Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Foliculi Sennæ. 237 Frankenvine. altid strengt, hvorfor muligvis Here Artikler, som formenes at henhøre under Benævnelsen Folia, ville findes under Herta. — Folia Acmellæ s. Acmellablade. — F. Aurantii s. Pomerants- blade. — F. Althææ s. Katost. — F. Aiithos s. Rosmarin. — F. Belladonna: s. Belladonna. F. Cardili benedicti s. Corbendict. — F. Cle- iiiatidis s. Clematis. — F. Cocae s. Cocablade. F. Digitalis purpurea: s. Pingerbølurt. — F. Farfarae s. Følhov. — F. Hederæ s. Epheu, — F. Hyoscyaiui s. Bulmeurt. — F. Ilicis s. Christtorn. — F. Juglandis s. Yalnøddeblade. — F. Lauri s. Laurbær. — F. Laurocerasi s. Laurbærkirsebær. — F. Matico s. Maticoblade. — F. Melissæ s. Citronmelisse. — F. Mentha: crispæ s. Krusemynte. — F. Menthæ piperitæ s. Pebermynte. — F. Menyanthis trifoliatæ s. Bukkeblade. — F. Nerii eller Oleandri s. Oleander. — F. Nicotianæ s. Tobak — F. Ri- bis nigri s. Solbær. — F. Rhois toxicodendri s. Giftsumak. — F. Rorisiuarini s. Rosmarin. — F. Rutæ s. Rude. — F. Salvi® s. Salvie. — F. Sennæ s. Sennesblade. — F. Stramoni! s. Pigæble — F. Toxicodendri s. Giftsumak. — F. Trifolii fibrilli s. Bukkeblade. — F. Uvæ lirsi s. Melbær. — F. Verbasci s. Kon- gelys. Foliculi Seimæ s. Sennesbælge. Folie, som ogsaa benævnes Lahn (s. d.), kalder man forskj ellige Metaller eller Lege- ringer, som ere udhamrede eller udvalsede til meget tynde Plader, hvortil der navnlig be- nyttes Kobber eller Tombak, Messing, Guld, Sølv og Tin, hvilken sidste Slags sædvanlig kaldes Staniol (s. d.). F. har enten selve Metallets naturlige, glinsende Udseende, eller er farvet paa den ene Side, men dog altid glinsende; F. af Kobber er ofte forsølvet paa den ene Side. Det anvendes især som Un- derlag for farvede Ædelstene og Glasflusser, for at give dem en stærkere Glans, ligesom ogsaa til forskjellige Pyntsager, saasom Fo- liepailletter, kunstige Blomster etc. Foncarval er Navnet paa en let, spansk Kødvin. Fond d’or s. Brocade. Fontaïonges eller Fottalong es ere en Sort stribede, ostindiske Tøier, som ere væ- vede af Silke og fin, glinsende Plantebast. 'Foot, engelsk Længdemaal; 100 F. à 12 Inches = 97 d. Fod. Foreller s. Bækørred og Laxforeller. Forellesten s. Granulit. Forets white eller Penistones er Navnet paa en Slags ordinairt engelsk Klæde, som forekommer i Stykker af 12—15 Yards Længde og 13/g Yards Bredde. Forfar kaldes i England en Slags me- get ordinairt bredt Paklærred, der væves i Byen af samme Navn, og nu er identisk med Hessians (s. d.) Fosfor s. Phosphor. Fossa regia er Navnet paa en god Rødvin fra Kalabrien; efter at have henlig- get nogle Aar, har den stor Lighed med Burgunder. Fot, den svenske Fod = 0,946 danske F. Foulards kalder man i Almindelighed de oprindelig ostindiske Lommetørklæder en- ten helt af Silke eller af Silke med iblandet fin Bast; men man forstaar nu ogsaa herved nogle varige, stribede eller trykkede Silke- tøier, som tilvirkes baade i Frankrig, Eng- land og Tyskland. Fracassaste!* er Navnet paa en Sort Figen af fortrinlig Godhed fra Øen Corfu. Frauche-Cloiutéviue ere røde og hvide Vine fra de franske Departementer Øvre Saône, Doubs og Jura; de ligne dels Champagne- og dels Øvre-Burgundervinene. De bedste røde Vine avles i Øvre Saone i Omegnen af Ray, og af disse sættes navnlig Clos du Chateau høiest; de ere velsmagende, holde sig længe og blive stedse bedre ved at lagres. I Dep. Jura er Vinavlen imidler- tid af langt større Betydning; de bedste Sorter voxe her i Omegnen af Poligny og Arsures; de ere ikke meget mørke, men ere dog fyldige og velsmagende og have en hind- bæragtig Bouket. De kunne henligge 6—7 Aar paa Foustager og holde sig ligeledes meget længe, efterat de ere omtappede. Af de hvide Vine fra dette Departement ansés de fra Chateau-Chalons for at være de bedste. Vinene fra Arbois, som ligeledes ere meget gode og have en mild, behagelig Smag, moussere ligesom Champagne, saalænge de ere unge; efter længere Tids Lagring kunne de sættes ved Siden af Chateau-Chalons, hvilket ligeledes kan siges om Vinene fra Pupillin. I Dep. Doubs avles de bedste røde Vine ved Eminguey og Trois Chalets i Nær- heden af Besançon; de vinde meget ved at lagres i 3—4 Aar. En meget god hvid Vin voxer her ved Milerey. Fraultenvine kaldes en Sort gode og tildels fortrinlige hvide Vine, som mest avles i Nedrefranken ved Bredderne af Flo- derne Main og Saale, men ogsaa dyrkes i Øvrefranken og denBadenskeNedrerhinkreds, navnlig ved Wertheim. De bedste Sorter voxe i Omegnen af Würzburg, og iblandt disse udmærke sig især to Sorter, nemlig Leistenvin og Steinvin, som henhøre til Tysk- lands ædleste Vine. Den førstnævnte voxer paa den sydlige Skraaning af det Bjerg, hvorpaa Slottet Würzburg ligger og som kal- des Leiste; efter nogle Aars Lagring udvik- ler den en udmærket fin Bouket og Velsmag. Stein vinen voxer ved Stein, et nedenfor Würz- burg ved den nordlige Mainbred beliggende steilt Kalkbjerg; efter samme Tids Lagring er den endnu mere fyrig end Leistenvinen, men har ikke ganske dennes aromatiske Bou- ket og fine Smag. En Del af dette Bjerg tilhører Juliushospitalet i Würzburg, og den i dette Distrikt avlede Vin sælges under Navn af Helligaandsvin, Under samme Navn sælges ogsaa en fortrinlig Vin, der avles paa en anden Bjergkjede, som kaldes «die Harfe», og hvoraf de bedre Aargange næsten ere ligesaa gode som Leistenvinen. Disse fine Vine, og navnlig Stenvinen, sælges sædvan- lig i en særegen Slags Flasker, som have Form af en sammentrykt Kugle med meget kort Hals og som kaldes Bocksbeutel. Den paa Bjerget Triefenstein i Nærheden af Aschaffenburg voxende Kalmuth- eller Kai-