Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Galæbler. 249 Galæbler. sædvanlig sidde paa Egetræernes Blade, næ- sten intet Garvestof indeholde. — Galæbler kunne inddeles i to Hovedgrupper, de asia- tiske og de europæiske. De første hidrøre fra Galæbleegen og ere besatte med here smaa stumpe Pigge, medens de sidste som oftest ere glatte. De ere de rigeste paa Garvestof (60—70 pCt.) og ere derfor de mest søgte, men ogsaa de dyreste. De komme mest over Smyrna, Aleppo og Konstantinopel til Triest og Marseille, som ere Hovedstapel- pladserne for denne Artikel i Europa; de er- holdes imidlertid ogsaa over London fra Ost- indien. De ere blaa- eller graasorte, mørke- grønne eller marmorerede eller grønlig-gule eller smudsig hvide, hvilke Sorter ofte for- sendes fra deres Hjemstavn blandede imel- lem hverandre ; de kaldes da Galæbler in sortis eller usorterede. Sædvanlig sorteres de dog i sorte, grønne og hvide ; af disse ere de første de dyreste. De forsendes som of- test i Haarsække paa c. 150 Kilogr. Man skjælner imellem de aleppiske, som Hoved- sorten, og de smyrnaiske; Eorskjellen imel- lem disse er dog ikke stor og bestaar hoved- sagelig deri, at de første ere mørkere og tungere, imedens de smyrnaiske ere . lysere, lettere og indeholde mindre Garvesyre. En særdeles godSort ere de mosuliske, der sam- les ved Tigrisfloden; de ere de største og sværeste, af forskjellig, sædvanlig mørk Farve og ofte bestøvede. Tripolitanske Galæbler, som samles i Syrien, ere rødbrunlige, svam- pede, og tilspidsede mod Basis; de ere en mindre god Sort, imedens de saakaldte So- rian-Galæblor ere de udsøgte smaa og ud- mærkede Aleppo-Galæbler. — De europæiske Sorter ere kun sjelden piggede, men i Bege- len glatte eller rynkede ; de ere derhos meget lettere og af betydelig ringere Gehalt end de asiatiske. De vigtigste ere: Morea-Galæbler, ligne noget tripolitanske, ere mellemstore, rødligt marmorerede, med store Huller og sædvanlig med en stump Pig paa Spidsen; den bedste Sort kaldes Galle di Corona og indeholder mest Garvestof af de europæiske. — Marmorina-Galæbler fra Italien ere ikke store, næsten runde, graa med røde eller gule Pletter, indvendig meget lyse og komme sæd- vanlig over Livorno og Marseille i Baller paa 140—150 Kilogr. — Istriske G. ere lette, temmelig smaa, rødlige eller gule og ikke besatte med Pigge, men meget rynkede; de ere stærkt gjennemhullede og komme mest over Triest i Baller paa c. 75 Kilogr. De anvendes navnlig til Saffiansgarvning. — Abruzzer, Puglieser og flere andre italienske Sorter have Lighed med de sidstnævnte. — Ungarske G. ere hvidgule eller gulgraa og temmelig store og glatte; de største kaldes Store eller Landgaller, indtil 1 x/2" i Diame- ter; de ere kun af ringe Værdi, hvilket lige- ledes er Tilfældet med de store, glatte, mørkegule franske G. — De tyske G. ere gulbrune, meget lette, fyldte med en løs Marv og næsten ganske ubrugelige. Væsentlig forskjellige fra de egentlige Gal- æbler ere de saakaldte chinesiske og japane- siske G., som ere knortede,^hule, med en fin gulgraa Pilt bedækkede, skjøre og sædvanlig langagtige Knolde af 2—10 Ctm. Længde, i hvis indre Hulhed man som oftest finder en Mængde hentørrede Bester af det bladlusag- tige Insect, Aphis Chiiieiisis, som bevirker deres Fremkomst paa Moderplanten, der al- mindelig antages at være en Sumakart, Rhus semialata. De ere rigere paa Garvestof end alle andre Sorter, idet de indeholde 70—75 pCt. Garvesyre. De ere anvendelige i Farve- rierne og til Blækfabrikation, men derimod ikke til Garvning, og komme i Handelen dels 1 Kister og dels i Baller, de japanesiske under- tiden ogsaa i Straamaatter. De saakaldte Terpentingalæbler eller Ca- robber (Grallæ pistacinæ) ere hule Udvæxter paa et lille Træ, Pistacia Terebinthus, som voxer i Lilleasien og i forvildet Tilstand i det sydlige Europa, saasom i Syditalien og paa det græske Archipelag. De frembringes ved Stik af en Art Bladlus, Aphis Pisfaciæ, og forekomme i forskjellige Former efter de Plantedele, hvorpaa de opstaa. Af Blomster- stilkene ere de saaledes kugleformede, af Bla- dene knortede, af de unge Grene bællefor- mede, cylindriske og ofte fladtrykte, tilspid- sede i Enderne, mere eller mindre krummede og af rødligbrun Farve med lysere og mør- kere Pletter. De have en krydret, terpentin- agtig Lugt og en aromatisk, sannnensnær- pcnde Smag. De benyttes ligesom andre Galæbler og komme navnlig i Handelen over Triest og Marseille. Af andre Galæblesorter skulle vi endnu nævne: Knopper eller ungarske Knopper {Gallæ Querem cupulæ) ere Udvæxter paa det unge Frugtdække af puerais sessilillora og pedunculata. De ere uregelmæssige, ind- til 3 Ctm. brede, kantet vingede, brune og inde- slutte sædvanlig Frugterne eller Dele deraf. — Fremdeles Valoner, Velani, Valonia eller orientalske Knopper ere Frugtdækkene af ty. Ægilops, som komme' i Handelen baade med og uden Frugterne. De ere halvkugleformede, 2 à 3 Ctm. i Gjennemsnit og bestaa af do udspærrede, tykke, haarde Dækblade, som indvendig ere sammenvoxede. I den nyere Tid kommer istedetfor disse et af dem i de- res Fædreland tilberedt Extract i Handelen. Disse Sorter benyttes sjeldnere til Garvning af Skind, men derimod til Farvning. Gode Galæbler bør være tunge, faste og skjøre, have en mørk, knortet Overflade, være af Størrelse som Hasselnødder og helst ikke være gjennemborede af Insectet. Forfalsk- ninger forekomme kun sjelden og ere i Bege- len ikke vanskelige at opdage. Man har saa- ledes farvet hvide G. graa ved at henlægge dem en Tid i en Jernvitriolopløsning; dette kan strax paavises ved at lægge dem i ko- gende Yand, der da vil blive graat. Lige- ledes har man forsøgt paa at tilstoppe Hul- lerne i de gjennemborede Galæbler for at ud- give dem for hele; dette opdages let dels ved at skære nogle af dem igjennem og un- dersøge dem, og dels ved at veie et Parti og sammenholde Vægten med hvad et lignende Antal hele Galæbler af samme Sort befindes at veie.