Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Fyrreknopper. 248 Fyrværkeriartikler. og filtreres igjennem Straa, bvorved den bli- ver befriet for Urenligheder, benævnes den hvid eller gul Harpix (Resina Pini alba og flava) eftersom Smeltningen varer kortere eller længere Tid, hvorved den antager en stærkere Farve og samtidig bliver haar- dere, idet den ved Fordampning mister mere eller mindre Terpentinolie. Den inde- holder ofte 4—6 pCtv Vand i Blærer og kaldes da Blæreharpix. ' Harpix er en Blan- ding af Sylvin og Pininsyre med Spor af ætherisk Olie. Burgunderbeg (Resina eller Pix burgundica) kalder man den rensede hvide eller lysbrune Harpix, som er tilberedt som Blæreharpix paa ovenfor omtalte Maade af Picea vulgaris og Pinus Pinaster; den lugter og smager som Terpentin og kommer mest i Handelen i matte, smudsiggule, sprøde, i Bruddet glinsende Masser, der i Hulheder eller blæreagtige Sinaahuller indeholde noget Vand. Den udføres fra det østlige Frankrig og fra Kanton Neufchatel i Schweiz enten i Foustager eller i Kurve af Lindebark. Det ved Destillation af Terpentinolie af Terpen- tin med Vand tilbageblivende, harpixagtige Residuum kaldes kogt Terpentin (Resina eller Terebinthina coda), (s. d.), og naar man smelter dette eller almindeligt Harpix over Ilden, indtil al Terpentinolien og Van- det ganske er fordunstet deraf, erholder man Colophonium (s. d.). Den bedste hvide Galipot, som ogsaa fortrinsvis gives dette Navn, kommer fra Sydfrankrig. AfFyrrehar- pix tilbereder man en Fernis, som vel kun tørrer langsomt, men som paa Foustager af Træ endogsaa tildels kan modstaa kogende Vand; endvidere benyttes den til forskjellige Slags Kit og i Apothekerne til Plastre. Ved tør Destillation deraf gaar en tynd, ætherisk Olie, Pinolin, Retinaphin eller Harpixnaphta først over; denne kan yderligere renses ved Behandling med Svovlsyre og Potaske og til- sidst ved en ny Destillation. Den anvendes som Terpentinolie eller som Tilsætning her- til, ligesom ogsaa til Belysning. Den fort- satte Destillation afgiver da senere ved c. 240° C. et tyktflydende, i raa Tilstand brunlig- grønligt Product, der ved Rensning bliver lysere, den saakaldte Patentolie eller Smøre- olie, ogsaa kaldet Retinol, Harpixolie, Har- pixtran eller Harpixtjære, der benyttes til enkelte langsomttørrende Fernisser samt isærdeleshed, blandet med Paraffinolie og billige Fedtstoffer og Kalk, som Vogn- og Maskinsmørelse. Ved Destillation af Fyrre- liarpix med Kalk udvinder man desuden for- skjellige flygtige Producter af brændende Smag og ætherisk Lugt; ved 78—140° C. over- gaar Resinon; ved mellem 140—160° Resi- neon og over 160° Resineïn, en gul, tyk Olie. Disse olieagtige Vædsker ere mere og mindre let opløselige i Alkohol og Æther, men slet ikke i Vand. Fyrreknopper (Turiones eller Gemmæ Pini) T. Fichtensprossen, Fichtenknospen, ere de unge, indtil 5 Ctm. lange Skud, som voxe ud paa Spidserne af det almindelige Fyrretræs Grene ; de ere klæbrige af den udsvedte Harpix, cylindriske, lette, skjøre, udvendig bedækkede med rødbrune, glinsende Skjæl, indvendig grønne og bløde. De have en balsamisk, harpixagtig Lugt og Smag, og anvendes i Medicinen som et sved- og urin- drivende Middel, især i Gigtsygdomme, for- ældede Hudsygdomme og imod Syphilis; man tilbereder ogsaa en Tinetur deraf. Fyrsvamp, T. Feuerschwamm, Zun- derschwamm, E. German tinder, Fr. Amadou, tilberedes af den indvendige svampede Del af to Arter Rørsvamp, Fungus igniarius og Polvporus fomentarius, hovedsagelig dog af den sidste ; de voxe begge paa Stammerne af Egetræet, Rødbøgen, Birken og flere andre Løvtræer! De ere udvendig glatte, graa eller smudsighvide, og naar de blive ældre brune eller sortagtige; de indsamles om Ef- teraaret, befries fra den ydre Bark, skæres i tynde Skiver og lægges i flere Uger i en af Træaske eller Potaske bestaaende Lud. Ef- terat de ere tagne op og udludede med Vand, bankes de med en Trækølle, tørres og blød- gjøres der paa ved at gnide dem vedholdende imellem Hænderne; ofte lader man Svampen derefter gjennemtrænges med Salpeterlud, eller man indgnider den med pulveriseret Krudt, for at gjøre den lettere antændelig, og den kaldes da Salpetersvamp. Svampen kommer i Handelen enten raa eller tilberedt, og den forfærdiges flere Steder i Tyskland, navnlig i Ulm, som er bekjendt for at levere den bedste Sort; endvidere i Strassburg, Thiiringerwald, ved Karpatherne etc.; ogsaa i Danmark indsamles og præpareres af og til Fyrsvamp. Den er sædvanlig brungul, men farves undertiden sort med et Afkog af Jern vitriol og Ellebark; i Frankrig tilbereder man hvid Fyrsvamp ved at blege den med Chlor. — Af det ved Tilberedningen frem- kommende Affald forfærdiges den saakaldte Papirsvamp, som kan anvendes til Lampe- væger. — Siden Opfindelsen af Tændstikker har Fyrsvamp ikke stor Betydning som An- tændelsesmiddel; derimod benyttes ofte ud- søgt ren, ubeitset og ganske blød banket Svamp, som er tilberedt uden Anvendelse af Salpeter, i Chirurgien som et blodstillende Middel og føres i Apothekerne under Navn af Blodsvamp eller Saarsvamp, F. Quernus eller Agaricus Chirurgoruin. Som andre liæmosta- tiske eller blodstillende Midler skulle vi her anføre Egesvampen, Daedalus quercinus eller Fungus Quercus præparatus; endvidere Bo- vist (s. d.), Badesvamp samt i den nyere Tid de fine, bløde, silkeglinsende, guldgule eller broncefarvede Haar, som bedække Rod- stokken og den nedre Del af Stammen af en paa Sumatra voxende træagtig Bregne, Cibotium Baromez; disse Haar komme i Handelen under Navn af Pengawar-Djambi. En lignende Sort erholdes af nogle paa Java voxende Bregner (Balantium, Alsophila) og kaldes Paku-Kidang. Fyrværk e riartikler forekomme ikke meget i Handelen i Europa, idet de for militaire Øiemed bestemte Sager i Regelen forfærdiges i Artilleriværkstederne, og de, som skulle anvendes til Lystfyrværkeri, sæd- vanlig fabrikeres af Kunstfyrværkere paa 16*