Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Fruqtæther. 240 Fulmin. life ■Wil Frngtæther s. Frugtessentser. Fuchsin s. Anilin. Fucus amylaceus s. Ceylonmos. Fucus vesiculosus s. Blæretang. Fuglebærtræ, s. Røn, vild. Fuglebærsyre s. Æblesyre. Fugleg;jodning s. Guano. Fuglekirsebærtræ (Prunus Avium) T. Yogel eller Waldldrschenbaum, Twiselbeer- baum, er et i Mellemeuropas, ogsaa i Dan- marks Skove voxende Træ af indtil 10—IB Me- ters Høide, som bærer smaa sorte, ikke meget kjødfulde Frugter af en sødlig, lidt bitteragtig Smag, hvoraf' der tilberedes Kirsebærvin og en Slags Brændevin, som sædvanlig bolder 28° Tralles og som er en betydelig Handels- artikel i Schweiz, Frankrig og Schwaben under Navn af Kirschwasser. Det meget faste, rødgule Yed er endnu smukkere end Vedet af det almindelige Kirsebærtræ og an- vendes til finere Snedker- og Dreierarbeider. Fuglelim eller Yiscin (Visais aucupa- rius) Fr. Glu, E. Birdlime, er en grønlig, meget seig og klæbrig Masse, som erholdes ved at knuse og udkoge de hvide Bær tilligemed de friske Stengier af den i det vestlige og Mellem- Europa, især i England, voxende Snylte- plante, Mi Stel eller Mistelteen, ogsaa kaldet Fuglelim (Viscum album), som ogsaa fore- kommer et enkelt Sted i Danmark og i det sydlige Norge, f. Ex. paa Øerne i Christia- niafjorden; denne Plante voxer især paa Frugttræer, navnlig Æbletræer, men ogsaa paa flere Skovtræer, saasom Ege-, Linde-, Bøge- og Poppeltræer, sjeldnere paa Naale- træer. Naar de smaa slimede, næsten gjen- nemsigtige Bær, som søges meget af Krams- fugle, ere modne i Løbot af Foraaret, samles de tilligemed de grønne Stengier og Blade og koges indtil de gaa itu, hvorefter de stø- des i en Morter, overgydes med koldt Vand og udvaskes for at fjerne Skallerne og Kjær- nerne, bvorpaa man endnu ofte tilsætter lidt Terpentin; for at opbevare Limen, hælder man derefter frisk Vand derpaa, som hyppig maa fornyes. I Luften tørrer den til en brun, harpixagtig Masse, som dog igjen kan blød- gjøres med Vand. I Frankrig tilbereder man ogsaa Fuglelim af den indre Bark af almin- delig Christtorn, Ilex aqiiifoliuiii, ved at koge Barken indtil den bliver mør, derpaa lade den gjære i nogle Uger i Gruber i Jorden, og tilsidst støde og udvaske den. Ogsaa af almindeligt Snedkerlim, som man koger i Vand og tilsætter en Opløsning af saltsurt Zink, erholder man en Art Fuglelim, som har det Foïtrin let at kunne afvaskes af Fug- lenes Fjer med Vand. — Brunt Fuglelim er Linolie, som er indkogt til en tyk, seig Masse. — Pulveret af Mistelen har været meget anvendt imod Krampe og Epilepsi og Planten har i Middelalderen været Gjenstand for stor Overtro, idet man tillagde den ma- giske Kræfter og benyttede den til Trolddom og som Helbredelsesmiddel for en Mængde Sygdomme. Fuçlepeber, amerikansk, s. Cayenne- peber. Fuglereder, indiske, eller spiselige Svalereder, som ogsaa kaldes Tunkinsreder, ere de smaa, 6 Ctm. brede og c. 3 Ctm. dybe Beder, som dannes af de paa de ost- indiske Øer samt i Siam og China levende Svaler eller Salanganer, Hirundo esculenta- I Asien og navnlig i China bruges de som et styrkende og pirrende Næringsmiddel, ofte som Tilsætning til Saucer etc., og de forsendes ogsaa undertiden til Europa som en af de fineste og dyreste Delicatesser. Den henved 9 Ctm. lange Svale, som er blaasort paa Byggen og hvid paa Bugen og har en hvid Plet paa enhver af Halefjerene, bygger sin Bede, der har Formen af en ver- tikalt gjenncmskaaren Overkop, i Klippehu- ler, der almindeligvis findes i steile Klipper mod Havet, for at beskytte den imod Beg- nen; udvendig bestaar den af flere næsten concentriske Lag, imedens det Indvendige er en limagtig, i frisk Tilstand bøielig Masse, som senere bliver haard og sprød, og i hvil- ken der findes ligesom Traade paa kryds og tvers, ligesom ogsaa undertiden Smaafjer og Brudstykker af Æggeskaller. Smagen er først saltagtig og senere flau. Med Hensyn til Substantsen, hvoraf disse Beder bestaa, hersker der endnu Tvivl; tilsyneladende er den af vegetabilsk Oprindelse, og man for- moder, at den bestaar af fine, slimede Tang- arter, som flyde omkring paa Vandets Over- flade og som Svalerne gribe i Flugten, blande med deres seige Spyt og derved klæbe sammen til Beden. Bederne sidde massevis ved Siden af hverandre og indsamles ofte med Livsfare af de Indfødte. Indsamlingen finder. Sted 3 Gange om Aaret og den fjerde Gang lader man Fuglene yngle for at de ikke skulle blive udryddede. I China sætter man i den Grad Pris paa dem som et stimu- lerende Middel, at der aarlig alene fra Ba- tavia dertil forsendes henimod 4 Millioner Stykker, hvoraf de bedste betales med indtil 100 Kroner pr. Pund. Paa de ostindiske Øer er Handelen dermed ogsaa næsten ganske i Hænderne paa Chineserne, som bedst forstaa at sortere dem. De bedste Sorter, der næ- sten alle gaa til China, ere hvide og næsten gjennemsigtige og kaldes Paskat; den næste Sort er rødlig og benævnes Chikat, og den tredie Sort, som kun har ubetydelig Værdi og mest benyttes til Lim, kaldes Tungtung: den er mørkegraa eller sort af Farve, meget forurenet, og er gjerne flere Aar gammel. Fugleskind forekomme stundom i Pels- varehandelen og anvendes til Muffer, Besæt- ninger paa Dameklæder etc. Skind af bande tamme og vilde Svaner benyttes saaledes of- tere og erholdes navnlig fra Holland og Bus- land, ligesom ogsaa fra Asien og Canada. Endvidere anvendes Edderfuglens Skind ofte som Pelsværk, hvilket ligeledes er Tilfældet med Skindene af flere Søfugle i de nordlige Lande, saasom Islommen med broget Skind- Lappedykkerne eller Silkeænderne, Vildanden; Gribben, Pelikanen, Pinguinen etc. Full 11 hint* kalder man i England ægte kraprødt farvede og trykkede Calicos. Fulmiit s. Skydebomuld.