udførselen i 1875 udgjorde
c. 7,6, 1874 c. 5,5, 1873 c. 3,9 og i 1872 c;
2,3 Mill. Pd. — Prisen er i Juli 1879 i
Kjøbenhavn 11 Kr. pr. 100 Pd. nt. i Sække
paa 200 Pd. (se ogsaa Gjødning og Guano)-
Fiskelim s. Husblas.
Fiskem a ver ere de nedsaltede og
derefter i Solen tørrede Maver af Haifiskene;
de tilberedes især paa denne Maade paa Ko-
romandelkysten og paa Ceylon og forsendes
i Mængde til China, hvor man sætter megen
Pris paa dem som en mavestyrkendo og ph'
rende Delikatesse. (Se iøvrigt under Siuide-
maver.)
Fiske o elder skiml s. Odderskind.
Fiskerøgii kommer i Handelen ned-
saltet eller tørret og anvendes dels som Næ-
ringsmiddel (s. Caviar) og dels som Lokke-
mad ved Fangsten af Sardeller og Anchiovis,