Varelexikon
Under Medvirkning af ansete Fagmænd udarbeidet med særligt Hensyn til nordiske Forhold

Grønsten. 276 Guaj aktræ. rol, Polen, England, Frankrig, paa Island og Færøerne etc. Den benyttes mest som An- strøgsfarve, men ogsaa til Oliemaling. Yed en svag Glødning bliver den brunrød, og ved en stærkere rød, og den benyttes da ligeledes som Vand- eller Kalkfarve. Grønsten s. Diorit. Gnaco-lllade og- Stængler (Fo- lia og Stipites Guaco) erholdes af en i Mexico og Columbien voxende Plante, Mica- nia Guaco. De ere først komne i Handelen i den nyere Tid som et Middel mod Slange- bid og kræftagtige Tilfælde; men de fore- komme ikke sjelden forfalskede. Bladene ere elliptisk ægformede og paa Undersiden rød- blaa og filtede; de have en stærk, gjennem- trængende Lugt og en bitter Smag. De in- deholde forskj ellige Extractivstoffer og Salte samt et eiendommeligt, harpixagtigt, bittert Stof, Guacin, som er let opløseligt i varmt Yand, Æther og Alkohol, men vanskeligt i koldt Vand. Gnaj akbark (Cortex Guajacï), Bar- ken af det nedenfor omtalte Guaj aktræ, be- nyttes undertiden i Medicinen paa samme Maade som Vedet. Den forekommer i faste og tunge, flade eller noget bøiede Stykker, som ofte endnu ere bedækkede med den smudsiggule, tynde Overhud ; den er ujevn, graabrun med gule Pletter og paa den indre Side glat, gul, ogsaa undertiden brunlig, og naar den har henligget i længere Tid, be- dækkes den ofte med meget smaa glinsende Krystaller af oxalsurt Kalk. Den er c. 4 Mm. tyk og ved Udblødning i Yand lader den sig dele i papirtynde Lameller eller Blade; den har en meget svag Lugt, men en skarp, krad- sende, lidt bitter Smag. Den indeholder en eiendommelig Harpix, der dog er forskjellig fra den, som findes i Træet, samt Extraktiv- stof. (jrnajakliarpix. (Resina eller Gummi Guajaci eller Resina Ligni Sancii) sveder enten frivilligt ud af Guajaktræet, eller vin- des ved Udsmeltning eller Udkogning af de harpixrigere Dele af samme. Man skjelner imellem to Sorter, nemlig i Taarer og i Masser. Den førstnævnte, som frivilligt ud- sveder af Træet, er den bedste og bestaar af rundagtige Stykker af forskjellig Størrelse, hyppigst saa store som Blommer; de ere ud- vendig smudsig grønligt bestøvede, iBruddet glinsende brunliggrønne og have, naar de opvarmes, en behagelig, vanilleagtig Lugt, og besidde en skarp, kradsende Smag ; de smelte let og lade sig uden Vanskelighed pulverisere. Det i Begyndelsen hvidgraa Pulver bliver ved Lysets Paavirkning i Luften grønt, og ved iltende Stoffer, som Jod, Salpetersyrling, Jernchlorid, Chlor først grønt, derpaa brunt og tilsidst blaat; ved Ammoniak og Svovl- brinte vand kan denne Farve igjen forvandles til grøn og paa lignende Maade forholder en af Harpixen fremstillet Tinetur sig. Den anden Sort, som er den hyppigst forekom- mende, er ligeledes en god Qvalitet. Den forekommer i uformede, med grønligt Pulver bedækkede, skjøre, i Kanterne gjennemskin- ,nende, grønlige eller rødbrune, i Bruddet glinsende Stykker af forskjellig Størrelse. Undertiden forekommer der ogsaa en tredie, meget ordinair Sort, som indeholder mange Træsplinter. G. er let opløselig i Vinaand, vanskeligere i Æther og kun meget lidet i Terpentinolie og i fede Olier. Den forfalskes undertiden rnecl Colophonium, hvilket kan opdages ved at udfælde et spirituøst Udtræk med Yand og langsomt tilsætte Ætskalilud, som opløser den udskilte Guajakharpix og selv ved Overskud ikke fælder denne, medens Forbindelsen med Colophon bliver udskilt derved. G. anvendes i Medicinen imod chro- nisk Bheumatisme, Forstoppelse og Syphilis. Yed Opløsning i Kalilud og Afdampning af dette Fluidum tilbereder man Guajaksæbe. Sapo guajacinus, en mørkegrøn, skarptsma- gende Masse, som anvendes i Medicinen i Form af Piller. En Harpix, hvormed den i den nyere Tid er bleven forfalsket, er den saakaldte Peru-Guajak, der har nogen Lig- hed dermed ; men denne antager aldrig nogen grøn Farve og har en Lugt, der minder om Meloten og Pebermynte. Guajakharpix inde- holder Guajakharpixsyre, Guajakonsyre, Gua- jakbetaliarpix og Guajakgult. (xua.jaktræ eller Pokkenholt (Lignum Guajaci, sanctum eller gallicani) T. Pock- holz eller Franzosenholz, er det tætte, faste og tunge Ved af det i Vestindien, især paa Jamaika og Domingo vildtvoxende Guajaktræ, Guaj a culti officinale. Under Barken har det en gulagtig Splint, imedens Kjærnevedets Farve er brungraa, mørk violet eller grønlig- blaa, ofte mørkt plettet eller flammet. Kjær- nevedet er harpixglinsende og overordentlig fast og haardt, saa at det snart afstumper baade Øxe og Saug; det er den tungeste af alle Træsorter og synker i Vand, idet det har en Vægtfylde af 1,333. Ved Rivning, Saug- ning etc. udvikler det en behagelig Lugt og ved at raspes fremkalder det Nysen; det har en skarp kradsende Smag, brænder med en klar Flamme og udsveder da Harpix. Det erholdes i Stykker af forkj ellig Størrelse af 10—500 Pds. Vægt, enten af Stammen eller af Grenene og dels afskallede, dels endnu be- dækkede med Barken, ofte ogsaa befriede fra Splinten. Det bedste kommer fra Jamaica, sædvanlig i store Stykker paa 4 à 5 Centner eller derover og med mindre Splint end det, som erholdes fra Bahamaøerne. Fra Porto- rico og St. Domingo kommer det i Stykker af 1—3 Meters Længde med \—1 Tom. tyk gul Splint og en tynd, temmelig glat Bark. Paa Grund af dets Fasthed anvendes det hovedsagelig til Maskindele, Værktøi, Kogle- kugler, Valser og ligeledes til Skibsbrug til Blokke og Spil. Til medicinsk Brug kommer det i Handelen som raspet; hertil benyttes de tynde og revnede Stykker samt Affaldet. Frisk raspet er det grønlig brunt, ofte med iblandet Gult paa Grund af at det indeholder Splinten af Træet, men ved at udsættes for Luften bliver det mere og mere grønligt. Det indeholder Guajacin, et bittert, amorpht Extractivstof og Guajakharpix, hvoraf det indeholder 26 pCt. og nogle flere Bestand- dele; ved tør Destillation udvinder man og-