Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Galbanumgummi. 247 Gallussyre. Lübeck, 13 fra Preussen, 6 fra Frankrig og 5 fra England. Udførselen udgjorde kun c. 18,000 Pd., der hovedsagelig gik til Sverig og Island. (Galbanumgummi (Gummi - resina Galbanum) T. ogsaa Mutterharz, kaldes den af en i Persien voxende Skjærmplante, Fe- rula erubescens, udflydende Melkesaft; den udflyder enten frivillig eller af de gjennem- skaarne Stængler. Den er gul, grøngulig, mørkegul eller brunlig, har en eiendommelig stærk, balsamisk, men ubehagelig Lugt, en skarp, harpixagtig, varmende Smag og bliver allerede blød ved at opvarmes i Haanden. Man skjelner navnlig imellem to Sorter: 6. i Korn (in granis eller lacrymis), og G. i Masse eller Stykker. Den første Sort er den bedste og er udflydt af sig selv ; don be- staar af rundagtige, draabeformede, voxagtige og i Bruddet hvidlig glinsende Stykker af en lys, gul Farve, som med Tiden bliver mør- kere og rødlig. Naar disse Stykker have klæbet sig sammen ved Varme, men dog endnu idetmindste tildels lade sig skille fra hverandre, benævnes Varen halvt i Korn og er billigere end de løse Korn; for saa vidt muligt at undgaa denne Sammenklæbning, forsender man dem i mindre Æsker paa 10— 12 Pd. — Den anden Sort (Gr. in massis) udvindes enten ved helt at gjennemskære eller kun gjøre Indsnit i Plantens Stengel nærved Boden; Saften flyder da ud i større, lys- eller mørkebrune Masser med iblandede hvidlige Korn (amygdaloides) og er hyppigst blandet med Frøkorn, Stilke eller andre Plantedele, hvorfor denne Sort ogsaa er be- tydelig billigere end den første; den er mere klæbrig og derfor vanskeligere at støde, und- tagen i Frostveir, men kan dog godt anven- des, især til udvortes Brug. — Begge disse Sorter erholdes dels over Bombay og London, dels over Busland (via kaspiske Hav, Nisch- nej-Nowgorod), dels gjennem Levanten over Triest og Marseille. — En endnu simplere, seig, ofte ildelugtende og uren Sort kommer sædvanlig indpakket i Huder, og kaldes per- sisk Moderharpix. — Man anvender Galba- num i Medicinen, baade udvortes til Plastere som et blødgjørende og fordelende Middel, især mod Bylder, og indvortes imod Krampe, Hysteri, Svækkelse af Uterus etc. Den inde- holder c. 65 pCt. Harpix, 20 pCt. Gummi, 3—6 pCt. ætherisk Olie etc.. Ved Destillation med Vand udvinder man den gule, ætheriske Olie, Ætheroleum Galbani, der lugter som Galbanum og har en brændende, campher- lignende Smag; den besidder de samme Kræfter som Harpixen, men i høiere Grad. Ved tør Destillation af Harpixen erholdes en meget stinkende Olie, Oleum Galbanum foetl- dum, som dog kun benyttes lidet. (Galdagummi er en Slags gulagtig, undertiden sortplettet Gummi, om hvis Op- rindelse man ikke har Sikkerhed ; sandsynlig- vis er den en Blanding af flere Slags Plante- safter. Den er sprød, sædvanlig aldeles uigjennemsigtig, lugter som Anime eller Vi- rak, opløses fuldstændig i Vinaand og giver med Vand en melkeagtig Vædske. Man er- holdt den tidligere fra Holland, men den forekommer nu kun sjelden i Handelen. (Galde af Hornqvæg, Oxegalde, (Fel Tauri) anvendes i Medicinen saavel til ind- vortes som udvortes Brug og forvandles i dette Øiemed ved Afdampning til et Extract af mørk brungrønlig Farve og en bitter, modbydelig Smag. Det benyttes meget som Vaskemiddel, idet en Tilsætning heraf be- virker, at uægte eller sorte Farver holde sig paa Tøiet. — Galde af andre Dyr, som Svin, er lysere og mindre virksom. («-aidetoserrod (Radix Bryonice), T. Zaunrübe, Gichtrübe eller Stickwurzel, er den store, roagtige, hvidlige, armtykke, ringede, ofte 4—6 Pd. tunge Bod af den i hele Eu- ropa ved Gjærder og Hække hyppig voxende Bryonia alba, en klattrende Plante med haand- fligede Blade, bleggule enbo Blomster og sorte Bær af et Bibs Størrelse. Boden er fuld af en melkeagtig giftig Saft, især om Foraaret, og har i frisk Tilstand en meget stærk og modbydelig Lugt ; tørret er den svampet, melet, bleggul og svagtlugtende, men har en skarp og bitter, sammensnær- pende Smag; førend den tørres, skæres den i Skiver, trækkes paa Snore og kommer saa- ledes i Handelen. Den angribes let af Orme, maa opbevares i tæt lukkede Beholdere og bør ikke være over et Aar gammel. Den be- nyttes i Medicinen som et drastisk purge- rende og urindrivende Middel, og navnlig an- vendes den friske Bod særdeles meget i Ho- møopathien. Den friske Bod bruges stundom ogsaa udvortes som et fordelende Middel. Den indeholder et krystallinsk Extractivstof, Bryonin og noget Harpix. Den forvexles un- dertiden med den i Sydtyskland voxende Bryonia dioica med tvebo Blomster og røde Bær, ligesom ogsaa med den hvide Jalaprod (s. d.), fra hvilken sidste den dog let kan skilles ved dennes svage, melagtige og kun lidet kradsende Smag. (Galectodendron, Kotræet eller Mel- ketræet er et i Sydamerika voxende, til Brød- frugttræerne henhørende Træ, som i rigelig Mængde indeholder en velsmagende Melke- saft, der ligner Komelk og nydes af de Ind- fødte. Det indeholdte Fedtstof, Galactin, be- nyttes til at støbe Lys af og gaar en sjelden Gang i Handelen under Navn af amerikansk Plantevox. (Galeopsis s. Hampenælde. (Galets kaldes en Slags runde, venetian- ske Glaskoraller af indtil 1 Cm. Gjennemsnit, enten røde med sorte Huller eller sorte og hvidstribede; de forsendes mest til Kysten af Afrika. (Gaietti kaldes Silkecoconerne i Italien og det sydlige Østerrig. (Gal gant s. Galanga. (Galipot s. Fyrreharpix. (Galizensten, blaa og hvid s. Vitriol. (Gallert s. Gelatine. (Gallon, engelsk Bummaal for flydende Yarer == 4,7 d. Potter. (Gallas s. Galæbler. (Gallus, indisk s. Bablah. (Gallussyre (Acidum gallicum) inde-