Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Følhov. 245 Gadstaal. des de rundagtige, graagrønne, støvdækkede og indvendig hule Bodknolde af Corydalis cava, Hulrod, som findes vildtvoxende i skyggefulde Løvskove ; den forekommer stundom i Handelen og udgives for den runde, ægte Kod, som den dog kun har liden Lig- hed med. Følliov, Følfod eller Hovblade (Tussi- lago Farfara), T. Huflattich, gemeiner, ei- en paa lerede Marker og ved Strandbredden vildtvoxende, perennerende Plante med hjerte- formede, dobbelttandede, noget kjødfulde, ovenpaa grønne og underneden graahvide og filtede Blade og bleggule Blomster, som ud- vikle sig før Bladene. Disse have en flau, slimet, lidt bitter Smag og anvendes i Medi- cinen under Navn af Folia Farfaræ eller Tussilaginis, navnlig til Brystthé, ligesom der ogsaa deraf tilberedes et brunt Extract. Ben store eller røde Følhov, Tussilage Peta- sitcs eller Petasites officinalis, T. Neunkraut, som voxer paa fugtige Enge og ved Aaløb, har store, rundagtigt hjerteformede, paa Un- dersiden filtede, dobbelttandede Blade og en tæt, ægformet Klase af rødlige Blomster paa en c. 30 Ctm. høi Stængel. Den fingertykke, grenede og trævlede, udvendig brune og ind- vendig rødlige Rod, der har en stærk, mod- bydelig Lugt og en ubehagelig bitter Smag, som har nogen Lighed med Angelikarodens, anvendtes tidligere i flere Sygdomme og end- ogsaa imod Pest, men er nu næsten fuld- stændig gaaet af Brug. Bladene af den sidst- nævnte Art indsamles, imedens de endnu ere smaa, undertiden istedetfor T. Farfara, hvor- fra de dog adskille sig ved den afrundede, ikke spidsvinklede Bugt ved deres Basis, ved det tynde Filtlag paa Undersiden og ved den modbydelige Lugt, som de udbrede, naar man gnider dem imellem Hænderne. Gaaseblomst, Tusindfryd, (Bellis pe- rennisi T. Gänseblume eller Masliebe, den bekjendte hvide eller rødlige lille Blomst, som voxer vildt paa Markerne og som hyp- pig plantes i Haverne. Under Navn af Flo- res Bell idis anvendtes disse Blomster, navn- lig tidligere, i Medicinen som et opløsende og urindrivende Middel og i Brystsygdomme, samt som Tinetur som udvortes Penslemiddef til at fordrive Fregner og Modermærker. Gaasefod, hvid (Chenopodium album) er en i de tempererede Egne hjemmehørende og ogsaa i de nordlige Lande ved Gjærdor og paa Møddinger voxende Plante med hvide Blomster og rudeformede, afrundede Blade, der ere ligesom bestrøede med Mel. Den be- nyttes undertiden som Gemyse, og Frøkornene enkelte Steder til Brødbagning; i Astrachan bruges de sidste til at frembringe de smaa Ophøininger i Chagrin (s. d.). Andre Arter af G. s. Drueurt, mexikansk. Gaaseurt s. Kamilleblomster. Gabali s. Tobak. Gabantræ s. Rødtræ. Gabans kaldes i Tyrkiet en Slags tykke, grove Regnkapper af Filt, som bæres af de lavere Folkeklasser; i Omegnen af Marseille forfærdiges nogle lignende, men vævede som Klæde. Gabbro eller Urgrønsten er et blandet, grovt- eller fintkornet Mineral af lys- eller mørkegrøn Farve, blandet med Brunt, stundom med isprængte Feldspathkrystaller, Glimmer, Talk, Jernkies, Titanjern etc. Yed sine Be- standdeles friske Farver har det et livligt og tiltalende Udseende og besidder nogen Lig- hed med Porphyr. Det findes navnlig i Apenninerne og har sit Navn af den to- scanske Landsby Gabbro, hvor det først an- vendtes som Bygningssten. I Norditalien benyttes det meget til Ornamenter og Byg- ninger, Beklædning af Vægge etc., og af en Art Gabbro, som brydes i Bjerget Montefer- rato ved Prato, forfærdiges udmærket gode og haarde Møllesten. G. forekommer ogsaa fiere Steder i Schweiz og Tyskland, hvor man ligeledes anvender det til architektoni- ske Prydelser, til Bordplader, Altare etc. og de grovere Sorter som almindelige Bygnings- sten samt til Brolægning. Ogsaa i Norge finder man det flere Steder, sædvanlig blan- det med Labrador eller Grønsten (s. Diorit). Gadolinit kaldes efter den finske Che- miker Gadolin et meget sjeldent Mineral, der forekommer paa enkelte Steder i Scandina- vien, saaledes i Ytterby, i Finbo, i Omegnen af Falun og paa Hitterøen i Norge, næsten udelukkende i tætte Masser. Det er omtrent af samme Haardhed som Feldspath, sort eller sortgrønligt, glinsende, med musklet, splin- tret Brud og indeholder flere sjeldnere Jord- arter og Metalilter, saasom Jernilte, Yttrium- jord, Erbiumjord, Ceriumilte, Lanthan- og Didymilte, forbundet med Kiselsyre. Det er derfor et vigtigt Raamateriale til Fremstil- ling af de nævnte, kun sjelden forekommende Legemer. Gadstaal kaldes i England en Sort meget haardt Staal, som navnlig forarbeides til Meisler for Filehuggere.