Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Gu ajaver. 277 Guano. saa deraf den brune, tunge Guajaktræolie. Træets Bark og Harpix ere omtalte foran i særlige Artikler. Ona javer ere de i Sukker nedlagte eller til Gelée forvandlede, velsmagende Frug- ter af flere Arter af det i Vestindien hjem- mehørende, men til Ostindien og Sydamerika forplantede Guajavatræ Psidinin, navnlig Ps. pomiferum med grønne, æblelignende, syrlig smagende Frugter (et Afkog af dette Træs Blade anvendes som Lægemiddel og til Bade), °g Ps. pyriferum med høigule, pæreformede, noget bittre Frugter, som etter at være kogte have en hlommeagtig Smag. De komme sæd- vanlig til Europa fra Vestindien, især fra St. Thomas og Jamaica. (xiiaiiacoskmd s. Lamaskind. Gnano, et af de kräftigst virkende Gjødningsmidler, er allerede for en Del om- talt under Artiklen «Gjødning», til hvilken vi derfor henvise; dog skulle vi her nøiere beskrive de for Tiden hyppigst forekommende Sorter. Den egentlige Guano bestaar hoved- sagelig af de i Løbet af Aartusinder oplio- bede Excrementer og døde Kroppe af de i uhyre Masser ved mange Klippekyster i de varme Lande levende Søfugle. Allerede i en fjern Fortid benyttede man denne Masse som Gjødningsmiddel i Peru, hvorfra den bedste endnu stedse erholdes; men omendskjøndt den berømte Naturforsker A. v. Humboldt allerede i Aaret 1804 bragte Prøver deraf til Europa og paaviste Guanoens store Betyd- ning for Agerbruget, blev den først bragt til Europa i større Mængde efter Aaret 1888, da et fra de i Nærheden af den peruanske Kyst liggende Lobosøer ankommende Skib medførte den som Ballast. Siden den Tid er Indførselen tiltagen Aar for Aar i storMaale- stok, og Udførselen alene fra Peru har i den nyere Tid udgjort over 10 Millioner Centner aarlig. Peruguanoen findes i mægtige Lag i en Strækning af over 300 Mile langs Kysterne og navnlig paa de forskjellige der liggende Øgrupper, af hvilke Chinchasøerne have af- givet de mest ansete Sorter. Disse tre smaa Øer, af hvilke enhver kun er lidt over 1 Mil i Omkreds, bestaa af steile Granitklipper, paa hvilke Guanoen findes afleiret i Lag af fra 40 til 100 Meters Tykkelse. Efter en an- stillet Beregning skulle disse Lag have inde- holdt over 2000 Mill. Ctr. Guano, hvoraf der imidlertid i de sidste Decennier er udført umaadelige Qvantiteter, og ved det stadige Forbrug ville Leierne selvfølgelig efterhaan- den blive aldeles tømte. Dette skal allerede være Tilfældet med Hensyn til den nordlig- ste af Øerne, imedens de 2de andre endnu ere bedækkede med tykke Lag, hvis Betyd- ning man dog ikke kan bedømme, da den peruanske Regering, som har en meget væ- sentlig Indtægt af disse Øer, holder Resul- tatet af de der foretagne Undersøgelser hem- meligt. Ogsaa paa de nord for Chinchas Øerne liggende Balestas-, Guanape- og Macabi-Øer findes Guanoleier af omtrent samme Qvalitet og af 20—50 Meters Tykkelse, ligesom ogsaa paa de sydligere Øer Lobos, Chipana, Pabel- lon etc. Ligeledes ere en Patagonsk Guano og en Pacific Guano, der meget nærme sig Peruguanoen, komne i Handelen i den senere Tid, men staa dog tilbage for denne. Peruguanoen danner sædvanlig et lysebrunt, med hvide Klumper blandet og af Ammoniak lugtende Product af jordagtig Beskaffenhed; den bestaar hovedsagelig af phosphorsur Kalk, urin- og oxalsur Ammoniak, Magnesia etc. Sædvanlig skjelner man imellem tre ovenpaa hverandre liggende Lag, af hvilke det mel- lemste indeholder den bedste Guano; denne fremtræder som et lysegult Pulver med iblan- dede Klumper, som have en krystallinsk Ivjærne; den indeholder hovedsagelig Ammo- niaksalte og derfor mere Qvælstof end de to andre Lag. Det øverste af disse, den saa- kaldte Surface Guano, ogsaa kaldet Anga- mos-Guano olier Guano-bianco, er hvid- eller gulgraat, imedens det nederste, som ofte er stærkt blandet med Levninger af Robber og andre Sødyr og som er rigt paa svovlsur Kali, er brunt. Til Bedømmelse af Guano have flere Agro- nomer opgivet følgende Kjendetegn: ved at ophedes i Luften skal uforfalsket Peru-Guano give 30—35 pCt. hvid eller graalig Aske; dersom denne viser sig gul eller rødlig, er det Tegn paa cn Iblanding af Ler, Sand eller andre Jordarter, og Asken kan da udgjøre 60—80 pCt. Dampene af den ægte lugte stikkende som Ammoniak og eiendommelig pikant, omtrent som gammel Limburger Ost, imedens de uægte Sorter have en Lugt som brændt Haar eller Horn. Det er dog vistnok meget tvivlsomt, om Ægtheden af den nu forekommende Peru-Guano, som indeholder langt ringere Mængder Qvælstof og Plios- phorsyre end den tidligere, og som i det Hele taget vexler meget i Sammensætning og Ind- hold, vil kunne bedømmes efter disse tidli- gere anvendte Methoder; dette er neppe sandsynligt, idet t. Ex. en ægte Peru-Guano, der kun indeholder 2 pCt. Qvælstof og 18 pCt. Phosphorsyre, selvfølgelig maa indeholde andre Stoffer end en lignende, der holder 8 pCt, Qvælstof og 14 pCt. Phosphorsyre. — Guanoens Værdi som Gjødningsstof beror ho- vedsagelig paa dens større eller mindre Ind- hold af Qvælstof, Ammoniak og pliosphor- sure Salte; dens chemiske Sammensætning er gjennemsnitlig c. 12—15 pCt. urinsurt Ammoniak, 18 pCt. oxalsurt Ammoniak, 6 pCt. phosphorsur Ammoniak, 12 pCt. phos- phorsur Ammoniak-Magnesia, 20 pCt. phos- phorsur Kalk o. s. v. Den peruanske Rege- ring har bortforpagtet Handelen med Guano til et Selskab i London, the Peruvian Guano Company limited, som atter tildels har over- draget Forhandlingen til Firmaet Schrøder, Michaelsen & Co. i Hamborg, som forarbeider Peru-Guanoen til et ensartet, fint Pulver, der sælges med Garanti for et bestemt Indhold af enhver enkelt Ladning. Man var tidligere ofte utilfreds med det usikkre Indhold af den ægte Peru Guano, hvis Virkning hyppig var for langsom, og da Forbruget af denne Grund aftog, begyndte