Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Fyrværkeriartikler. 244 Fødselsurt. Stedet, hvor de skulle benyttes. I Asien, og navnlig i China, hvor Fyrværkerikunsten har været kjendt langt tidligere end i Eu- ropa, og hvor den er bragt til stor Fuldkom- menhed, udgjøre disse Gjenstande en ikke uvigtig Handelsartikel, og der udføres end- ogsaa store Qvantiteter deraf, især til Nord- amerika. Paa faa Undtagelser nær bestaa de hovedsagelig af Hylstere eller Eør af sammenrullet Papir, som ere fyldte med en saakaldet Sats, der f. Ex. bestaar af en Blan- ding af fint pulveriseret Krudt, Salpeter og Svovl, hvortil der endnu i forskjellige Øie- med tilsættes flere andre Ingredientser, saa- som Kul, chlorsurt Kali, Filspaan, forskjel- lige Salte etc., hvorved man ogsaa op naar, at de vise sig med Lys af forskj ellige Far- ver ved Afbrændingen. Tilberedelsen og Op- bevaringen af disse Blandinger udkræver en høi Grad af Forsigtighed; enkelte af dem, navnlig de Satser, som indeholde chlorsurt Kali, kunne undertiden antændes af sig selv uden ydre Paavirkning. De enkelte Materia- lier maa rives fint hver for sig og kun blan- des forsigtigt med Haanden eller med en Træske, da flere af Blandingerne ellers let kunne explodere. Satserne til de i de senere Aar i Brug komne Salonfyrværkerisager inde- holde intet Svovl, men i dettes Sted pulveri- seret Schellak, for ved Afbrændingen at und- gaa Udviklingen af Svovlsyrer. Satser, der skulle frembringe hvidt Lys, bestaa sædvan- lig af Svovl, Salpeter, Krudtpulver og Svovl- antimon; som Exempler til Sammensætning af Satser med farvet Lys anføres nedenfor nogle Blandinger for de forskj ellige Farver.*) — De mest bekjendte Fyrværkerisager ere: Raketter, hvis rigtige Forfærdigelse er Fyr- værkerens største Kunst, da Formen, Tyk- kelsen og Længden af de dertil hørende Stokke nøiagtig maa svare til Raketternes Størrelse; disse kunne enten være enkelte, som kun slutte med et Knald, eller sam- mensatte, som udkaste Lyskugler, Svær- mere, Guldregn etc., som indeholdes i et til Rakettens øvre Ende befæstet Hylster. — Endvidere nævnes her kun de bekjendte Sværmere, Girandoler, Ildhjul, Lyskugler, Sole, Stjerner, Petarder etc. Fæhaar af Køer og Kalve anvendes til Udstopning af Madrasser og Hynder, til Filt, grove Gulvtæpper etc. samt af Murerne til at blande imellem Kalk som Bindemiddel. Fra Rusland og Polen udføres de i Mængde, og man skjelner i Handelen imellem Haar med eller uden Skindene. Fadselsurt eller Slangeurt (Aristolo- chia), T. Osterluzei, er en af flere Arter be- staaende Planteslægt, som finder Anvendelse i Medicinen; især benyttes Rødderne af den lange og af den runde Urt, som begge voxe i det sydlige Europa, navnlig i Yinhaverne. Den førstnævnte, Radix Aristolochiæ long* veræ, er valseformet, i Regelen 3 à 4 Ctm- tyk og 8 à 14 Ctm. lang; den er udvendig gulbrun og indvendig gulagtig hvid, har en svag, ubehagelig Lugt og en i Begyndelsen sødlig, men senere modbydelig, bitter og skarp Smag. Den anden Art, Rad. Arist. ro- tundæ veræ, som bruges hyppigere end den forrige, er knoldeformet og bulet, 6—9 Ctm. i Diameter, udvendig brun, indvendig rød- lighvid og har en lignende, men kraftigere Lugt og Smag end den ovennævnte. Af den almindelige Slangeurt eller Hulurt, Ar. Cle- matidi», som voxer flere Steder i Mellemeu- ropa i Frugthaver, paa Yinbjerge og ved Gjærder, benyttes endnu undertiden de ilde- lugtende og bittertsmagende Blade, ligesom ogsaa den runde, udvendig brune og indven- dig gulagtige Rod, Rad. Ar. longæ vulgaris: som kun er af en Penneposes Tykkelse og 4—5 Ctm. Længde; den har en stærk, ube- hagelig, campheragtig Lugt og en skarp og bitter Smag. — Den lange og den runde Rod benyttedes tidligere i flere Underlivs- sygdomme og især imod Gigt, ligesom ogsaa imod stanset Menstruation, hvoraf den har faaet sit Navn. — I Mexico og Sydamerika voxer Aristolochia anguicida, hvis Rod inde- holder en bitter Saft, der anvendes som Læg6' middel imod Bid af giftige Slanger; denne Saft skal imidlertid ogsaa kunne bedøve og dræbe Slangerne, — Uægte Fødselsurt kal- *) Rødt. Grønt. Gult. Bl aar. Chlorsurt Kali 6. 30. 20. 5. 18. 33. 18. Stangsvovl ... - 13. 17. 24. 4. 22. 10. 5. 14. Trækul 2. 2. — 5. 2. — Salpetersurt Strontian 40. 40. 56. — — Salpetersurt Baryt 12. 60. 52. — — Salpetersurt Natron 20. — Kulsurt Kobberilte , • — 10. Svovlantimon — 6. — — — Salpeter — — 24. Pulveriseret Krudt — — Meget smukke Flammer give ogsaa følgende let exploderende Stoffer: Pikrinsurt Ammoniak............................ 541 .................. 48 > rødt, Pikrinsurt Strontian ........................... 46J ................... — Pikrinsurt Baryt..............................— 52 Pikrinsurt Jernforilte........,................— ................— grønt, Hvidt. 20. 7. 5. 2. (KealgaA 60. 24. 15. — gult' 50