Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Flamsk Lærred. 231 Fliser. frembringes ved at trykke Garnet med dertil indrettede Valser, hvilket er billigere, men Par ven er da ikke saa smuk og holdbar. Paa samme Maade farves ogsaa det snoede Uld- garn, hvoraf man strikker eller væver flam- mede Strømper. Fremgangsmaaden anvendes nu hyppig ved Vævningen af Buckskin, ime- dens flammede Stoffer og Baand af Silke sædvanlig ere trykkede. Flamsk Lærred, Flamski Polotno, kaldes i Busland en Slags tætvævet, fast, ubleget Lærred, som forfærdiges i den syd- lige Del af Landet og hyppig udføres over de nordlige Havne til Holland, England, Nordamerika etc. Stykkerne ere sædvanlig 50 Arschiner lange (à 1,13 d. Alen) og l1^ A. brede; dog har man dem ogsaa af 57 A. Længde og l5/8 A. Bredde. I Hamborg, Bremen og Amsterdam kaldes disse Lærreder Vlaamsch Linnen, i England Flems ; de efter- gjøres i stor Udstrækning i Dundee i Skot- land. Flandersli Gatn er en Sort fint, hvidt Linnedgarn, som forfærdiges i Belgien, navnlig i det tidligere Flandern (s. Linned- garn). Flanderske Lærreder kaldes de sædvanlig meget fine Hørlærreder, som for- færdiges i do tidligere østerrigske Neder- lande, som nu mest udgjøre en stor Del af Belgien; navnlig benævnes saaledes de efter Batist følgende Lærreder fra Omegnen af Brügge, Gent, Tournay, Brüssel etc. i Bel- gien, Herzogenbusch i Holland, Lille, Valen- ciennes, Cambray etc. i Frankrig. De fore- komme under forskjellige Navne, saasom Hollandas, Brabantes, Florettas, Prexillas, Rolettes etc. Benævnelsen bruges ogsaa om nogle stribede, mønstrede og damastagtige, tildels med Bomuld blandede Stoffer; men Afsætningen til Udlandet af flanderske Lær- reder er i de senere Aar aftagen betydeligt, da Bielefelder og Belfaster Fabricata næsten aldeles have fortrængt dem. Flanel s. Flonel. Flavedo Corticum Anrantio- ram s. Pomerantsskaller. Flavin s. Quercitronbark. Fleuret kaldes i Frankrig den grove Silke, som ligger imellem den ydre Skal af Coconen. og den indvendige fine Silke; den bedste anvendes til Sysilke, Baand og mere ordinaire Tøier, den simplere til Floretbaand og Possementmagerarbeide. Endvidere bru- ges Navnet om den bedste og fineste Faareuld. Flint er en meget tæt og haard Varietet af Qvarts og forekommer ukrystalliseret med et musklet Brud og af gulagtig, graa, brun- lig eller sort Farve. Tidligere udgjorde Flintestene en vigtig Handelsartikel og for- sendtes navnlig fra Frankrig hele Verden over for at anvendes til Skydevaaben, til hvilket Brug de som bekjendt nu næsten aldrig be- nyttes. Store og rene Stykker forarbejdes til Glittestene, Eiveskaale, Vaser, Daaser etc., og giødet og pulveriseret bruges F. som Tilsætning ved Fabrikationen af Glas, Por- cellain og Stentøi, til Glasurer, til Slibning og Polering af Glas og haarde Metaller etc,, og i den nyere Tid ogsaa til Vandglas (s. d.). Heri Landet findes F. navnlig i Kridtlagene ved Stevnsklint og paa Møen. Flintglas kaldes en Slags meget tæt, blyholdigt, gjennemsigtigt Glas, som har den største Lysbrydningsevne og derfor navnlig anvendes til Forfærdigelse af akromatiske Objectivglas i Kiggerter. Det benyttedes først af Englænderen Dollond og blev i lang Tid kun forfærdiget i England, indtil det blev eftergjort af Frauenhofer i München, hvis Fabrikat nu næsten overgaar det en- gelske. Det bestaar hovedsagelig af hvidt Sand, Mønnie, calcineret Potaske og Salpeter med en Tilsætning af lidt Manganilte, hvid Arsenik og Svovlantimon; det er let smelte- ligt, temmelig blødt og derfor ikke vanske- ligt at slibe. Det maa bestaa af aldeles rene Materialier og Forfærdigelsen deraf er for- bunden med mange Vanskeligheder. Flipper. Fabrikationen af dette lille Beklædningsstykke, der i vore Dage er en uundværlig Del af et Herretoilette, er en af de Industrier, som den senere Tids store Fordeling af Arbeidet har fremkaldt; den drives i store Fabriker, som beskæftige Tu- sinder navnlig af kvindelige Arbeidere. Flip- perne tilskæres, sammenlægges og syes paa Maskiner og vaskes og presses eller stryges paa egne dertil indrettede Apparater. De forarbeides især af fine irske eller Bielefelder- Lærreder, men ogsaa af Bomuldsstoffer og af Papir. I Glasgow, Belfast, London, Paris, Berlin og flere Steder findes der Fabriker i denne Specialitet; Varerne forsendes i smaa firkantede Papæsker, indeholdende et Dusin og fabrikeres saavel af hvidt som af farvet eller trykket Stof i en Uendelighed af Fa- çoner og Størrelser. De engelske ere i Ke- gelen solidest forarbeidede og forsendes over hele Jorden. Fliser kaldes i Almindelighed tynde Pla- der af brændt Ler eller Eajencemasse, der anvendes til Belægning af Gulve, Beklædning af Vægge bag Kakkelovne, paa Trappegange etc.; de ere af forskiellig Størrelse og for- synede enten med hvid eller farvet Glasur, ofte med deri anbragte Figurer eller Teg- ninger. De ordinaire forfærdiges af Potte- magerne, de finere af Fajencefabrikerne. Endvidere forstaar man ved Fliser tyndere eller tykkere Plader af graa eller brun Sand- sten eller af en Art ordinairt Marmor; de benyttes til Belægning af Gulve i Forstuer og Korridorer, til Fortouge, Ligstene etc., ligesom ogsaa de saakaldte Trottoirsten, som ere forfærdigede ved Kunst af knust Granit og ildfast Ler, i Begelen benævnes Fliser. Af de forskjellige for Tiden i Handelen fore- kommende Fliser skulle vi navnlig anføre følgende: Gullandske F. erholdtes tidligere fra den svenske 0 Gothland, og have derfra bibeholdt deres Navn, skjøndt de nu navnlig brydes paa Øland, hvorfra der indføres mange her til Landet. De ere dels røde og dels graa og benyttes navnlig til Melkestuer i Meierier, til Gulve i Kirker, Vestibuler etc.; de forekomme i Størrelser fra 12/12 til 18/27"