Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Gaude. Omvikling af Tougværk etc., kalder man sædvanlig Garn, og heraf har man mange Slags, saasom Takkelgarn, Seilgarn, Skib- mandsgarn, Kabelgarn etc. brarnachas eller Grenaches er Navnet paa en svær, sød, rød, spansk Yin, som dyr- kes i Aragonien og Catalonien; den bedste Sort kaldes Hospitalsvin. Citarnater eller Garneler ere smaa, tyndskallede, paa Siderne sammentrykte, me- get velsmagende Krebs, som findes i stor Mængde ved de franske, engelske og tyske Kyster ; de forbruges tildels i Søstæderne, men komme ogsaa oftere i Handelen henkogte i Saltvand. brarvefedt s. Degras. brarverbnsken eller Blækplanten (Co- riaria myrtifolia), som i Frankrig benæv- nes Rodon eller Rodou, er en i Sydfrankrig og Spanien ved Aaløb vildtvoxende og ogsaa som Zirplante dyrket Busk med kortstilkede, lancetformede Blade og smukke, purpurrøde, bæragtige og giftige Frugter af en sødlig Smag. Bladene benyttes i Frankrig til Garv- ning, især ved Tilberedelsen af Corduan, ligesom ogsaa til Farvning af Læder og for- skj ellige Tøier og til Blækfabrikation, og de hele Bær eller de deri indeholdte Kjærner anvendes undertiden i Medicinen som sam- mensnærpende Middel. Cr ar ve stof, Garvesyre eller Tannin (Ad- cium tannicum, A.gallo-tannicum eller Tanni- num), ogsaa kaldet Egegarvesyre eller Gallus- garvesyre findes i stor Mængde i for skj ellige perennerende Planter, Egetræer, Kastanie- træer etc. Den danner et bvidgult eller gulgrøn- ligt lyst Pulver af harpixagtigt Udseende og af en ren og stærkt sammensnærpende Smag, og udvindes ved at udtrække Galæbler, Egebark eller lignende Plantedele med en Blanding af Æther og fortyndet Vinaand og fordampe Udtrækket indtil Tørhed. Den bedste unge Egebark (Speilbark) indeholder indtil 16 pCt- Garvesyre, imedens gammel Egebark kun indeholder c. 9 pCt. Den er let opløselig i Yand, Vinaand og fortyndet Æther og giver med Jerniltesalte et mørkeblaat eller sort Bundfald. Den anvendes til Garvning og Farvning, i Chemien, til Fabrikation af Blæk samt i Medicinen som et adstringerende Middel -baade indvortes og udvortes, navnlig ved Forblødninger. — Kinogarvesyre s. Kino. Moringarvesyre s. Gultræ. Gasolin, Petroleumsæther eller Kero- selen er et Destillat af raa Petroleum; det er meget flygtigt, koger ved 50—60° C. og har en Vægtfylde af 0,66—0,70. Det anven- des hyppig som udvortes Middel til Indgnid' ninger eller som Extractionsmiddel, f. Ex. til Udtrækning af Fedtstoffer, til Fremstilling af Alkannin af Alkannarod etc. I den nyere Tid anvendes oftere en i særegne Apparater til- beredt Blanding af Gasolindamp og Luft istedetfor Belysningsgas. Se forøvrigt under Benzin. Gaude eller Vin de la Gaude er en rød, meget velsmagende Provencevin, som avles i Omegnen af Byen af samme Navn i Dep- Var. Den er i Begyndelsen meget mørk og Galæblelak. btalæblelak kaldes en sort Malerfarve, som tilberedes ved at blande et Afkog af Galæbler med en Opløsning af Jern vitriol og derpaa udlude og tørre Bundfaldet, efterat det Flydende er fjernet. Cramaiider, ægte, Ædelgamander eller Bathengel (Herba Chamædryos) ere de 10— 12 Ctm. lange, blomstrende Grene af Teu- criuin Chamædryos, en i Frankrig, Italien, Schweiz, Thüringen etc. paa solrige Bjerge og især i kalket Jordbund hyppig voxende Halvbusk; den anvendes dels i Medicinen og dels til Fabrikation af bittre Likører. Den udgjør navnlig en Bestanddel af det i Eng- land berømte Portland Gigtpulver, som end- videre bestaar af lige Dele Enzianrod, rund Hulrod, Urten af Teucrium Chamæpitys og Tusindgyldenurt. Den har en blødliaaret, rødlig Stengel af en Fods Høide, kortstilkede, ægformede, faste, filtede, indskaarne, under- tiden rødlige Blade og blegrøde Blomster; den har en svag Lugt og en krydret, beha- gelig bitter, snærpende Smag. tambarelli kaldes i Italien en Slags smaa Taskekrabber, som forsendes marinerede fra Triest og Venedig, brambiagnmmi s. Kino. Cwambir s. Catechu, bramato s. Gomotu. Ganses kalder man i Frankrig alle Slags vævede eller kniplede, runde, flade eller kantede Snore eller Lidser af Silke, Uld, Kamelhaar, Traad etc. tantes kaldes i Belgien og Frankrig en Sort stærkt Lærred eller Seildug af Hør og Blaar, som væves i Omegnen af Gent, Brügge, Cotryk etc. og som især forsendes hyppig fra den førstnævnte By til Frankrig, Holland, Spanien og Nordsøhavnene, braraffelrod s. Nellikerod. brarance l braranceux > s. Krap. brarancin J Garn kalder man en enkelt spunden Traad af Hør, Hamp, Bomuld, Uld, Kamel- haar etc., som enten er bestemt til at væves til Tøier eller til Forfærdigelse af Traad (s. d.). Idet vi med Hensyn til de vigtigste Garnsorter henvise til Artiklerne Bomulds- garn, Kamelgarn, Linnedgarn, Tyrkisk Garn og Uldgarn, skulle vi her kun kortelig berøre det af forskjellige Trævlestoffer tilvirkede blandede Garn, som man især forfærdiger i England og Tyskland til forskjelligt Brug. Man blander især Bomuld og kort Faareuld sammen og forfærdiger af det saaledes spundne Garn, som sædvanlig kaldes Vigogne, navnlig Kaabestoffer. Ogsaa lang Faareuld spindes ofte sammen med Silkeaffald, og af det saa- ledes blandede Garn væves især Benklæde- og Vestetøier, tyndt Flonel og lette Tæpper, ligesom ogsaa forskjellige let valkede og va- skede Tøier af Mellemqvalitet, som ere meget billige. — Alt fierdobbelt sannnensnoet Garn hedder egentlig Traad; dog kalder man en saadan af Bomuld eller Faareuld ligeledes Garn eller Strikkegarn (s. Traad). Ogsaa to eller tretraadet Hampetraad, som benyttes til Syning af Skibsseil, til Forfærdigelse eller