Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Gaduin. 246 Galanterivarer. evadil i lì er en mørkebrun Substants uden Lugt eller Smag, som indeholdes i Le- vertran (s. d.). Gagat, ogsaa kaldet sort Rav, T. Pech- kohle, Fr. Jais, Jayet, E. Pitch coal, er en stærkt, glinsende sort, tæt og fast, paa sine Steder brun og mat, af Jordbeg gjennem- trængt Slags Brunkul med et musklet Brud, en Haardhed af 2,5—3 og en Vægtfylde af 1,3; den brænder med en osende Flamme og udbreder da en stærk Lugt. Den findes paa flere Steder i Tyskland f. Ex. ved Meiss- ner i Hessen, i England, Frankrig (Langue- doc) og Spanien (Asturien), og anvendes til Forfærdigelse af Smykker, Knapper, Kosen- kranse, Bægere, Daaser og andre Galanteri- varer, som dog ikke staa i høj Pris. Disse forvexles ofte med lignende Gjenstande, som ere forfærdigede af de engelske Cannelkul, der navnlig forarbejdes til sorte Koraller, eller af Lava; de førstnævnte ere imidlertid tungere og ikke saa glinsende og dybsorte, imedens de af Lava, som nu kun sjelden komme i Handelen, ere meget haardere og ikke saa sorte som Gagat. De samme Gjen- stande forfærdiges forøvrigt nu ligesaa smukke og langt varigere af sorte Glasflüssen Gagel s. Voxtræ. Gull il it eller octaëdrisk Korund er en efter den svenske Chemiker Gahn opkaldt, grønlig og i Kanterne gjennem skinnende Afart af Spinel; den bestaar af en chemisk Sammensætning af Lerjord og Magnesia i Forbindelse med Jern og Kobber. Den for- vexles undertiden med en anden Afart, som kaldes Automoiit eller Zinkspinel; denne er imidlertid mere mørkegrøn, uigjennemsigtig og istedetfor Kobber indeholder den Zinkilte. Gaillac er Navnet paa nogle meget gode røde og hvide Vine, som avles i Omeg- nen af Byen af samme Navn i det franske Dep. Tarn. De røde høre til de bedste Lan- guedoevine, have en mørk Farve, ere fyldige, fyrige og velsmagende, holde sig meget længe og vinde ved at forsendes tilsøs. De anvendes hyppig til Forskæring af lettere Vine og gaa derfor navnlig til Bordeaux og Paris, men ogsaa til Udlandet. Vinene fra Nabosognene sælges ogsaa ofte under Navn af Gaillac, men ere af ringere Qvalitet. De hvide Vine ere ligeledes velsmagende, fyldige og fyrige, men sættes dog ikke saa høit som de røde. Galactometer kaldes et Instrument, hvorved man er istand til paa en let Maade at bestemme, om Melk er forfalsket. Cheval- liers og Henrys ere en Slags Aræometre, hvorved Vægtfylden af Melken bestemmes; Dornés bestemmer Melkens Forfalskning ved et Apparat, som viser den forskj ellige Grad af Melkens Uigjennemsigtighed. Galanigninmi s. Gum. arab. Galamsmoi*, Vambuk- eller Bambar- rassmør kaldes en Slags smøragtigt Plante- fedt, som erholdes ved Udpresning eller Ud- kogning af Frugterne af et i Afrika, navnlig i Senegambien, ogsaa i Ostindien, voxende Træ, Bassia longifolia butyracea. Det er hvidt, guligt, grønligt eller rødligt, lidt kor- net, har en svag krydret Lugt og Smag næsten som Cacaosmør, holder sig meget længe frisk, smelter ved 36° C. og anvendes ligesom animalsk Smør og ogsaa til Belysning ; det kommer dog kun sj elden i Handelen. Gala» garod {Èhizoma eller Radix Galangce) T. Galgantwurzel, er Boden af den i Provinsen Kuangtung paa Øen Haenan i det sydlige China og rimeligvis ogsaa paa det tilgrænsende Fastland voxende Alpiida officinariiiti. Den lille eller ægte Galangarod, Rh. Gal. minoris, er den cylindriske, oftest knæbøiede, gaffeldelte, rodlignende, underjor- diske Stengel af Planten; den forekommer i fingertykke, indtil 9 Cm. lange Stykker, som ere udvendig gulbrune, indvendig rødlig gule og omgivne med graalige, omtrent 2 Cm. fra hverandre fjernede, fortørrede Bladrester. Den har en skarp, bitter, gjennemtrængende krydret Smag, og benyttes især til Fabrikation af Bitteressentser, undertiden ogsaa i 01- og Eddikebryggerier, sjeldnere i Medicinen imod Fordøielsessvaghed, Slimflod etc. Den bør være temmelig tung og ikke blandet med Stykker af en falsk, meget lettere Kod, der har en glat, glinsende Bark og kun liden eller slet ingen Lugt og Smag; den forekommer ogsaa undertiden blandet med den lange eller den runde Cypernrod (s. d.). — Den store Galangarod, Rh. Galangæ majoris, adskiller sig hovedsagelig kun med Hensyn til Stør- relsen fra den lille, men har dog ogsaa en svagere Lugt og Smag, hvorfor den nu kun meget sjelden kommer i Handelen; den stam- mer fra Alpinia Galanga i Ostindien og Ja- pan, hvor den hyppig anvendes som Læge- middel. — Af den lille Galangarod udvinder man Galangaolie, en gulagtig, ætherisk, aro- matisk smagende og lugtende Olie, som i Lugten meget ligner Cajeputolie; den maa opbevares under omhyggeligt Lukke, da den i Luften bliver tyk og taber sin Lugt. Ko- den indeholder desuden en blød, skarpt sma- gende Harpix etc., samt en krystalliserbar Substants, der kaldes Kæmpferid. — Ga- langaroden erholdes navnlig over London og Hamborg. Gala ut eri var ei* kalder man en Mængde Bijouterivarer og andre Smaagjen- stande af Glas, Porcellain, Metal, Læder, Træ, Pap og Papir etc., som mere ere til Pynt og Luxus, end egentlig til Nytte, om ogsaa begge disse Egenskaber stundom sam- tidig kunne være tilstede. En mindre Brugs- gjenstand af livilketsomhelst Materiale, som er udstyret mere luxuriøst end almindeligt eller med større Zirlighed, end der er nød- vendig til dens Afbenyttelse, gives saaledes sædvanlig dette Navn. De forfærdiges selv- følgelig i alle Lande, i Frankrig navnlig i Paris, i England i London og Birmingham, i Østerrig i Wien, i Tyskland i Berlin, Nürnberg etc. Af de til denne Varegruppe, efter den danske Toldtarif henhørende Varer indførtes der her til Landet i Aaret 1877 c. 233,000 Pd., af hvilke Tusinder c. 93 indkom fra Hertugdømmerne, 45 fra Hamborg, 35 fra