Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Fiskeskind. 229 Fjer. hvortil især benyttes Eognen af Kabliau, Makrel og Helleflynder. Hen største Del forsendes fra, Norge i Tønder paa c. 212 Pd., mest til Frankrig; i Aaret 1875 udførtes fra Norge, hovedsagelig fra Bergen, c. 49,000 Tdr. til en Værdi af over 2 Millioner Kroner, hvoraf c. 48,800 Tdr. forsendtes til Frankrig. Udførselen i 1876 var c. 45,000 Tdr., hvilket Qvantum ligeledes udførtes i hvert af Aarene 1872 og 73. I'islieskimi kalder man i Handelen de udspændte og tørrede Skind af de mindre Haifiskearter, navnlig af Squatina, Squalus caiilcu la (Hunde- eller Tigerhaien) og S. Acanthias (Tornehaien). Hisse Skind ere paa Ydersiden besatte med smaa skarpe Pigge, saa at man kan benytte dem ligesom Træ- raspe. He forekomme af forskiellig Størrelse og Bredde og sælges sædvanlig efter Stykke- tal; de største komme fra Middelhavet, de mindre fra Nordsøen. Ved Indkjøb maa man paase, at Skindene ere aldeles tørre og faste. De anvendes af Snedkere, Dreiere og Hatte- magere til Polering og Glatning, ligesom ogsaa af Sminkefabrikanterne til at rive Talk. I den nyere Tid anvendes dog ofte i deres Sted det saakaldte Glaspapir, som bestaar af Papir med et Overtræk af pulveriseret Glas. Skindene benyttes endvidere til at presse Figurer i Læder, ligesom man ogsaa deraf forfærdiger Fiskeskinds-Chagrin ved at af- slibe Piggene med Sand og farve Skindene, som derefter bruges til at betrække Futte- raler, Kufferter, Kiggerter etc. Hertil kan man ogsaa anvende saadanne Skind, som ere benyttede til Polering og derved ere bievne afslebne. I Triest og Fiume skjeiner man imellem lire Sorter, nemlig: Squæna, med temmelig store og tykke Pigge, Sagriti, som ere mere glatte, Lucido, graahvide, næsten gjennemsigtige og med et chagrinagtigt Ud- seende, og Gatto, smaa plettede Skind, der se ud som om de vare besatte med smaa Haar eller Børster. Fiskeskjæl af den i flere europæiske Floder og Indsøer levende Ablette (s. d.) forekomme i Handelen som hvide, sølvglin- sende Skjæl og anvendes til Fremstilling af den saakaldte Perleglans eller Perleessents (s. d.), hvoraf der forfærdiges Glasperler. Fixolie s. Harpix. Fjer anvendes til forskjelligt Brug; af de mangfoldige Fuglearter er der dog for- holdsvis kun faa, hvis Fjer man benytter; efter det Brug, hvortil de ere bestemte, inddeles do i tre Klasser, nemlig Sengefjer, Skrivefjer og Pyntfjer. Sengefjer erholdes hovedsagelig af tamme Gæs og af Dunene af forskjellige Svømme- fugle, saasom Edderdun, som ere den bedste Sort Fjer til dette Brug, og som foran ere omtalte i en særlig Artikel; ligeledes benyt- tes Fjerene af andre Fugle som Sengefjer, saasom af Ænder, Høns, Huer etc., men dis- ses Fjer ere mindre ansete. Man skjelner imellem Dækfjer og Dun; de første danne den ydre Beklædning af Fuglenes Legemer, ere større og stivere end Dunene, have en tykkere Bibbe og paa begge Sider af denne en af tæt ved Siden af hverandre liggende Fjer bestaaende Fane. Dunene sidde under og imellem Dækfjerene og synes hovedsage- lig at være bestemte til at beskytte Fuglen imod Kulden, hvorfor man ogsaa baade i de kolde Lande og i det Hele taget om Vinte- ren finder den tættest besat dermed. De have en meget fin Bibbe og en ikke tæt Fane, der kun bestaar af enkelte fintkrusede, meget lette og bløde Smaafjer, hvorfor Dun ogsaa ere de bedste Sengefjer. Nogle Fjer danne ligesom en Overgang imellem Dækfjer og Dun, og kaldes derfor Duntjer, hvortil f. Ex. Strudsfjerene henhøre. — Dækfjerene komme i Handelen enten raa o: med Bib- berne, afribbede, som bestaa af den af begge Sider afBibben afrevne Fane, eller hakkede; de sidste, hvortil der ofte anvendes Fjer af Høns, Ænder etc., ere de sletteste, da de ere forholdsvis tunge, stive og besidde liden Elasticitet. De bedste Fjer ere de, som plukkes af levende Gæs, hvilket sædvanlig sker tre Gange om Aaret, nemlig om For- aaret, Sommeren og Efteraaret; disse kaldes levende Fjer eller Sommergods i Modsætning til de Fjer, som erholdes af slagtede Gæs og som benævnes dode Fjer eller Vintergods; af de sidste ere igjen de bedst, som plukkes af Dyrene strax efter Slagtningen, imedens Legemet endnu er varmt. Fjer af unge Gæs ere mindre elastiske og angribes lettere af Midder end de af ældre Gæs; fremdeles give de Gæs, som løbe frit omkring og kunne gaa i Vandet, bedre Fjer end de, som ere fedede paa Sti. Af levende Gæs bør man kun af- plukke de Fjer, som med Lethed slippe Skin- det, hvilket er Tegn paa at de ere modne. Af en Gaas erholder man omtrent 20 à 25 Qvint Dækfjer og 5 à 6 Qvint Dun. Inden Fjerene bringes i Handelen, sorteres de gjerne først efter Størrelsen, hvilket skér ved Sorteremaskiner, der i Principet ligne en Blæsebælg, hvorved de letteste Fjer og Dun blæses længst bort, medens de større og tun- gere kun føres et kortere Stykke, og Pinde, Straa og Urenligheder blive for sig. De hvide Fjer vurderes i Begelen høiere end de graa, omendskjøndt der med Hensyn til Qva- liteten neppe kan være nogen Forskjel paa dem. — Naar Fjerene ere afribbede, hvilket ikke skér med Dunene, tørres de enten i Solen eller ved Ovnvarme, og Tørringen maa foretages med Omhu, da de ellers let kunne svides eller ved for liden Tørring let kunne gaa i Forraadnelse, hvilket kan mærkes ved den ubehagelige Lugt, som de da udbrede; indtræffer dette, naar de haves paa Lager, kan denne Mislighed nogenlunde afhjælpes ved at lægge Fjerene nogle Dage i Kalkvand, derefter udvaske dem i rent Vand og tørre dem paa et Net samt tilsidst ryste og banke dem godt. Forfalskninger af Sengefjer finde ofte Sted ved at blande dem med Kalk, Gips, Mergel, Bly hvidt etc., hvilket man imidlertid let kan opdage ved at banke og ryste dem, da de isaafald ville give meget Støv fra sig, ligesom ogsaa ved at udvaske nogle af Fje- rene i Vand, hvorved de iblandede Stoffer ville bundfældes. Undertiden forsøges der