Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Fløil. 236 Folia. eller kipret Grund, med fuldstændig eller delvis Opskæring af Floret, og enten stribet, tærnet, flerfarvet, mønstret, trykket etc. De fleste af disse Sorter bruges dog nu ikke meget, hvorimod det glatte, navnlig sorte Manchesterfløil endnu stedse er en hyppig forekommende Artikel, som ofte anvendes til Kraver, Opslag, Damehatte, Besætninger og til Klædningsstykker. I England kaldes dette Stof Velveteens,• Grunden deri er kipret og Stykkerne ere sædvanlig T/2—3/4 Yard brede. Andre herhen hørende Tøier ere Yelveret, Thickset, Cord etc. Der forekommer ogsaa halvuldne og halvsilke Stoffer, som ere væ- vede paa samme Maade. — Egentligt Fløil har et Flordække, som er dannet af Kjede- traadene; til dets Fremstilling hører foruden Kjeden, som udgjør Grunden, en anden Kjede, den saakaldte Poilkjede, som udspændes paa Vævestolen ovenover den første paa en sær- skilt Kjedebom. Af denne dannes opret- staaende Sløifer eller Masker, som løbe i pa- rallele Bækker tværsover Stoffet og som ud- gjøre Flordækket enten hele eller opskaarne. Florets Dannelse sker paa følgende Maade. Naar Poilkjeden først er sammenvævet med Grundkjeden og begge ere befæstede med en Grund-Islættraad, bringes ved en Trinbevæ- gelse alle Grundkj edens Traade i Underfaget og Poilkjedens i Overfaget, hvorefter der tværsover istedetfor en Traad indskydes en . Naal eller Pind af Metal eller Træ, over hvilken samtlige Poiltraade, naar Poilkjeden ved et Trin bliver bragt i Underfaget, krumme sig som smaa Masker, hvis Høide rette sig efter Pindenes Tykkelse. Man har to Slags Naale, Træknaale og Skærenaale; de første ere af glat rund Messingtraad og udtrækkes til den ene Side, naar Floret er dannet, hvorved der fremkommer uopskaaret Fløil; de sidste tages ikke ud førend efterat man med en skarp Kniv, som er anbragt paa en lille Metalplade og som følger langsmed en i Naalen anbragt Fure, har opskaaret Maskerækken, hvorved der dannes opskaaret Fløil. Mønstrede eller façonnerede Fløils- stoffer fremstilles paa flere forskjellige Man- der, saasom ved forskiellig Farvning af Poil- kjeden, hvorved Floret faar et paalangs stri- bet Udseende; ved Anvendèlse af Pinde af forskjellig Høide; ved en kun delvis Opskæ- ring eller en delvis Besættelse af Grunden med Flor, hvorved den fløilsagtigo Figur hæver sig paa glat Grund; ved Anvendelse af flere Poilkjeder, hvorved der dannes tær- nede Fløiler etc. Større og mere indviklede Mønstre i Fløil frembringes dels ved Hjælp af Jacquardmaskinen og dels paa almindelige Trædestole ved Poilkjedens Chinering, hvor- ved forstaas en delvis Farvning af Poilkje- dens Traade, hvilket enten skér ved at om- binde de Steder, som ikke skulle modtage Farve, med Skind eller Papir og Garn, eller ved at trykke Farverne paa Kjeden med Træforme. En ny Maade at væve Silkefløil paa er for faa Aar siden efter mangeaarige Experimenter, Anstrængelser og Offre lykke- des for cn Fabrikant Lister i Nærheden af Bradford i Yorkshire. Methoden, der endnu er Opfinderens Hemmelighed, bestaar i at væve Stoffet dobbelt paa den samme Væv, saaledes at man faar tvende imod hinanden vendende Flader af Fløil, der ved en egen Skæremaskine deles i to Stykker og kan frembringes meget billigere. Store Anstræn- gelser ere gjorte af tyske og franske Fabri- kanter for at afkjøbe Opfinderen Methoden; men hidtil forgjæves. Den færdige Vare sér aldeles ud som sædvanligt Silkefløil. — Uldent Fløil væves sædvanlig af doubleret Kamgarn Nr. 12—36 eller af tvundet Kamel- eller Mohairgarn Nr. 20—BO; efter Florets Længde kaldes det enten Velpel eller Plyds (s. d.) og har sædvanlig en Linned eller Bomulds Kjede, Bomulds Grundskud og Flor af blødt Kamgarn. Efter Vævningen presses der ofte Mønstre i Stoffet,, og det kaldes da gauffreret. Ogsaa af Linned haves fløilsvæ- vede Stoffer, saasom de bekjendte Badehaand- klæder, der væves baade i England og Tysk- land. — Allerede i det 12te og 13de Aar- hundrede blomstrede Fløilsvæveriet i Italien; navnlig vare Byerne Genua, Lucca og Pisa længe berømte for deres smukke Varer. Fa- brikationen udbredte sig imidlertid efterhaan- den til andre Lande, og i vore Dage væves der ligesaa smukke Fløiler i Frankrig (Lyon, Paris etc.), Tyskland (Bhinprovinserne), Eng- land og Holland (Utrecht). Ogsaa i Bus- land, navnlig i Moskau, væves der fortrin- ligt F., som endogsaa skal kunne maale sig med det genuesiske, imedens det er langt billigere, da Arbeidslønnen der er lav og den raa Silke erholdes billig fra China, Persien, Bnchariet etc. Fløilsbaand forekomme i forskjel- lige Bredder baade af opskaaret og uopskaa- ret Fløil; Kjeden bestaar sædvanlig enten af Hørgarn eller af Silke, og Islætten af Silke alene eller blandet med Bomuld. De væves i alle Farver og enten glatte, mønstrede, brocherede etc. I Tyskland væves de søm oftest i Stykker af 12 Meters Længde og meget forskjellig Bredde; navnlig findes der betydelige Fabriker i Krefeld, Elberfeld og Barmen, ligesom ogsaa i Coin, Berlin, Hanan •etc. I Frankrig ere Hovedfabrikationsste- derno for denne Artikel St. Etienne, .St. diamond og St. Didier i Dep. Loire. Floilssort s. Elfenben, brændt. Fod, dansk Længdemaal = 0,3138 Meter. En dansk F. = 1,0670 svenske F. og Looo* norske Fod. Foder er et svensk Vinmaal = 975 d. Potter. Foeminel s. Safran. Foeniculnm s. Fennikel. Foennm græeum s. Bukkehornfrø- Fogas eller Tandfisk er en Slags Sand- art, som har to fremstaaende Tænder og som især lever i Floderne i Ungarn, hvorfra den forsendes i tørret Tilstand. Folia, Blade af Planter, som anvendes i Medicinen; herved forstaas dog sædvanlig kun Blade uden Stilke, imedens man benyt- ter Ordet Herba, Urt, for Blade med Stilke. Denne Forskjel iagttages imidlertid ikke