Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Følhov.
245
Gadstaal.
des de rundagtige, graagrønne, støvdækkede
og indvendig hule Bodknolde af Corydalis
cava, Hulrod, som findes vildtvoxende i
skyggefulde Løvskove ; den forekommer
stundom i Handelen og udgives for den runde,
ægte Kod, som den dog kun har liden Lig-
hed med.
Følliov, Følfod eller Hovblade (Tussi-
lago Farfara), T. Huflattich, gemeiner, ei-
en paa lerede Marker og ved Strandbredden
vildtvoxende, perennerende Plante med hjerte-
formede, dobbelttandede, noget kjødfulde,
ovenpaa grønne og underneden graahvide og
filtede Blade og bleggule Blomster, som ud-
vikle sig før Bladene. Disse have en flau,
slimet, lidt bitter Smag og anvendes i Medi-
cinen under Navn af Folia Farfaræ eller
Tussilaginis, navnlig til Brystthé, ligesom
der ogsaa deraf tilberedes et brunt Extract.
Ben store eller røde Følhov, Tussilage Peta-
sitcs eller Petasites officinalis, T. Neunkraut,
som voxer paa fugtige Enge og ved Aaløb,
har store, rundagtigt hjerteformede, paa Un-
dersiden filtede, dobbelttandede Blade og en
tæt, ægformet Klase af rødlige Blomster paa
en c. 30 Ctm. høi Stængel. Den fingertykke,
grenede og trævlede, udvendig brune og ind-
vendig rødlige Rod, der har en stærk, mod-
bydelig Lugt og en ubehagelig bitter Smag,
som har nogen Lighed med Angelikarodens,
anvendtes tidligere i flere Sygdomme og end-
ogsaa imod Pest, men er nu næsten fuld-
stændig gaaet af Brug. Bladene af den sidst-
nævnte Art indsamles, imedens de endnu ere
smaa, undertiden istedetfor T. Farfara, hvor-
fra de dog adskille sig ved den afrundede,
ikke spidsvinklede Bugt ved deres Basis, ved
det tynde Filtlag paa Undersiden og ved den
modbydelige Lugt, som de udbrede, naar man
gnider dem imellem Hænderne.
Gaaseblomst, Tusindfryd, (Bellis pe-
rennisi T. Gänseblume eller Masliebe, den
bekjendte hvide eller rødlige lille Blomst,
som voxer vildt paa Markerne og som hyp-
pig plantes i Haverne. Under Navn af Flo-
res Bell idis anvendtes disse Blomster, navn-
lig tidligere, i Medicinen som et opløsende
og urindrivende Middel og i Brystsygdomme,
samt som Tinetur som udvortes Penslemiddef
til at fordrive Fregner og Modermærker.
Gaasefod, hvid (Chenopodium album)
er en i de tempererede Egne hjemmehørende
og ogsaa i de nordlige Lande ved Gjærdor
og paa Møddinger voxende Plante med hvide
Blomster og rudeformede, afrundede Blade,
der ere ligesom bestrøede med Mel. Den be-
nyttes undertiden som Gemyse, og Frøkornene
enkelte Steder til Brødbagning; i Astrachan
bruges de sidste til at frembringe de smaa
Ophøininger i Chagrin (s. d.). Andre Arter
af G. s. Drueurt, mexikansk.
Gaaseurt s. Kamilleblomster.
Gabali s. Tobak.
Gabantræ s. Rødtræ.
Gabans kaldes i Tyrkiet en Slags tykke,
grove Regnkapper af Filt, som bæres af de
lavere Folkeklasser; i Omegnen af Marseille
forfærdiges nogle lignende, men vævede som
Klæde.
Gabbro eller Urgrønsten er et blandet,
grovt- eller fintkornet Mineral af lys- eller
mørkegrøn Farve, blandet med Brunt, stundom
med isprængte Feldspathkrystaller, Glimmer,
Talk, Jernkies, Titanjern etc. Yed sine Be-
standdeles friske Farver har det et livligt og
tiltalende Udseende og besidder nogen Lig-
hed med Porphyr. Det findes navnlig i
Apenninerne og har sit Navn af den to-
scanske Landsby Gabbro, hvor det først an-
vendtes som Bygningssten. I Norditalien
benyttes det meget til Ornamenter og Byg-
ninger, Beklædning af Vægge etc., og af en
Art Gabbro, som brydes i Bjerget Montefer-
rato ved Prato, forfærdiges udmærket gode
og haarde Møllesten. G. forekommer ogsaa
fiere Steder i Schweiz og Tyskland, hvor
man ligeledes anvender det til architektoni-
ske Prydelser, til Bordplader, Altare etc. og
de grovere Sorter som almindelige Bygnings-
sten samt til Brolægning. Ogsaa i Norge
finder man det flere Steder, sædvanlig blan-
det med Labrador eller Grønsten (s. Diorit).
Gadolinit kaldes efter den finske Che-
miker Gadolin et meget sjeldent Mineral, der
forekommer paa enkelte Steder i Scandina-
vien, saaledes i Ytterby, i Finbo, i Omegnen
af Falun og paa Hitterøen i Norge, næsten
udelukkende i tætte Masser. Det er omtrent
af samme Haardhed som Feldspath, sort eller
sortgrønligt, glinsende, med musklet, splin-
tret Brud og indeholder flere sjeldnere Jord-
arter og Metalilter, saasom Jernilte, Yttrium-
jord, Erbiumjord, Ceriumilte, Lanthan- og
Didymilte, forbundet med Kiselsyre. Det er
derfor et vigtigt Raamateriale til Fremstil-
ling af de nævnte, kun sjelden forekommende
Legemer.
Gadstaal kaldes i England en Sort
meget haardt Staal, som navnlig forarbeides
til Meisler for Filehuggere.