Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Galmei. 248 Galæbler. holdes i Forbindelse med Garvesyre, men dog altid i langt ringere Mængde end denne i de fleste Plantedele, som besidde en ad- stringerende eller sammensnærpende Smag, navnlig i Galæbler, dels i fri og dels i bun- den Tilstand; endvidere i Granatrodbark, i Frugterne af Cæsalpinia coriaria (s. Dividivi), i The, i en Mængde Barksorter etc. Man fremstiller den af den almindelige Garvesyre (Tannin) ved Behandling med fortyndedo Syrer, eller ved at lade fugtigt Garvesyre- pulver henstaa længere Tid i Luften ved en Temperatur af 20—30° C. Den danner fine, hvide, silkeglinsende, skjævt-rhomboidiske Naale uden Lugt og af en i Begyndelsen syrlig, senere bitter, sammensnærpende Smag; den er let opløselig i Yinaand og kogende Yand, men tungere opløselig i Æther og koldt Vand. Den fremstilles i de chemiske Fabriker og anvendes i flere techniske Øiemed, ligesom ogsaa som Beagentsmiddel i Chemien. Med Jernchlorid farves dens Opløsning dyb sorteblaa og benyttes af og til som Haar- farvningsmiddel. Yed Ophedning til 210° C. decomponeres den i Kulsyre og Pyrogallus- syre, Acidum pyrogallicuiu, som danner hvide, glinsende, i Vand let opløselige Naale eller Blade ; med Jenroxydulsalte bliver den mørke- blaa og den anvendes ligeledes til Haarfarv- ning og i den nyere Tid udvortes i Medici- nen. Begge disse Syrer benyttes i Photo- graphien. Awallæ s. Galæbler. G-almei, Fr. Pierre calaminaire, E. Ca- lamine, kaldes to forskj ellige i Naturen fore- kommende Zinkertser, nemlig \) Zinkspath, Ædelgalmei, ægte Galmei, kulsurt Zinkilte, eller Smithsonit (Lapis calaminaris, Cardo- nas zincicus crudus) er af graahvid, lidt i det Eødlige og Brune spillende Farve; den krystalliserer i Bhomboedre, er uigjennemsig- tig eller halvt gjennemskinnende, har en Vægtfylde af 4,5 og en Haardhed = 5. Den giver en hvid Streg, bestaar hovedsagelig af Zinkilte, Kulsyre og Vand og indeholder i sine rene Varieteter c. 65 pCt. Zink. Den findes dels tydelig krystalliseret og dels i drue- eller nyreformede eller drypstensagtige Masser med en spredt, trævlet Textur; un- dertiden forekommer den ogsaa med et splin- tret og jordagtigt Brud. Den findes i et mægtigt Lag i Øvreschlesien (Tarnowitz), fremdeles i Ungarn, Polen, Tyrol, Westpha- len (Stollberg), Kärnthen og Krain, Belgien, England (Bristol), Frankrig, Sibérien etc. — 2) Kiselgalmei, Hemimorphit eller Zinkglas er en Forbindelse af Zinkilte med Kiseljord og ligner den forrige i Udseende, Gjennem- sigtighed og Haardhed; dens Vægtfylde er 3,3—3,6. Den findes krystalliseret med bla- det Textur eller i stalaktitiske, nyreformede Masser ligesom den forannævnte og forekom- mer sædvanlig sammen med denne. — Gal- mei, især Ædelgalmeien, benyttedes tidligere meget til Forfærdigelse af Messing, men her- til bruger man nu stedse metallisk Zink ; det anvendes derfor nu næsten udelukkende til Fremstilling af Zink (s. d.). — Den i Han- delen forekommende Galmei er sædvanlig ved Eøstning befriet for sine flygtige Iblandinger og stundom malet og sigtet. Den forfalskes undertiden med Tungspath. dalmeiltöbber er en Legering af Kobber og Zink og anvendes i mange for- skjellige Blandingsforhold som et godt Metal til Klokker, Kanoner, som Messing, Tombak, Prinsmetal etc. daine Jf»æi* s. Belladonna. CJ-alnebærolie 0Oleum Atropæ Bella- donnas) T. Tollkirschenöl, er en gul, klar og tyndtflydende Olie, der presses af Frøkornene af den giftige Belladonna; den er uden Lugt, har en mild Smag og en Vægtfylde af 0,93. Det i Bærrene indeholdte giftige Alkaloid, Atropin (s. d.), bliver ved Udpresningen til- bage i Oliekagerne; Olien er ikke giftig og kunde nydes uden Skade for Helbreden; den anvendes til Belysning. tralucliat kaldes i Frankrig og Eng- land en Art Fiskeskind (s. d.), som skal komme af den saakaldte Chagrinrokke, Raja Sepben; den forekommer i Skind af c. 60 Ctm. Længde og 20 Ctm. Bredde. tralvaniseret Jern kalder man Jern, som efter at være befriet fra Ilten (Bust) ved Minoralsyrer og Neddypning i smeltet Zink er blevet overdraget med et tyndt Lag Zink for at beskytte det imod Bust. ■ Galæbler {Gallæ, Gallus) T. Gallen, Fr. Noix de Galle, E. Galls, ere Udvæx- ter, som fremkomme paa de unge Grene og Bladstilke af forskjellige Egearter, san- soni Quercus Cerris, fy. Ilex, C. Robur og navnlig ty. infectoria, ved Stikket af Galde- hvæpser, Cynips Folii tyuercus og C. Gall* tiiictoriæ. I den ved Stikket bevirkede lille Aabning lægger Hunnen Æg, som blive om- givne af den fremtrængende Saft, der størk- ner i Luften ; der fremkommer derved en kugleformet Ophøining, som voxer med den tiltagende Størrelse af Larverne, der udvikle sig af Ægget, indtil omsider de fuldt udvik- lede Dyr gjennembore deres Hylstre og flyve bort, efterladende samme som de be- kj endte rundagtige, glatte eller knortede og takkede Galæbler af forskj ellig Farve og Stør- relse. Eftersom Indsamlingen af Galæblerne foretages før eller efter denne Tid, erholder man de uigjennemborede sorte og grønne eller de gjenn emborede brune, gule og hvid- lige; de første ere mindre og tungere, men derimod rigere paa Garvestof end de sidste. De bedste komme af den i Syrien, Persien og Ostindien voxende Galæbleeg, ty. infecto- ria; af ringere Qvalitet ere de, som erholdes af de europæiske Egearter Fryndseegen, Gede- skj ægsegen, den almindelige Stilkeg etc. De ere uden Lugt, have en meget sammensnær- pende Smag og indeholde meget Garvestof og lidet Gallussyre (s. d.), hvorfor de i stor Mængde anvendes til Garvning, Farvning og til Forfærdigelse af sort Blæk; de benyttes ogsaa i Medicinen, især som Modgift i For- giftningstilfælde med Alkaloider, Svampe etc. Der forekommer vel Galæbler næsten i alle Lande i Europa, men det er dog kun dem fra de sydlige Lande, som komme i Hande- len, da de i Nordeuropa forekommende, som