Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Amersforter Diamanter. 19 Ammoniak. Amersforter Diamanter s. Kry- stal. Amertis eller Amiertjes, en Sort rifar- vet Kattun fra Bengalen. Amethyst, et af Manganilte farvet Bjergkrystal af violet Karve, som ofte spiller i det Rødlige, Gule og Blaa; jo mørkere og mere ensfarvet den er, desto høiere vurderes den. De smukkeste findes paa Ceylon og i Spanien ; don forekommer dernæst ogsaa i Ostindien, Ungarn og Sachsen. Yed Lys viser A. sig forskjelligfarvet, og ved Glødning taber den efterhaanden ganske sin Farve, idet den først bliver gul, derpaa grøn og tilsidst farve- løs. Den anvendes som Smykkestene til Binge, Brystnaale etc. og slibes saavel i Boset- som Brillantform. Ogsaa større Gjenstande for- færdiges deraf, saasom Daaser, Vaser, Knap- per etc. For at forhøie dens Glans gives den stundom et Underlag af blaa eller grøn Folie. Mange i Handelen som A. forekommende Stene ere imidlertid Kunstproducter, som i Ud- seende ikke staa meget tilbage for den natur- lige Sten. Naar A. i sit Indre er gjennem- dragen af haarformede Krystaller af Straalsten eller andre Mineralier, kaldes den Haarame- thyst. Den saakaldte orientalske A. er en violet Saphir af større Haardhed og Glans end den almindelige A. Amia, en gul, seig, gjennemsigtig Har- pix, som i Lugt og Smag ligner Rhabarber. Den vindes af Balsamspoppelen, som voxer i Nordamerika og Sibérien. Amiant s. Asbest. Amidam s. Stivelse. Amid s. Ammoniak, flygtig. Amiens eller Amens, et fast, kipret uldent Stof, som først blev tilvirket i Byen af samme Navn, men senere ogsaa i Tysk- land og England; det erstattes nu sædvanlig af Thibets og Merinos. Amiertjes s. Amartis. Amil én s. Amylén. Aminsyre dannes af tierbasiske Syrer, idet deres sure Ammoniaksalte afgive en vis Mængde Vand. Ammey eller Am mifrø {Frue tus Am- meos) kaldes de ægdannede Frøkorn af to forskjellige Plantesorter, nemlig den store eller almindelige Ammey (Ammi majus), og den lille Sison (Ptychotis coptica), hvoraf den saakaldte cretiske Kommen (Fructus Ammeos veri eller eretici) erholdes (T. Mohrenkümmel) ; den sidste voxer vildt paa Creta og i Ægyp- ten. Frøet har en kryderagtig, bitter Smag og en stærk Lugt, og anvendtes tidligere i Medicinen som et mavestyrkende Middel. Ammoniak, flygtigt Ludsalt eller flyg- tig Alkali, er en let, skarp, lultagtig og urin- lugtende Substants, som ved 40" R. eller + 10° under et Tryk af 7 Atmosphærer for- tætter sig til et ætsende, stærkt alkalisk re- agerende Fluidum med en Vægtfylde af 0,76. Ammoniak absorberes af Vand og i Forening dermed danner den Salmiakspiritus eller Ammoniakvand. I naturlig Tilstand kommer A. ikke i Handelen, men er af stor Vigtighed for Chemien. En Forbindelse af A. med Kul- syre giver det bekjendte Hjortetaksalt, en Forbindelse med Saltsyre er Salmiak (s. S.). A. bestaar af 1 Atom Qvælstof og 3 Atomer Brint, hvilke sidste enten tildels eller ganske kunne erstattes af enkelte Metaller eller Ra- dikaler, idet 1, 2 eller alle 3 Atomer Brint derved udskilles af Forbindelsen. Paa denne Maade opstaar der hele Rækker af nye Le- gemer, som ved Fjernelsen af et Atom Brint kaldes Amider, af to Imider, og af alle tre Nitri I er. A. forener sig directe med Syrer. Ammoniakalnn s. Alun. Ammoniak, arseniksur (Arsenias ammonicus eller Ammonicum arsenieum) frem- kommer ved at mætte en concentreret Op- løsning af Arseniksyre med Salmiakspiritus. Det er et farveløst Fluidum, som danner fir- sidede Prismer, der ere giftige og let for- dunste i Luften. Det anvendes i Medicinen. Ammoniak, baldriansur (Valerianas ammonicus eller A. valerianieum.) fremstilles ved at mætte Baldriansyre med ren Ammo- niakluft. Det krystallisere]- i smaa Prismer af glinsende hvid Farve, lugter og smager osteagtigt og anvendes i Medicinen. Ammoniak, benzoësur (Benzoas am- monicus eller A. benzoicum) vindes ved at mætte den rene Benzoesyre med Ammoniak. Det danner smaa, kornede, i Vand let op- løselige Krystaller; det neutrale krystalliserer i fjeragtige Naale, som opløses i fugtig Luft. Benzoësurt Ammoniakvand fremstilles ved Sammenblanding af en Opløsning af kulsur Ammoniak i Vand og ren Benzoesyre og an- vendes saavel i Chemien som i Medicinen. Ammoniak, borsur, en Opløsning af Borsyre og A. benyttes navnlig ved Maling paa Glas og Porcellain. Ammoniak, brombrintesur, hydro- bromsur eller Brom-Ammonium (Brometum ammonicum eller Ammonium bromatum) er- holdes ved at mætte og afdampe Brombrinte- syre med A., hvorved der fremkommer hvide, tærningformede Krystaller af en skarp, salt- agtig Smag, som adskilles og blive gule i Luften. De ere let opløselige i Vand, men neppe i Vinaand, og anvendes i Chemien og Photographien. Ammoniak, chi o rs ur {Chlor as ammo- nicus eller A. chloricum) danner fine Naale af en skarp og stikkende Smag, som paa glødende Kul brænde med en rød Flamme og explodere; anvendes i Chemien og Photo- graphien. Ammoniak, chromsur {Chromas am- monicus eller A . chromicum), krystalliserer i meget smukke Naale af en mørk, orangerød Farve og er af Vigtighed for Malere, Farvere og Photographer. Ammoniakcockenille fremstilles ved at overgyde pulveriseret Cochenille med Salmiakspiritus og lade Massen henstaa rolig omtrent en Maaned, hvorpaa den med Til- sætning af Lerjordhydrat opvarmes i en Kje- del, indtil Ammoniaklugten ikke længere mærkes, hvorefter den stryges paa Lærreds- stykker. Den kommer ogsaa i Handelen i Deigform, men tilberedes sædvanlig af Far- verne selv. Ammoniak, dobbelkulsur {A. bicarbo-