Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Flygtige Olier. 235 Fløil. i Luften rygende Vædske, som i Almindelig- hed benævnes Flussyre. Denne har en meget sur Lugt og Smag, virker blæretrækkende og giftigt, naar den kommer i Berøring med Huden, og udmærker sig især ved at opløse de fleste Metaller, destruere mange organiske Forbindelser og ved med Letlied at forbinde sig med andre Stoffer. Fluor har navnlig en stærk Affinitet til Kisel, hvormed det strax forbinder sig, hvor det træffer sammen der- med, og da alt Glas indeholder Kisel, angri- bes det af Flussyren, som med Kiselsyron danner den farveløse Luftart Fluorsilicium, der ved Vand atter adskilles i Kiselsyre og Fluskiselsyre, der har nogen Anvendelse i Chemien. Denne Indvirkning begrunder saa- vel den luftformige som flydende Flussyres Anvendelse til Ætsning af Glas og Porcel- lain; ved hertil at benytte den førstnævnte, vil det ætsede Sted blive mat og kun gjen- nemskinnende, imedens det vil blive glat og gjennemsigtigt ved Brug af den flydende Syre. Flygtige Olier s. Olier, ætheriske. Flygtigt Salmiaksalt s. Lugtesalt. Flyndere (Pleuronectes) T. Scholle, Fr. Plies, E. Flounders eller Plaices, en af flere Arter bestaaende Fiskeslægt, findes næ- sten i alle Have og Flodmundinger. De have et stærkt sammentrykt, skiveformigt, tildels skjævt Legeme og et usymmetrisk Hoved med begge Øjnene paa den øvre Side. De ere ikke forsynede med Svømmeblære og opholde sig sædvanlig paa Bunden af Havet ; de fanges paa Grund af deres velsmagende Kjød og forsendes enten friske, saltede, tør- rede eller røgede. De hyppigst forekommende Arter ere følgende: 1) Den egentlige Flyn- der (P. Platessa) T. Goldbutte, Platteis, Fr. Carrelet, er graabrun paa Byggen og 1 rødhvid paa Bugen, har 6 Knuder paa Hovedet, bli- ver henved % Meter lang og kan veie 15— 16 Pd. 2) Rødspætten (P. vulgaris), 3) Skrubben (P. Flesus), T. Straubbutte, c. 30 Centim. lang og 25 Centim. bred, mørkebrun med gulgrønne Pletter og smaa hvide Pigge, paa Undersiden hvid eller graaspættet, kom- mer om Foraaret op i Floderne og er fedest om Sommeren; 4) Sletten (P. Linanda) T. Glahrke eller Kliesche, bliver kun 18 Ctm. lang og næsten ligesaa bred. Disse Arter forekomme hyppig baade i Nordsøen og Øster- søen og sælges sædvanlig friske; hvor de fanges i Mængde, t. Ex. ved Skagen og Fanø, tørres de i Luften og forsendes bundtevis under Navn af Skuller. 5) Helleflynderen eller Qveiten (Pl. Æppoglossus), T. Heil- butte eller Pferdezunge, har et mere langag- tigt Legeme end de andre Arter, et stort Gab og spidse, noget adskilte Tænder; den kan blive indtil 4 Meter lang og veie 5—600 Pd. Den forekommer hyppig ved Norges og Islands Kyster, men ikke saa ofte ved vore Kyster, og har et velsmagende Kjød. der ofte forsendes nedsaltet i Tønder. Fi- skens Hoved er en meget yndet Spise i Hol- land, og af dens Finner med den vedhæn- gende Fedthud tilbereder man i Norge ved Saltning eller Tørring den saakaldte Rav eller Rækling, hvoraf der forsendes meget til Udlandet. 6) Hvarreflyndrene (P. Rhombus), T. Glattbutte, med stort Gab og fine Tæn- der, blive sædvanlig kun c. \ Meter lange, leve i Middelhavet, Nordsøen og findes og- saa i Elben. 7) Slethvarren eller Skjægge- flynderen (Rhombus vulgaris), som er sjeld- nere i de nordlige Farvande, samt 8) Pig- hvarren (Rhombus maximus), T. Steinbutte eller Turbot, som forekommer hyppig i Nord- og Østersøen samt i Middelhavet og som an- sés som den mest velsmagende af alle Ar- terne; den kan have en Længde af henimod 2—3 Meter og veie over 200 Pund, men denne Størrelse naar den dog sjelsen i vore Far- vande, hvor den sædvanlig kun vejer 5—10 Pund. 9) Tungen (P. Solea) er langstrakt. paa Oversiden brun og paa Undersiden hvid- lig, bliver over 60 Ctm. lang og 24 Ctm. bred, lever i alle europæiske Have og har et velsmagende Kjød. Fløil, T. Sammet, Fr. Velours, E. Vel- vet, kaldtes oprindelig kun en Sort tykt og tætvævet Silketøi, paa hvis Grundstof der ved en Combination af Væveredskaber var frembragt et haaragtigt Dække, det saakaldte Flor eller Poil : senere er Navnet gaaet over til at omfatte alle paa samme Maade vævede Stoffer af Silke, Bomuld eller Uld. Fløilets haarede Overflade kan frembringes paa to Maader, enten ved Islætten eller vedKjeden; den paa den første Maade vævede Sort kal- des uegentligt Fløil, imedens den anden be- nævnes egentligt F. — Ved uegentligt F. frembringes saaledes Flordækket ved Islæt- ten, og man adskiller da to Slags Islættraade, nemlig Grundskuddet og Florskuddet, som enten afvexlende eller efter bestemte Kegler følge efter hinanden. Grundskuddene tjene til at frembringe Bunden i Tøiet og bindes sædvanlig i Taft eller 3—4 bunden Kiper, hvorefter man skj elner imellem glat eller kipret Fløil. Florskuddene frembringe Fløils- dækket og bindes med Kjeden paa den Maade, at de paa Tøiets Eetside stedse gaa over flere Traade, men under én Kjedetraad, hvorved der fremkommer lutter parallele Længdestriber, i hvilke Florskuddet ligger flot over flere Kjedetraade. For at danne Fløilet af Florskudddene, blive de fritliggende Dele af samme efter Vævningen opskaarne med en spids Kniv, idet Tøiet bliver fast udspændt, hvorved der fremkommer et Dække af korte, fine Traade, som af en Kjedetraad blive holdte faste paa Midten og derfor bøie sig opad med begge Ender. For at kunne skære mere sikkert ere Knivene forsynede med en saakaldet Fører, en naalformet Spids, som baner Vei for Kniven i den Aabning, som skal opskæres. Efter Opskæringen bli- ver Fløilet børstet for at frembringe et tæt- tere Dække, hvorefter det appreteres. Til denne Art Varer henhører det under Navn af Manchester bekjendte Bomuldsfløil, som først blev forfærdiget i Oldham ved Manche- ster og endnu mest væves der og i flere Byer i England, imedens det dog ogsaa for- færdiges mange Steder i Frankrig og Tysk- land i forskj ellige Sorter, saasom med glat