Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Flor. Flores. skaaret, hvorfor det stedse er mere eller mindre langhaaret. Til Kjeden benyttes i Regelen Kamgarn, undertiden dog ogsaa Bomuldsgarn, imedens Islætten altid bestaar af Karteuld; sjeldnere væves det med Lin- ned-Kjede og Uld-Islæt. Det væves paa mange forskjellige Maader, enten glat, kipret, presset, friseret, stribet eller trykket; det glatte kradses ikke og væves sædvanlig af bedre Uldsorter, imedens det friserede, som noppres efter Kradsningen, er mere ordinairt. flange Sorter forekomme ogsaa under sær- egne Navne, saasom Molton, Fries, Lama, Boy, Segovias, Golgas etc., med Hensyn til hvilke vi henvise til de specielle Artikler. De fineste kiprede Sorter, sædvanlig med Kjede af Bomuld, kaldes Sundhedsflonel eller Skjorteflonel; de broget stribede med Kjede af Linned eller Bomuld og med Striberne paatværs af Stykket, benyttes hyppig til Dameunderskjørter. — England er bekjendt for at fabrikere de fineste og bedste Flonel- ler, som i Regelen ogsaa besidde den gode Egenskab ikke at krybe ind i Vask, hvilket dels er begrundet i Beliandlingsmaaden ved Vævningen og dels i den Omstændighed, at man ikke anvender Kalkuld dertil. Der fin- des saaledes Fabriker i Wales, Essex, Suffolk etc.; tykke og grovere Sorter væves navnlig i Oxford; finere i Rochdale, Newtown og Saddleworth. I Belgien har denne Industri i den senere Tid taget et stort Opsving og i mange Retninger overtruffet de engelske Stoffer. Den belgiske er blødere og behage- ligere at bære paa Legemet og bliver ikke saa haard efter Vasken som den engelske. I Frankrig skj einer man hovedsagelig imellem Flanelles croisées, kiprede Floneller, de svæ- reste og tykkeste, med Kjede af Kamgarn, dog ogsaa undertiden af Karteuld ligesom Islætten; Flanelles de Galles, en Efterligning af de engelske Wales Floneller, og Flanelles Bolivar, de letteste og mindst varige, med Kjede og Mæt af Karteuld. De fleste fran- ske F. væves i og omkring Rheims. — I Tyskland findes der Fabriker paa mange Steder, saasom i Preussen, Sachsen, Bøhmen etc.; navnlig ere de sachsiske F. bekjendte for deres Godhed. — Grovere Sorter forfær- diges næsten i alle Lande. Flor er et let, tyndt, løstvævet, sølvglin- sende Stof, sædvanlig helt af Silke, under- tiden ogsaa med iblandet Bomuld, eller af Bomuld, Linned eller Uld. Det forekommer baade hvidt, stribet, mønstret, brocheret og undertiden broderet. Det benævnes ogsaa hyppig Gaze (s. d.), som egentlig ikke er Andet, end hvad der tidligere kaldtes Flor; lignende Tøier af Bomuld eller Uld benæv- nes ogsaa løstvævet Musselin. Det sorte kaldes dog endnu sædvanlig Flor, saasom Krepflor, Speilflor etc. Mølle- eller Sigteflor er helt af Silke og erholdes især fra Frank- rig. — Luven paa fløilsvævede Tøier kaldes ligeledes Flor eller Poile. Florence er Navnet paa et glat, lær- redsagtig vævet Silkestof, som adskiller sig fra Taft ved at være meget blødere og besidde større Glans. Det har sit Navn af Byen Florents, hvor det først blev forfærdiget og hvorfra udvandrede Silkevævere bragte det til Frankrig ; nu forfærdiges det ogsaa andetsteds i Italien, i Schweiz og Tyskland af forskjellig Bredde og saavel ensfarvet som broget, ogsaa undertiden brocheret. Navnlig har Schweiz Ord for at levere de smukkeste Tøier af denne Slags; de sværere Sorter kaldes her Double Florence, og de ganske lette, som mest anvendes som Foerstoffer, Mifiorence. En Sort svært, tæt, sædvanlig sort og glin- sende appreteret Taft forekommer under Navn af Gros de Florence, og en anden lig- nende Sort kaldes Marcelline. Florentinerlak (Lacca Florentina) Carminlak, Pariser- eller Wienerlak kaldes forskjellige røde Malerfarver, som bestaa af en Forbindelse af Cochenillens Farvestof med Lerjord. De forfærdiges i Farvefabrikerne i mange lysere eller mørkere og mere eller mindre livlige Nuancer, enten i Form af Tavler, Tærninger, Kugler eller tragtformede Korn, hvilke sidste fortrinsvis benævnes Flo- rentinerlak, eller ogsaa i pulveriseret Tilstand. Tilberedningen sker sædvanlig ved gjenta- gende at koge det ved Carminfabrikationen tilbageblivende Residuum med en Potaskelud eller Sodalud og bundfælde Farvestoffet med Alunvand. Farvens forskjellige Nuanceringer bero hovedsagelig paa det større eller min- dre Indhold af Lerjord. Mere ordinaire røde Farver, som forfærdiges af Fernambuktræ og sædvanlig sælges under Navn afFernambuk- lak, Carmoisinlak, Berlinerrødt etc., forvex- les oftere med de forannævnte bedre Sorter. Florentinsk Sværdlilie s. Violrod. Flores, Blomster, kaldes i Drogueri- handelen de tørrede Blomster af mange Plan- ter, som anvendes i Medicinen, og desuden bruges dette Navn ogsaa om flere chemiske Præparater, ogsaa af mineralske Stoffer. Yi skulle her anføre de mest bekjendte Sammen- sætninger, hvori denne Benævnelse forekom- mer, med Henvisning til deres Plads i Bo- gen. Flores Acacia; s. Slaaentorn. — FI. Ar- nica; s. Bjergvolverlei. — FI. Aurantii s. Po- merantsblomster. — FI. Balaustii s. Granat- blomster. — FI. Bellidis s. Gaaseblomst. — FI. Benzoes s. Benzoe. — FI. Calendula; s. s. Morgenfrue. FI. Caryophylli s. Krydernellike. — FI. Cartliami s. Saflor. — FI. Cassi® s. Canelblomster. — FI. Chamomillæ s. Kamille, — FI. Cheiri eller Cherri s. Lak. — FI. Cinæ s. Ormefrø. — FI. Convallariæ in aj al i s s. Lil- lekonval. — FI. Cyani s. Kornblomst. — FI. Foeminellæ s. Safran. — FI. Gnaphalii arena- rii s. Evighedsblomst. — FI. Hyperici s. Perikum. — FI. Russo s. Kusso. — FI. La- udi albi s. Døvnælde. — FI. Lavandulæ s. La- vendel. — FI. Lilii albi s. Lilie. — Fl. Ma- cis s. Muskatblomster. — FI. Malva; s, Katost. — FI. Malva; arborea; s. Stokrose. — Fl. Me- liloti s. Stenkløver. — FI. Millel'olii s. Røllike. — FI. Nap bæ s. Pomerantsblomster. — FI. Pæoniæ s. Pæon. — FI. Papaveris s. Valmue. — FI. Persicaruiu s, Ferskentræ. — FI. Pri- luulæ veris s. Kodriver. — FI. Pyrethri s. In- sektpulver, persisk. — FI. Rhoeados s. Val- mue. — FI. Rosmarini s. Rosmarin. — FI.