Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Fructus. 239 Frugtvin. saaledes at de fremtræde med forsjellige bre- dere eller smallere Læg og for det alminde- lige Øie have Udseende af at være syede. De forarbeides for det meste i Bomuld, men da de ikke ere saa varige som de syede, har Fabrikationen af maskinsyede Frontings nu Overmagten og Fabriker i Nottingham, Glas- gow, Belfast og London, ligesom ogsaa i Frankrig, levere nu disse Frontings eller Skjorteindlæg i en stor Variation af Mønstre og ofte udstyrede med meget luxuriøse Bro- derier. Man regner, at henved 20,000 Ar- beidersker finde Beskæftigelse ved denne In- dusri. Fructus, Frugt. — F. Alkekeiigi s. Jødekirsebær. — F. Automi s. Piment. — F. F. Aiiethi s. Dild. — F. Aitisi s. Anis. — F. Aitisi stellati s. Stjernanis. — F. Aurautii s. Pomerantser. — F. Cannabis s. Hampefrø. — F. Caricæ s. Figen. — F. Capsici annui s. Peber, spansk. — F. Capsici baccati s. Cayen- nepeber. — F. Carpobalsami s. Frugtbalsam. — F. Carvi s. Kommen. — F. Cardamomi s. Cardemome. — F. Caryophylli s. Nelliker. — F. Cassiæ fistulæ s. Børcassia. — F. Ceratoniæ s. Johannesbrød. — F. Colocyntbidis s. Coloquin- ter. — F. Coriandri s. Coriander. — F. Cu- bebi» s. Cubeber. — F. Cumini s. Spidskom- men. — F. Cynosbati s. Hyben. — F. Dactyii s. Dadler. — F. Foenicuii s. Fennikel. — F. Jujubte s. Brystbær. — F. Juniperi s. Ene- bær. — F. Lauri s. Laurbær. — F. Myrtilli s. Blaabær. — F. Nigellæ s. Sortkommen. — F. Oleæ s. Oliven. — F. Papaveris s. Valmue. — F. Petroselini s. Persille. — F. Fliellan- drii s. Vandfennikel. — F. Piperis s. Peber. — F. Ubatimi catkarticæ s. Korsbær. — F. Sambuci s. Hyld. — F. Sebestenæ s. Bryst- bær, sorte. — F. Spinæ cervini» s. Korsbær. — F. Tamarindi s. Tamarinder. — F. Vitis s. Vindruer. — F. Vitis ininoris s. Korender. Frueglas s. Marieglas. Fruehaar s. iomfruhaar. Fruetidsel s. Marietidsel. Frugtbalsam eller Balsamkorn (.Fructus eller Baccæ Carpobalsami) T. Bal- samkörner, ere de langagtige, graa eller sortebrune, lidt rynkede Stenfrugter af Mekka- balsamtræet fra Arabien og Ægypten, Balsa- •nodendron gileadense s. Mekkabalsam. De ere af Størrelse som Ærter, have en bit- ter, harpixagtig Smag og en svag Lugt: ved Forbrænding lugte de meget behageligt, og de anvendes derfor ofte til Røgelse. Frugtessentser eller Frugtæthere kalder man forskjellige kunstige, meget vel- lugtende Ætherarter, som navnlig ere komne i Handelen siden Londoner Udstillingen i Aaret 1851, og som senere have vundet be- tydelig Anvendelse og derfor fremstilles i det Store i mange Fabriker. De bruges især i Likørfabrikationen, til Fabrikation af kunstig Cognac, Bom og Arak, til mange Slags Con- ditorivarer, saasom Frugtbonbons, Frugtis, Frugtgelée, til Parfumer, Sæber etc. De fleste Frugtessentser ere Forbindelser af Æthylilte eller Amylilte (s. Fuselolie) med forskjellige organiske Syrer, navnlig med Ed- dikesyre, Smørsyre, Baldriansyre, Ønanthsyre etc., og en Fortynding af disse Blandinger med 6 til 10 Gange saameget Vinaand. De benævnes ogsaa Olier eller Ætliere, saaledes Ananasessents kaldes ogsaa Ananasolie eller Ananasæther, Pæreessents kaldes Pæreolie eller Pæreæther osv. De vigtigste Arter ere følgende: Ananasessents (propionsur eller smørsur Amylæther) fremstilles ved Destilla- tion af et smørsurt Salt med Vinaand og Svovlsyre og er i ren Tilstand en farveløs, stærkt lugtende Vædske, som fortyndet med den 6 til 8-dobbelte Mængde Vinaand og til- sat Spor af Citronolie, antager en meget behagelig Ananaslugt; den anvendes især til Aromatisering af Brystsukkerbonbons, til Li- monader og til Forbedring og kunstig Tilbe- redning af Bum. — Ønantæther (pelargon- surt Æthylilte) findes færdigdannet i Vin og er Kilden til dennes Bouket; den fremstilles kunstigt og er en af de dyreste Frugtes- sentser. Den har en behagelig, qvædeagtig Lugt og benyttes navnlig til Fabrikation af kunstig Cognac. — Æbleessents (baldrian- surt eller myresurt Amylilte) erholdes ved Destillation af Fuselolie og Svovlsyre, og De- stillatet underkastes atter en Destillation med dobbelt chromsurt Kali og Svovlsyre, eller renere ved Destillation af et baldriansurt Salt med Fuselolie og Svovlsyre, som en farveløs, særlig vellugtende Vædske, der dog først ved Fortynding med 6 Gange saameget Vinaand antager en fremtrædende Æblelugt. — Pæreessents (eddikesurt Amylilte) udvin- des ved Destillation af 2 Dele eddikesurt Kali med 1 Del Fuselolie og 1 Del concen- trerei Svovlsyre ; ved at fortyndes med 6 Gange saa meget Vinaand, der er tilsat Spor af Valerianesyre-Æthylæther, faar den en meget fin Lugt af Pærer. — Essence de Mirbane er kunstig Bittermandelolie (s. Ni- trobenzin). — Aprikosessents er Smørsyre- æther med Spor af rent Amylilte. — Banan- essents, Eddikesyre-Amylæther med Vale- rianesyre-Æthylæther. — Hindbæressents, en svag Opløsning af Smøræther i et Viol- rodudtræk. — Kirsebæressents, Eddikesyre- Æther, Benzoësyre-Æther med Spor af Bit- termandelolie. — Ribsessents bestaar af Viol- rodtinctur med ringe Mængder Smøræther, Smørsyre-Amylæther og svage Spor af Ci- tronolie. — Reineclaudeessents, Eddikesyre- Amylæther, Valerianesyre-Æthylæther med Spor af Bittermandelolie og Chloroform. — Reinetteessents, Eddikesyre-Amylæther, Va- lerianesyre-Æthylæther med Spor af Chloro- form. — Endnu skal kun anføres : Qvædees- sents (pelargonsurt Amylilte), Morbæressents (korksurt Amylilte), Jordbæressents (eddike- surt Amylilte og smørsurt Æthylilte), Me- lonessents (sebacylsurt Æthylilte) etc. — Cognacolie kaldes dels Ønantætlieren og dels smørsurt Amylilte. — De fleste af de oven- anførte Sorter komme i Handelen i for- skjellige Qvaliteter efter deres Styrke og Finhed. Frugtolier s. Frugtessentser. Frugtsukker s. Druesukker. Frugtvin s. Cider.