Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Fjer. 230 Flammet. ogsaa paa at give Fjer en større Vægt ved at lagre dem paa et fugtigt Sted eller be- stænke dem med Yand. Ved Indkjøb maa man endvidere paasé, at de ikke ere blandede med andre Fjer, saasom af Ænder, Høns etc., hvilket sædvanlig vil kunne opdages af deres Form og Lugt; en Iblanding af allerede brugte Fjer vil fremgaa af, at disses Spidser som oftest ere afslidte og at den brugte Fjer er sammenfiltret, uden Elasticitet, og af an- den Farve end den nye. — Fjerene af vilde Gæs, Svaner og Pelikaner ere endnu bedre end dem af tamme Gæs, men meget sjeld- nere og dyrere. Fjer og Dun af Svaner komme navnlig fra Nordamerika og fra Hud- sons-Bai, dog ogsaa undtagelsesvis fra Hav- nene ved Østersøen. Svanedun have stor Værdi og benyttes mest som Pynt, til Kra- ver og Besætning for Damer. — I Danmark holdes mange Gæs, især paa Øerne; men der indføres dog fra Udlandet betydelige Qvanti- teter Fjer. I 1876 udgjorde Indførselen c. 570,000 Pd. og i 1877 c. 418,000 Pd., af hvilke sidstnævnte Tusinder c. 115 indkom fra Hertugdømmerne, 97 f. Hamborg, 77 f. Preussen, 48 f. Lübeck, 46 f. Island, Grøn- land og Færøerne, 14 f. Busland, 8 f. Frank- rig og 4 f. England. — Sverig indførte i 1876 c. 745 Tusinde Pd., hvoraf c. 280 fra Lübeck, 128 f. Frankrig, 80 f. Danmark, 68 f. Hamborg, 47 f. Busland og 30 f. England. — Norge indførte i 1875 c. 359 Tusinde Pd., hvoraf c. 180 f. Hamborg og 90 f. Danmark. I 1876 indførtes c. 300,000 Pd. til en Værdi af c. 455,000 Kr. — Udførselen af Fjer fra de skandinaviske Lande er forholdsvis kun ubetydelig; fra Danmark udgjorde den saale- des i 1877 c. 60,000 Pd., som næsten alle gik til Sverig; fra Norge i 1875 c. 49,000 Pd., som dog alle vare dertil fra Udlandet indførte, og i 1876 kun 400 Pd. ; fra Sverig udførtes i 1876 kun 2,300 Pd. Skrivefjer eller Fjerpenne ere Svingfjerene af de større Fugles Vinger og erholdes navn- lig af Gæs, sjeldnere af Svaner og Bavne, de sidste mest kun som Tegnepenne. Efterat Staalpenne i de sidste Decennier ere bievne de almindelige Skriveredskaber, have Fjer- pennene næsten ganske tabt deres tidligere Betydning, og vi skulle derfor kun omtale dem i al Korthed. I en Gaasevinge findes i Kegelen 5 gode Fjer, nemlig en Hjørnefjer, som er den mindst værdifulde, 2 saakaldte Slagfjer, som ere de bedste, og 2 Bredfjer, som ere af ringere Qvalitet. De bedste ere de, som af sig selv falde af Gæssene i Mai og Juni; de, som udrives af levende Gæs, ere kun brugelige, naar de ere ganske modne, imedens Fjerene af døde Gæs ere uanvende- lige til Skrivning. IBegelen aftrækkes eller præpareres de raa Penneposer for at uddrage Fedtstoffet og gjøre demhaardere; detteskér ved at blødgjøre dem enten ved Vanddampe eller ved at lægge dem i varm Aske eller Sand, og derefter gnide dem med uldne Klude og afskrabe den yderste Hinde med en ikke skarp Kniv, Ved at gjentage denne Operation blive Penneposerne klare og gjen- nemsigtige og kaldes ida Glaspenne. Under- tiden farves de gule med Saffran eller for- tyndet Svovlsyre, ligesom ogsaa blaa eller røde. Pyntfjer erholdes af forskjellige Fuglearter og anvendes som bekjendt til Damepynt, Fjerbuske, Blomster, Støvekoste etc. ; de mest bekjendte ere følgende: Grib-, Heire-, Mara- bù!-, Paafugle-, Struds-, Commocalli-, Pa- radisfugle-, Falke-, Aarfugle- og Hanefjer, som alle ville findes omtalte i særlige Artik- ler under deres Bogstav. Endvidere benytter man i Ostindien Fjerene af Risfuglen og hele udstoppede Kolibrier og andre pragtfulde Smaafugle eller deres Vinger og Hale som Haar- og Hatteprydelser; af Pappegøiefjer forfærdiger man i Amerika udmærket smukke kunstige Blomster, og Agerhønsfjer forsen- des stundom til Afrika, hvor Negrene an- vende dem som Pynt. Et eralim s. Asbest. Fjerpelsværk kaldes de med en Blanding af Alun og pulveriseret Kalk be- redte, med Fjer bedækkede Skind af forskjel- lige Vandfugle, navnlig af baade vilde og tamme Svaner, samt Brystskindene af Gribbe. Undertiden anvendes ogsaa hertil Skindene af Vildgaasen, Edderfuglen, Isfuglen og flere. (S. Fugleskind.) Fjæsing (Trachinus Draco) er en i de danske og norske Farvande ofte forekom- mende, indtil en Fod lang Haifisk med sam- mentrykt Hoved og Krop og velsmagende Kjød. Dens Gjællelaag ere besatte med skarpe Torne, hvis Stik kan bevirke heftige Betændelsestilfælde, imod hvilke Fiskens Le- ver ansés for at være det bedste Læge- middel. Fladfisk s. Kabliau. Flagdug, E. Buntitfg (s. d.), kaldes et let uldent Tøi, en Art Etamin, af forskjel- lige Farver; det anvendes til Flag og væves i de fleste Lande. Det engelske, der væves i Yorkshire af saakaldet longstabled wool, en grov Kamgarns Uld, er ans ét for at være det stærkeste, og de Farver, hvori det for- nemmelig leveres foruden i hvidt, nemlig rødt, blaat og gult, ere bekjendte som hold- bare. Flagerguld eller Flitter s. Bladguld, uægte. Flambeau træ kaldes undertiden Ci- trontræ. Flammeopal s. Opal. Flammes eller Flammines er Navnet paa en Sort brogetflammede, glatte Tøier mod Linned Kjede og Bomulds Islæt; de forfær- diges navnlig i det franske Dep. Nedre-Seine. Flammet, chineret eller jasperet kal- des en Slags med flammelignende Striber eller Aftegninger forsynet Tøi. Det til Kje- den eller baade til Kjeden og Islætten be- stemte hvide eller lystfarvede Garn ombindes fast paa flere Steder og med visse Mellem- rum med Skind, beviklet med fint Seilgarn saa haardt og fast, at Garnet paa disse re- gelmæssig afbundne Steder ved at dyppes i Farvestoffet bliver uberørt deraf og kan frem- træde aldeles hvidt ved Siden af den mørke- ste Indigoblaa. Flammeringen kan ogsaa