Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Floret. 234 Flussyre. Rosæ s. Rosenblade. — Fl. Salis Ammoniaci simplicis s. Salmiak. — Fl. Sambuci s. Hyld. — FI. Stoechadis citrinæ s. Evighedsblomster. — Fl. Suipburis s. Svovlblomster. — FI. Ta- naceti s. Regnfang. — Fl. Tiliæ s. Lind. — Fl. Frticæ albæ eller mortuæ s. Døvnælde. — Fl. Verbasci s. Kongelys. — FI. Violæ s. Yiol. — Fl. Viridis Æris s. Spanskgrønt. — FI. Zinci s. Zinkilte, hvidt. Floret eller Speildamast er Navnet paa et glinsende, figureret uldent Stof, en Art Droguet. Floretbaand s. Frisoletbaand. Floretlærred eller Florlærred er en Sort fint, meget løst vævet Hør- eller Bom- uldslærred, sædvanlig 6/4 Alen bredt, som især forfærdiges i det nordlige Frankrig, Schweiz og Sydtyskland, hvor det ogsaa be- nævnes schwabisk Lærred og hvorfra det mest forsendes til Italien; det er tyndere og mere gjennemsigtigt end Linon. Floretoimes er Navnet paa en Slags fin spansk Faareuld. Floretsilke s. Silke. Flormel kaldes det fineste Hvedemel. Florsten s. Obsidian. Flotliolt s. Flodholt. Flots kalder man i Frankrig en Art søde Mandler, som voxe i Omegnen af Aix i Dep. Rhonemundingerne og som sædvanlig ere bedre end de øvrige Provencemandler. Fluesten s. Arsenik. Fluesvamp (Agaricus muscarius eller Amanita muscaria) er en i hele det nord- lige og Mellem-Europa og i det nordlige Asien voxende, 15—18 Centim. høi Svamp med en smukt purpurrød, undertiden i det Gule spillende, 6 à 8 Ctm. bred og med hvide Vorter besat Hat med hvide Lameller forneden og en hvid, forneden opsvulmet Stok. Den er giftig og anvendes til at dræbe Fluer ved at lade dem nyde Melk, hvori Svampen har henligget; paa samme Maade bruges den til at udrydde Væggetøi. Af den lavere Klasse i Sibérien sættes den paa Brændevin og andre Drikke for at forøge disses berusende Virkning. Tørret og pulve- riseret anvendes den undertiden som Læge- middel imod Epilepsi og som Strøpulver paa ondartede Bylder. Ved at nydes af Menne- sker kan den fremkalde stærke Forgiftnings- tilfælde; den forvexles undertiden med den spiselige Amanita aurantiaca. Fluetræ s. Qvassiatræ. Fluorbrint s. Flussyre. Fluorcaclmium (Fluoretum cadmi- ami, Cadmium fluoratum) tilberedes ved Hjælp af Fluorbrintsyre og anvendes i Pho- tographien; det afsætter sig i hvide Skor- per, der kun vanskelig lade sig opløse i Vand. Fluorcalcium s. Flusspath. Fluoralumiuiiimuatrium s. Kryo- lith. Fluoretum aluminico natrium s. Kryolith. — FI. cadmiami s. Fluorcadmium. — FI. calciami s. Flusspath. Flus eller Flusmidler kalder man saa- danne Substantser, som befordre Smeltningen af strengtflydende Metaller eller Reducerin- gen (Forvandlingen til Metaller) af Metal- ilter; som oftest benyttes hertil Kalk, Flus- spath, Sand, Salt, Soda, Borax etc. Benæv- nelsen Flus bruges ogsaa om en farvet Glas- masse, hvormed man søger at eftergjøre for- skj ellige Ædelstene (s. Glasflus) og som da gives Navn efter disse, saasom Rubinflus, Amethystflus, Smaragdflus etc., ligesom og- saa om en Art Flusspath (s. d.), som har Lighed med Ædelstene. Endvidere forstaar man ogsaa ved Flus et ved Sæbekogningen affaldende Biproduct, som hovedsagelig be- staar af Chlorkalium og som anvendes til forskjelligt teknisk Brug, samt ved Tilbered- ning af Alun. — Sort Flys er en Blanding af Kul og kulsurt Kali og anvendes som Afiltningsmiddel for Metaller. Med dette Navn betegnes ogsaa den tørre, sortebrune, smudsige Masse, som i Potaskekogerierne bliver tilbage efter Inddampningen af Luden. Flusspatil eller Fluorcalcium (Fluore- tum calcicum, Calcium fluoratum) Fr. Chaux fluatée, Spath fusible, E. Fluor Spar, er et af Calcium og Fluor bestaaende Mineral, der krystalliserer i forskjellige Former af det re- gulaire System og især optræder hyppig i Tærninger. Dens Spaltelighed er fuldkom- men og parallel med Oktaëdrets Flader; den er gjennemsigtig og glasglinsende, har en Haardhed = 4 og en Vægtfylde = 3,14. Den er stundom vandklar, men dog oftere farvet, især violblaalig eller grønlig, ligesom den ogsaa forekommer rød, gul eller med for- skjelligtfarvede Striber i samme Stykke. Det tætte Mineral kaldes sædvanlig Flussten, det jordagtige Flusjord. Det forekommer hyp- pig paa ertsførende Gange, og da det har stor Tilbøielighed til Krystallisation, finder man ofte udmærket smukke drueformede Krystaller, navnlig i Derbyshire i England, i Nordamerika, i Harzbjergene, Sachsen, Bøhmen og Norge, hvor det paa Kongsbergs Gange findes baade tæt og udkrystalliseret i de smukkeste Farvenuancer. Flusspath er noget haardere end Kalkspath, er temmelig skjør og har et musklet eller splintret Brud. Den anvendes især i Smeltehytterne som Til* slag til strengtflydende Ertser for at tilveie- bringe en letsmeltelig Slagge; blandet med Gips og Tungspath giver den en god Emaille for Jernkar, og ved Behandling med Svovl- syre fremstiller man deraf Flussyre (s. d.)- Af de smukt farvede Varieteter forfærdiger man uægte Ædelstene (s. Flus), og i Eng- land forarbeides den til alle Slags Bijouteri- sager, saasom Vaser, Bægere, Ringstone, Uhrstativer, Tallerkener etc., som i Regelen staa i temmelig høi Pris; der findes i Der- byshire flere Fabriker for denne Industri. Flussyre eller Flusspathsyre {Acidum fluorieum eller hydrofluorieum) er en Op- løsning i Vand af Fluorbrint, en farveløs, taageagtig Luftart, der udvikler sig, naar man opheder pulveriseret Flusspath eller Kryolith med concentreret Svovlsyre i en Platinretort med Bly hjelm, og derefter for- tætter de herved fremkommende Dampe ved Hjælp af koldt Vand til en farveløs, vandklar,