Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Fyr, almindelig. 242 Fyrreharpix. Kjærnetræ af samme Beskaffenhed c. 45 Pd. I Norge giver man Fyrren forskjellige Be- nævnelser, dels efter Vedets Qvalitet og dels efter Stedet og Jordbunden, hvori den er vox et, saasom Fjeldfuru, Myrfuru etc. med fast og stærkt Ved, Gjæt- og Ytfuru med løsere Ved. I Danmark, hvis samlede Skov- areal i vore Dage kun udgjør omtrent 30 □ Mile, imedens t. Ex. de svenske og norske Skove vilde kunne fylde bele Danmark fem Gange, og de russiske Skove i Europa ind- tage et Areal, der er 50 Gange saa stort som hele Danmark, forekommer Fyrren nu kun plantet, men har i Fortiden været vildvox- ende i Mængde ; der indføres derfor betydelige Qvantiteter hertil, navnlig fra Finland, Norge og Sverig. Indførselen af finsk Tømmer til Danmark udgjorde i Aaret 1876 c. 22,300 Cmlst. hvoraf c. 15,000 til Kjøbenhavn, og i 1877 c. 13,600 Cmlstr., hvoraf c. 9000 til Kjøben- havn: i 1878 indførtes c. 15,000 Cmlstr. Tidligere indførtes der hertil fra Finland næsten udelukkende Fyrretræ ; men i de senere Aar har Tilførselen af frisk Gran om- trent været ligesaa stor som af Fyr. — Og- saa fra Sverig indføres der her til Landet betydelige Qvantiteter Grantræ, idet man, navnlig for Hovedstadens Vedkommende, nu ansér Granen for at være ligesaa god og ligesaa anvendelig til Bygningstømmer som Fyrren, imedens den til samme Tid er 10 à 15 pCt. billigere end denne. Det fra Sydsverig kommende Grantømmer kan med Hensyn til Styrke og Qvalitet i det Hele taget sættes over det nordlandske Fyrretømmer. Til den bety- delige Fabrikation af Pakkasser, som finder Sted i Kjøbenhavn, anvendes næsten udeluk- kende Gran. Ligeledes er Forbruget af Gran paa Island og Færøerne nu større end nogen- sinde tidligere, hvorfor Udførselen dertil af Gran er betydelig større end af Fyr. Af Fyr og Gran indførtes her til Landet fra Sverig i 1877 c. 2,6 Mill. Cbfd. og c. 42,000 Cmlæster. — Fra Preussen erholdes navnlig det saa- kaldte pommerske Tømmer, som udmærker sig fremfor det svenske og norske ved den regulaire Tilhugning og de betydelig større Dimensioner; men det er ogsaa c. 25 pCt. dyrere. I 1877 indførtes der hertil fra Preussen over 300,000 Cbfd. Tømmer. Det pommerske Træ er fortrinligt som Bygnings- tømmer; paa Grund af dets høie Pris benyt- tes dog hertil oftere svensk Tømmer, navn- lig det sydsvenske eller saakaldte Halmstads- tømmer, som er omhyggeligere tildannet end Calmar-Tømmeret. Omendskjøndt det pom- merske Tømmer vel paa Grund af sine svære Dimensioner, sin slanke Væxt og omhygge- lige Behugning afgiver den smukkeste Han- delsvare, staar det dog i Styrke tilbage for det sydsvenske Fyrre-Bygningstømmer, hvor- til don naturlige Grund er, at det sidstnævnte voxer i en mager og stenet Jordbund, hvor det kun udvikler sig meget langsomt, ime- dens det pommerske Træ derimod voxer hur- tigt^ en frodigere Jordbund, saa at det i sin Udvikling ikke kan opnaa den samme Fasthed og Tæthed som det svenske. — Ogsaa fraNordame- rika indføres der hertil Fyrretømmer (i 1877 c. 25,000 Cbfd.), som mest anvendes til Skibs- bygning; det kommer i Handelen under Navn af Pitch-pine. — Norges Udførsel af Tøm- mer og Trælast, hovedsagelig af Fyr og Gran, udgjorde i 1876 c. 930,000 Tons, af hvilke Tusinder c. 46 gik til Danmark, 568 til England, 108 til Frankrig, 107 til Hol- land og Belgien etc. — Af andre Arter af Fyrretræet skulle vi anføre: Bjergfyrren, Pinus montance, Krumholtfyrren, P. Pumi- lio eller Mughus, voxer som et kraftigt busk- agtigt Træ i sumpige Egne i Karpatherne, paa Bjergene i Ungarn, Sydtyskland, Schweiz, Korsika etc. og skyder 6—10 Meter lange, tykke, krumme Grene henad Jorden; de af- give gode Krumholter og Knæer, som anven- des meget til Skibsbygning og Vognmager- arbeide, og af de unge Skud og Qviste til- bereder man Krumholtolie (s. d.). De meget seige, tynde Grene benyttes til grove Tønde- baand og Kurvemagerarbeide. I Danmark er Bjergfyrren med Held anvendt til Beplant- ning af de jydske Heder og Klitter, hvortil den særlig egner sig, da den godt taaler stormfuldt og ustadigt Veir og dens lange Bødder ere et fortrinligt Bindemiddel for Flyvesandet. — Sortfyrren, Kystfyrren eller den italienske Fyr, P.pinaster og maritima, voxer i hele Sydeuropa i ikke for høit lig- gende Egne, og er med Held benyttet i Frankrig til Beplantning af de store Hede- strækninger i Dep. Les landes, hvorimod den ikke godt taaler vort Klima. Den afgiver meget godt Bygningstømmer og Brænde og er meget rig paa Harpix, hvoraf man i be- tydelig Mængde tilbereder Terpentin, Ter- pentinolie, Colophonium, Tjære og fin Køn- røg. — Endvidere maa mærkes: Cember- eller Zirbelfyrren, Pinien, Weymouthsfyrren o. fi., som ville findes omtalte i særlige Ar- tikler. — I Fyrretræets Naale og Bark fore- kommer der en gulbrun, amorph Substants, som kaldes Pinipikrin. Fyrro frø« lie er en brungul, lettør- rende Olie, som udvindes ved Presning af Frøet af Pinus sylvestris; den har en Vægt- fylde af 0,93 ved + 15° C., fryser ved 30° og benyttes som Belysningsmateriale. Den har en terpentinagtig Lugt og en liarpixag- tig Smag. Fyrreharpix (Resina Pini) er den almindelige Benævnelse for den ikke alene af Fyrretræer, men ogsaa af andre Naaletræer enten frivillig eller ved Indsnit i Barken ud- flydte og i Luften stivnede Harpix. Naar den indsamles i frisk Tilstand, imedens den endnu er flydende, kaldes den Terpentin; sker dette ikke, stivner den paa Træet, idet den deri indeholdte ætheriske Olie, Terpen- tinolie, forflygtiger og Harpixen bliver alene tilbage. Denne afskrabes af Træerne og kommer i Handelen under forskjellige Navne efter sin Qvalitet, Farve eller Stedet, hvor den er produceret. Den fra Frankrig af Pinus Pinaster kommende naturlige Harpix kaldes fransk Galipot, medens en ringere Sort af Pinus palustris, Tæda og Strobus fra Nordamerika benævnes amerikansk Galipot eller Barras. Naar den smeltes med Vand