Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Frankfurtersort. 238 Frontings. musvin har en sødlig Smag og ligner de øvreungarske Yine. — De øvrige Sorter Frankenvin sælges sædvanlig under Navn af Würzburger, ligesom ogsaa ofte istedetfor Rhinskvin, hvormed de ligeledes hyppig blan- des ; de Sorter, som komme Rhinskvinene nærmest, ere Wertheimer, Haslocher og Klingenburger. Yinhandlerne i Frankfurt benytte store Qvantiteter af disse Yine til Forskæring af de unge, bittre Rhinskvine; men der forsendes ogsaa meget deraf til Sachsen, Thüringen og Udlandet. I'rankfurlersort. Druesort eller Bogtrykkersort tilberedes ved Forkulling af Yinbærme og af det ved Brændevinsdestilla- tionen af Yindrues kalier tilbageblivende Re- siduum. Dette sker sædvanlig i store Ler- kar, hvis Laag tilklines med Ler, og som indsættes i en Pottemagerovn; de udvundne Kul males derpaa til et fint Pulver. Dette har en smuk, dybsort Farve og bør være let, ikke blandet med Sand eller deslige og fint at føle paa imellem Fingrene ; de deri under- tiden forekommende Klumper maa let kunne smuldres. Man skjelner imellem to Sorter, af hvilke den bedste udmærker sig ved sin Blødhed, Renhed og fløilsagtige Yderside, som imidlertid har et graaligt Skær, ime- dens den ordinaire Sort, som danner et fint Pulver, der afgiver et stærkt Støv lige- som Bensort, er mørkere strax og senere bliver brunlig. Denne Sort benyttes t. Ex. af Murere som Anstrøgsfarve, imedens den bedre benyttes af Kobbertrykkere og Bog- trykkere. Begge Sorter tilberedes især i de tyske Vindistricter ved Rhinen og Main, men ogsaa fiere Steder i Frankrig; sædvanlig for- skrives denne Farve fra Frankfurt a. M., 3!ainz, Würzburg, Strasburg etc. Ligeledes ved Brænding af Yalnødtleskaller erholder man en smuk Sort Frankfurtersort. Fransk Brændevin s. Cognac. Franske Bær s. Korsbær. Franskliolt kaldes i flere af de øster- søiske Havne mindre Staver af Egetræ, som især benyttes til Sildetønder; man skjelner imellem enkelte og dobbelte, hvilke sidste ere længere og tykkere end de første. De udfø- res i Mængde til Holland, Frankrig og Eng- land. — I Hamborg og Holland bruges Be- nævnelsen Franskliolt ogsaa om Finerer af fransk Nøddetræ. Franzosenliolt s. Pokkenholt. Frétin kaldes i Frankrig den simpleste Stokfisk; man har fire Sorter deraf, nemlig meilleur fr., grand fr., rebut fr. og menu fr., som er den niest ordinaire. Frictionspiilver s. Knaldpulver. Friedlændei* Irærreder ere grove, ublegede, 6x/2 Qvarter brede Lærreder, som væves i og omkring Byen Friedland i Schle- sien og især forsendes til Hamborg og Hol- land. Friedrichshallervand erholdes fra de mineralske Kilder ved Byen af samme Navn i Sachsen-Weimar; det indeholder Glaubersalt, Kogsalt og Bittersalt og benyt- tes soin et afi'ørende Sliddel. Fries er et ordinairt, tykt, ikke fast vævet uldent Stof af simplere, kort Uld, om- trent som Bøndernes Yadmel; det forekom- mer baade glat og kipret og Garnet i Islæt- ten er sædvanlig dobbelt saa tykt som Kjede- garnet. Istedetfor Yalkning udvaskes det kun med Sæbe og rues derpaa uden at overskæ- res, hvorfor det som oftest er meget lang- haaret, navnlig paa den ene Side. Man har det enten hvidt, svovlet eller broget farvet, og af forskiellig Qvalitet, Længde og Bredde. Det forfærdiges paa mange Steder i Frank- rig, Tyskland og England, hvor det bedste og fineste væves i Colchester og Yorkshire. Man væver det ogsaa i afpassede Hestedæk- kener og Sengetæpper, sædvanlig med far- vede Striber i Kanterne. — Benævnelsen Fries bruges nu ogsaa undertiden om finere, langhaarede, sædvanlig stribede eller møn- strede uldne Stoffer, som anvendes til Vin- terfrakker, Kaaber, Foer etc. Afarter af Stoffet ere Coating, Dyffel, Biber etc. (s. disse). Friesiskgront kaldes en af [Kobber- vitriol og Salmiak tilberedt Malerfarve. Friesisk Læn-ed kaldes undertiden de fineste og bedste hollandske Lærreder ; de forekomme i Handelen dels sammenlagte og pressede i bred Bogform, dels i Ruller og indpakkede først i hvidt og derpaa i blaat Papir. Friserede Toier kaldes langhaarede, klædeagtige uldne Tøier, hvis Haar paa Ret- siden ved Hjælp af en særegen Maskine ere saaledes krusede, at de danne smaa Lokker eller Knuder; de forekomme nu kun sjelden. Frisoletlmand eller Floretbaand ere egentlig en Sort ordinaire, smalle Baand af Floretsilke, sædvanlig blandede med Bomuld; de forfærdiges især i Barmen, Elberfeld, Ba- sel etc. De fleste ere sorte og benyttes navnlig til Kantning af Sko,, hvortil man ogsaa væver dem halvt sorte og halvt hvide; nu forfærdiges de dog ogsaa ofte helt af Bomuld. Frison kaldes i Frankrig en Sort tykt Fries, ligesom ogsaa en Art kruset Guld- og Sølvtraad eller Cantiller til Brodering paa rige Stoffer. Fritte s. Pore ei lain. Frontignac eller Frontignan er en rødlig Languedocvin fra Omegnen af Byen af samme Navn i Nærheden af Montpellier; den har en smuk Farve, Corpus og Bouket, og den bedste Sort foretrækkes endogsaa for Roussillon og St. Gilles. Under dette Navn forekommer der ogsaa fra samme Egn en meget god, hvid Muskatvin, der anses for at være den bedste i Frankrig efter Rivesaltes; den har en behagelig, sød Frugtsmag, en fin Bouket, er fyldig, vinder ved at henligge, holder sig meget længe og kan taale at for- sendes baade land- og søværts uden at for- andre sig; den forfalskes imidlertid ofte med de ordinaire Muskatvine fra Beziers. Begge Sorterne erholdes fra Montpellier og Cette. Fronting^, Indlæg til Herre- ogDame- Linned, væves paa særlig dertil indrettede Maskiner, navnlig i Planen og i Skotland,