Varelexikon Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold
Forfatter: , J. Hjorth
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 1022
UDK: 620.1(03) Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000101
indeholdende i alfabetisk Form en nøiagtig Beskrivelse af de i Handelen forekommende Varer og Producter, en Fremstilling af deres Bestanddele, Sammensötning og Anvendelse, Oplysninger anggaaende deres Productionssteder, Hovedmarkeder, Forfalskninger, Forsendelsesmaader osv. osv.
Gu ajaver.
277
Guano.
saa deraf den brune, tunge Guajaktræolie.
Træets Bark og Harpix ere omtalte foran i
særlige Artikler.
Ona javer ere de i Sukker nedlagte
eller til Gelée forvandlede, velsmagende Frug-
ter af flere Arter af det i Vestindien hjem-
mehørende, men til Ostindien og Sydamerika
forplantede Guajavatræ Psidinin, navnlig Ps.
pomiferum med grønne, æblelignende, syrlig
smagende Frugter (et Afkog af dette Træs
Blade anvendes som Lægemiddel og til Bade),
°g Ps. pyriferum med høigule, pæreformede,
noget bittre Frugter, som etter at være kogte
have en hlommeagtig Smag. De komme sæd-
vanlig til Europa fra Vestindien, især fra St.
Thomas og Jamaica.
(xiiaiiacoskmd s. Lamaskind.
Gnano, et af de kräftigst virkende
Gjødningsmidler, er allerede for en Del om-
talt under Artiklen «Gjødning», til hvilken
vi derfor henvise; dog skulle vi her nøiere
beskrive de for Tiden hyppigst forekommende
Sorter. Den egentlige Guano bestaar hoved-
sagelig af de i Løbet af Aartusinder oplio-
bede Excrementer og døde Kroppe af de i
uhyre Masser ved mange Klippekyster i de
varme Lande levende Søfugle. Allerede i en
fjern Fortid benyttede man denne Masse som
Gjødningsmiddel i Peru, hvorfra den bedste
endnu stedse erholdes; men omendskjøndt
den berømte Naturforsker A. v. Humboldt
allerede i Aaret 1804 bragte Prøver deraf til
Europa og paaviste Guanoens store Betyd-
ning for Agerbruget, blev den først bragt
til Europa i større Mængde efter Aaret 1888,
da et fra de i Nærheden af den peruanske
Kyst liggende Lobosøer ankommende Skib
medførte den som Ballast. Siden den Tid er
Indførselen tiltagen Aar for Aar i storMaale-
stok, og Udførselen alene fra Peru har i den
nyere Tid udgjort over 10 Millioner Centner
aarlig.
Peruguanoen findes i mægtige Lag i en
Strækning af over 300 Mile langs Kysterne
og navnlig paa de forskjellige der liggende
Øgrupper, af hvilke Chinchasøerne have af-
givet de mest ansete Sorter. Disse tre smaa
Øer, af hvilke enhver kun er lidt over 1 Mil
i Omkreds, bestaa af steile Granitklipper, paa
hvilke Guanoen findes afleiret i Lag af fra
40 til 100 Meters Tykkelse. Efter en an-
stillet Beregning skulle disse Lag have inde-
holdt over 2000 Mill. Ctr. Guano, hvoraf der
imidlertid i de sidste Decennier er udført
umaadelige Qvantiteter, og ved det stadige
Forbrug ville Leierne selvfølgelig efterhaan-
den blive aldeles tømte. Dette skal allerede
være Tilfældet med Hensyn til den nordlig-
ste af Øerne, imedens de 2de andre endnu
ere bedækkede med tykke Lag, hvis Betyd-
ning man dog ikke kan bedømme, da den
peruanske Regering, som har en meget væ-
sentlig Indtægt af disse Øer, holder Resul-
tatet af de der foretagne Undersøgelser hem-
meligt.
