Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

GaufFrerede Tøier. 251 Gedehaar. berusende, men bliver efter 5—6 Aars Forløb lysere, mildere og finere. En hvid Yin af samme Navn forekommer sjeldnere. Cranffrerede Tater kalder man let- tere Stoffer af Silke eller Bomuld, i hvilke der er presset fordybede eller ophøiede Møn- stre og Figurer. Dette frembringes ved at lade Tøiet passere imellem to ophedede Me- talvalser, paa hvilke Mønsteret er graveret op- høiet paa den ene og med tilsvarende For- dybninger paa den anden. Tøiet gaar imel- lem Valserne, imedens den paaførte Appretur endnu er fugtig, og denne tørres da paa samme Tid som Mønsteret bliver fixeret i Stoffet. Saadanne Tøier ere navnlig Foer- taft til Mandshatte, farvet Kattun til Ind- binding af Bøger (s. Bogbindercloth), fine Bomulds Sarsenets, som ved Presningen faa et atlasagtigt Udseende etc. Ogsaa Baand, Crep og Fløil forsynes undertiden med Møn- stre paa samme Maade. <jcaiiltheriaMsMie, Jamesthé eller Labradorthé (Folia Gaultheriæ) ere de 2— 8 Centim. lange og 1—2 Centim. brede, læ- deragtige Blade af Gaultheria procumbens, en i Nordamerika voxende, -stedse grøn lig- gende Busk; de benyttes der dels som Læge- middel og dels til en yndet, velsmagende Thé. De have en krydret bitter ogsammen- snærpende Smag, og ved Destillation udvin- der man af dem en ætherisk Olie, Gaulthe- riaolie, som kommer i Handelen under Navn af Oil of wintergreen, og som navnlig an- vendes i Amerika til Parfumerier etc. Den er farveløs, men bliver ved Luftens Paavirk- ning rødlig, har en eiendommelig aromatisk Lugt og Smag, bestaar hovedsagelig af sali- cylsur Methylæther, er let opløselig i Vin- aand og Æther, men vanskelig i Vand, og koger ved c. 200° C. ; den indeholder i ringe Mængde Gaultherin, en gummiagtig Sub- stants af bitter Smag. Denne Olie fremstil- les nu ogsaa kunstigt af Salicylsyre, Svovl- syre og Træspiritus (Methylalkohol). Gaupeskind s. Losseskind. trave s. luchter. trasse kalder man i Almindelighed et let, gjennemsigtigt, af firkantede Huller bestaaende, netformet Stof af Silke, Bomuld, Uld eller Linned. Man skjelner imellem uegentligt G. og egentlig G.; førstnævnte er kun et sim- pelt, let Taftvæv, hvis Kjede staar meget spredt i Bittet og som bliver slaaet let sam- men i Skuddet, hvorved Aabningerne imellem Traadene fremkomme. Denne Slags Gaze er imidlertid kun lidet holdbar, idet Traadene let forskyde sig. Dette finder derimod ikke Sted med den egentlige Gaze, som adskiller sig fra almindeligt vævede Tøier ved en eien- dommelig Krydsning af to Nabotraade. Ime- dens Kjedetraadene i almindelig Vævning, under forskjelligartede Afbindinger, dog stedse beholde deres parallele Betning indbyrdes, er dette ikke Tilfældet med Hensyn til egent- ligt Gaze, idet her to ved Siden af hinanden liggende Kjedetraado krydses eller sammen- slynges ved at den ene snart holdes tilhøire og snart tilvenstre, hvorved Islættraadene fastholdes og Forskydningen undgaas. Den høire Traad vil derfor stedse komme til at ligge under Islættraaden og ved Vævningen komme i Underfaget, imedens den venstre vil befinde sig ovenpaa Islættraaden og komme i Overfaget; den første kalder man Grund- traaden (fil droit, fil fixe), den anden Poil- eller Slyngetraaden (fil de tour). Denne Slags Gazevævning fordrer selvfølgelig en fra den almindelige Vævning afvigende Væveindret- ning, som hovedsagelig bestaar i det saa- kaldte Gazeskaft (tour anglais). Silkeflor til Møllesigter væves paa denne Maade, for at de Traade, som danne Aabningerne i samme, ikke skulle forskyde sig. — Gaze væves dog nu 'ogsaa paa forskjellige andre Maader og forekommer baade glat, mønstret, stribet, brocheret, gjenncmvævet med Guld- eller Sølvtraadc, trykket med brogede Farver etc., hvorved der ofte opstaar en Mængde, med Modens Fordringer stemmende, men hyppig hurtigt igjen forsvindende Sorter og Benæv- nelser. Til Gaze henregnes t. Ex. Marly, Etamine, Tarlatan, Beuteltuch, Crep etc., hvilke Stoffer ville findes omhandlede i sær- lige Artikler. Af Halvsilke-Gaze maa mær- kes det saakaldte Gaze Medina, som navnlig væves i Elberfeld og som tilvirkes paa samme Maade som Grenadine, men med Kjede af Bomuld og Islæt af Silke. Til Gaze henreg- nes ogsaa Barège og Flor (s. d.), og man væver ogsaa Gazebaand, Gazetørklæder, Gaze- shawler og helo afpassede Damekjoler af Gaze. — Glansgaze eller Sølvgaze er en Sort me- get tyndt Bomuldsgaze, der er overdraget med en Opløsning af Plantelim eller Ge- latine; det bruges til at trække over Ma- lerier, Lysekroner etc. for at beskytte dem imod Støv og Insecter. Voxgaze er en Silke- gaze, som er mættet med en Voxopløsning, der udfylder Stoffets Aabninger; det frem- træder klart og gjennemsigtigt og benyttes især til forskjelligt medicinsk Brug (Gigt- taft) og til Omslag om Forbindinger ved aabne Saar. Carbolgaze er Gaze imprægne- ret med Carbolsyre og finder i den nyere Tid en udbredt Anvendelse som antiseptisk For- bindingsmiddel. Geddagumnii s. Gum. arab. OJ-edeliaar af den almindelige. Husged, ere sædvanlig hvide eller gullige, undertiden ogsaa sorte; man skjelner imellem grove og mellemfine og anvender dem til ordinaire Tøier, Garn, Klædelister, Tæpper, Dækkener, Hatte, Snore etc., ligesom man ogsaa forar- beider Børster og Pensler deraf. Undertiden blandes de med Uld og anvendes til Forfær- digelse af Begnkapper og simplere Tøier, og de ved Garvning af Skindene affaldende Haar benyttes af Sadelmagere til Udstopning. _ De fine, bløde Grundhaar, som de i det Fri le- vende Geder faa om Vinteren under de lange Haar og som om Foraaret enten falde af eller afkæmmes, komme i Handelen under Navn af Gedehaar eller Gededun og forar- beides til fine Tøier og Shawler, da de ofte ere ligesaa fine og bløde som Haarene af Thibetgeden; de erholdes navnlig fra Bus- land. — Med Hensyn til Haar af de for-