Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Fulvinsvovlsyre. 241 Fyr, almindelig. Fulvinsvovlsyre s. Indigo. Fumarsyre (Acidumfumaricum) dan- ner sig, naar Æblesyre ophedes til 150° C. ; i Naturen findes den færdigdannet i Jordrøg (Fumarla officinalis), islandsk Mos og flere Planter. Af Jordrøg fremstilles den ved at udpresse Planten, klare Saften og derpaa bundfælde den med Blysukker, hvorefter Bundfaldet decomponeres med Svovlbrint og Vædsken afdampes. Den krystalliserer i tynde, farveløse Søiler og Blade, smager rent surt, smelter i Hede, lader sig vanskelig op- løse i koldt Yand, men lettere i Alkohol og Æther. Fundos er den spanske Benævnelse paa Kobberblokke af 30—50 Punds Vægt, hvoraf man smeder Plader, Kjedelbunde etc. De komme fra Sverig og England og forsendes især til Brasilien. Fungin kaldes det hvide, bløde Trævle- stof, uden Lugt eller Smag, som indeholdes i Svampe. Fungus er Svamp. — F. cervinus s. Hjortebrunst. — F. Chirurgorum s. Bovist. — F. igniarius s. Fyrsvamp. — F. Laricis eller larieina s. Lærkesvamp. — F. tyuernus s. Fyrsvamp. — F. Quercus præparatus s. Fyr- svamp. — F. Sambiici s. Hyldesvamp. Furfur Auiygdalarum s. Mandel- klid. Furlong er et engelsk Længdemaal = 220 Yards = 641 danske Fod. Fuselolie kaldes de ved Yingjæringen foruden den almindelige Alkohol, navnlig i Korn- eller Kartoffelbrændevin fremkommende Biproducter, som meddele Vinaanden en ube- hagelig Smag. Imedens den i Rum, Cognac eller Yin indeholdte Fuselolie har en behage- lig, aromatisk Lugt, er det Modsatte Til- fældet med den, som indeholdes i Brænde- vin (s. d.), som den, naar den ikke fjer- nes ved Rectification eller dækkes ved Til- sætning af andre flygtige Olier, meddeler en høist ubehagelig Lugt og Smag, der er for- skiellig efter det til Mæskningen benyttede Materiale. I Cognac bestaar den hovedsage- lig af Eddikeæther og Ønanthsyreæther, i Rum af Smørsyre og Myresyreæther, og i al- mindeligt Kartoffel-Brændevin af Amylalko- hol, i Kornbrændevin af Kornolie, Ønanth- æther, Caprinsyre etc. Alle Fuselolier have det tilfælles, at de ere langt mindre flygtige end Vand og Alkohol ; ved Destillationen gaa de derfor først over ved Slutningen af Ope- rationen, saa at de .tildels kunne skilles fra det egentlige Alkohol. Kartoffelfusololie be- staar mest af Amylalkohol og er en farveløs, tyndtflydende Vædske af en gjennemtræn- gende, pirrende, meget ubehagelig Lugt og en brændende Smag; den virker berusende og forvolder Hovedpine ved at nydes, lader sig ikke blande med Yand, men let med Vinaand, brænder med en blaa Flamme, naar den antændes, og koger ved 132° C., imedens Vinaand som bekjendt allerede koger ved 78" og Yand ved 100°. Ved Hjælp af forskjel- lige Syrer forvandles den til flere eiendom- melige Ætherarter, som tildels ere meget vel- lugtende og anvendes til Parfumerier, til J. Hjorth: Varelexikon. Fremstilling af Baldriansyre og Frugtessent- ser (s. disse), samt til forskjollige chemiske Præparater. Fustians kaldte man oprindelig i Eng- land Bomulds-Barchent eller Bommesi, navn- lig det sværere; nu forstaar man sædvanlig ved denne Benævnelse alle de tætvævede Bomuldsstoffer, som ogsaa komme i Handelen under Navn af Manchester, Thicksets, Dimities, engelsk Læder etc. Man inddeler dem i to Sorter, nemlig Plain Fustians eller glatte, hvortil hører det tidligere saakaldte Sommer- manchester samt Jeannets, Rips, Dimities, Satins, Satinets etc., og Heavy Fustians eller Heavy Goods, som omfatte det virkelige Manchester, Cords, Thicksets, Velvets, Vel- verets, Silkets og lignende Tøier. Fustiktræ s. Gultræ. Fyne, s. Krap, hollandsk. Fyr, almindelig eller Fyrregran (Pinus sylvestris), T. Kiefer, Föhre eller Kienbaum, er et af de hyppigst forekommende Naaletræer i det nordlige Europa, navnlig i Norge, Sverig og Rusland, hvor det danner betydelige Skove indtil 68° n. Bredde samt i Skotland og Tyskland. Det afgiver meget godt Bygningstømmer, ligesom Vedet ogsaa er et godt Brændselsmateriale. Træet kan blive henved 400 Aar gammelt og naa en Højde af 32—50 Meter og en Tykkelse af indtil l1ji Meter. De 4—6 Cm. lange, meget spidse Naale sidde to og to, undertiden og- saa tre, i én Skede og have en smudsiggrøn Farve, der giver Fyrreskovene et mørkt Ud- seende; de falde af om Foraaret, efter at have siddet tre Aar paa Træet. Vedet er hvidt i Splinten og indvendig gulligt, meget tæt i de rødlige Aarringe, men let spalteligt; det er meget varigt og rigt paa Harpix. Da de i Skovene voxende Træer i Regelen have en ganske lige Stamme og Vedet meget godt taaler Fugtighed, er det et fortrinligt Mate- riale til Skibe og Master, til Brøndtræ, Planker, Gulvbrædder etc. Som Brændsels- materiale overgaar det Egetræ og nærmer sig meget til Bøgetræ, og de deraf brændte Kul ere endogsaa bedre end dem, man erholder af sidstnævnte Træ, hvorfor det ogsaa benyt- tes meget til Kulbrænding; Vedet af unge Træer har imidlertid meget ringere Varme- ovne end Vedet af ældre. Ved Indsnit i eller ved delvis Afskalning af Træets Bark udflyder der en balsamagtig Harpix, som kaldes tyk Terpentin, hvoraf tilberedes Terpentinolie, Harpix, Colophon (s. d. Stof- fer) og af Roden, Vedet og Grenene til- beredes Tjære, Beg og Kønrøg (s. d. Ar- tikler). Den meste Harpix findes i Roden, som ved at lienstaa nogle Aar efter Træets Fælding bliver meget rig paa Harpix iKjær- nen ; af hver Kubikfod Træ kan der udvindes c. 2 Potter Tjære. Den meget oprevne, bla- dede, rødbrune Bark kan ogsaa anvendes som Garvemateriale (s. Bark), og af Naalene forfærdiger man Skovuld (s. d.). I de nord- lige Lande har man i Misvæxtaar malet Bar- ken til Mel og blandet den imellem andet Mel til Brødbagning. 1 Cbfod tørt, harpix- rigt Fyrretræ veier 38 à 40 Pd.; friskt 16