Ogsaa paa de nord for Chinchas Øerne
liggende Balestas-, Guanape- og Macabi-Øer
findes Guanoleier af omtrent samme Qvalitet
og af 20—50 Meters Tykkelse, ligesom ogsaa
paa de sydligere Øer Lobos, Chipana, Pabel-
lon etc. Ligeledes ere en Patagonsk Guano
og en Pacific Guano, der meget nærme sig
Peruguanoen, komne i Handelen i den senere
Tid, men staa dog tilbage for denne.
Peruguanoen danner sædvanlig et lysebrunt,
med hvide Klumper blandet og af Ammoniak
lugtende Product af jordagtig Beskaffenhed;
den bestaar hovedsagelig af phosphorsur Kalk,
urin- og oxalsur Ammoniak, Magnesia etc.
Sædvanlig skjelner man imellem tre ovenpaa
hverandre liggende Lag, af hvilke det mel-
lemste indeholder den bedste Guano; denne
fremtræder som et lysegult Pulver med iblan-
dede Klumper, som have en krystallinsk
Ivjærne; den indeholder hovedsagelig Ammo-
niaksalte og derfor mere Qvælstof end de to
andre Lag. Det øverste af disse, den saa-
kaldte Surface Guano, ogsaa kaldet Anga-
mos-Guano olier Guano-bianco, er hvid- eller
gulgraat, imedens det nederste, som ofte er
stærkt blandet med Levninger af Robber og
andre Sødyr og som er rigt paa svovlsur
Kali, er brunt.
Til Bedømmelse af Guano have flere Agro-
nomer opgivet følgende Kjendetegn: ved at
ophedes i Luften skal uforfalsket Peru-Guano
give 30—35 pCt. hvid eller graalig Aske;
dersom denne viser sig gul eller rødlig, er
det Tegn paa cn Iblanding af Ler, Sand eller
andre Jordarter, og Asken kan da udgjøre
60—80 pCt. Dampene af den ægte lugte
stikkende som Ammoniak og eiendommelig
pikant, omtrent som gammel Limburger Ost,
imedens de uægte Sorter have en Lugt som
brændt Haar eller Horn. Det er dog vistnok
meget tvivlsomt, om Ægtheden af den nu
forekommende Peru-Guano, som indeholder
langt ringere Mængder Qvælstof og Plios-
phorsyre end den tidligere, og som i det Hele
taget vexler meget i Sammensætning og Ind-
hold, vil kunne bedømmes efter disse tidli-
gere anvendte Methoder; dette er neppe
sandsynligt, idet t. Ex. en ægte Peru-Guano,
der kun indeholder 2 pCt. Qvælstof og 18
pCt. Phosphorsyre, selvfølgelig maa indeholde
andre Stoffer end en lignende, der holder 8
pCt, Qvælstof og 14 pCt. Phosphorsyre. —
Guanoens Værdi som Gjødningsstof beror ho-
vedsagelig paa dens større eller mindre Ind-
hold af Qvælstof, Ammoniak og pliosphor-
sure Salte; dens chemiske Sammensætning
er gjennemsnitlig c. 12—15 pCt. urinsurt
Ammoniak, 18 pCt. oxalsurt Ammoniak, 6
pCt. phosphorsur Ammoniak, 12 pCt. phos-
phorsur Ammoniak-Magnesia, 20 pCt. phos-
phorsur Kalk o. s. v. Den peruanske Rege-
ring har bortforpagtet Handelen med Guano
til et Selskab i London, the Peruvian Guano
Company limited, som atter tildels har over-
draget Forhandlingen til Firmaet Schrøder,
Michaelsen & Co. i Hamborg, som forarbeider
Peru-Guanoen til et ensartet, fint Pulver, der
sælges med Garanti for et bestemt Indhold
af enhver enkelt Ladning.
Man var tidligere ofte utilfreds med det
usikkre Indhold af den ægte Peru Guano,
hvis Virkning hyppig var for langsom, og da
Forbruget af denne Grund aftog, begyndte